Til vore kære Sønner Giselbert, udvalgt Biskop af Halberstadt, og den velbyrdige Mand Grev Gerhard af Holsten, hans Broder, Hilsen.

Ligesom vi jubler overstrømmende med Herren og glæder os meget i vort Hjerte og fromt slagter Lovprisningens Kalv for den levende og sande Gud, naar vi mærker og ser troende Kristne og især velbyrdige Stormænd i sønlig Ærbødighed og oprigtig Hengivenhed rette deres fulde Opmærksomhed mod den hellige Kirke, deres Moder og Frue, idet de omfatter dens Prælater og Tjenere med Lydighed og Troskab, saaledes føler vi et Sting af Smerte i vort Hjerte og forbitres i ikke ringe Grad, naar vi hører, at nævnte troende og da særligt velbyrdige Stormænd, som bør være et Spejl og et Mønster for de andre, som de hersker over, vanslægter fra deres ædle Afstamning, foragter det apostoliske Sædes Myndighed, ringeagter Kirkernes Prælater og træder Kirkens Godser og Rettigheder under Fode. Vi mener rigtignok, at det fuldt ud er kommet til Eders Kundskab, hvordan vi efter vore Brødres Raad med apostolisk Myndighed ved Provision har besat den allerede dengang længe ledige Slesvig Kirke med vor ærværdige Broder Biskop Hellembert af Slesvig, der dengang var Skolemester i Bremen, og indsat ham som Biskop og Hyrde for den, saaledes som det under alle Omstændigheder tilkom os paa Grund af den Reservation vi inden denne Ledighed havde foretaget med Tilføjelse af et Dekret om Provision af førnævnte Kirke, og at nævnte Biskop i et bestemt Tidsrum med vort Brevs Myndighed, som var givet ham af lovlig Aarsag i den Anledning, har forvaltet Slesvig Bispedømme. For nylig er det, hvad vi beretter med Undren, kommet vort Apostolat for Øre, at I, som af Ærbødighed for Gud og nævnte Sæde burde holde Haanden over førnævnte Biskop i hans Rettigheder og ogsaa forsvare ham ved Tiltrædelsen og Oppebørslen af Slesvig Bispebords Frugter, personligt eller ved Eders Fogeder mindre fornuftigt efter Eders Forgodtbefindende har udstrakt Eders mægtige Hænder efter Størstedelen af disse Frugter, idet I beskatter Bispedømmets undergivne Gejstlige og Læge og Klostre og paalægger dem Straffe og Bøder, og ikke tilfredse med det har I udsat Eder for de alvorligste Straffe ved at udstede et almindeligt Forbud imod, at nogen modtager eller huser nævnte Biskop eller nogen af hans i Slesvig Stad i Hertugdømmet Jylland, hvis Omsorg og Regering siges at paahvile Dig, Broder Greve, og saaledes er vort Brev om Provision paa Grund af dette Eders Forbud ikke blevet offentliggjort, og ikke hverken vover eller kan føromtalte Biskop offentliggøre det i nævnte Stad. Hvilken smudsig Plet denne Eders Fremgangsmaade eller rettere Udskejelse har sat paa Eders Slægts Berømmelse, og hvilket Vanærens Brændemærke den paafører Eder selv, og hvilken Fare for Eders Frelse den aabenbart medfører, er ingen Mand ved sine Sansers Brug uvidende om, og den, der omhyggeligt betragter det, kan forstaa det rigtigt.

Da det nu er vor Vilje og Pligt som en vaagen Hyrde at vogte Herrens Hjord, som er betroet os af Gud, og saa vidt vi med Herrens Hjælp formaar det, at kalde Hjordens Faar, saavel de almindelige som ogsaa de ædelbaarne, der afviger fra den rette Sti, tilbage til Herrens Stald, og vi med faderlig Bekymring er nidkære i Kristus for Eders Frelses Løn og ønsker, at denne vor Provision skal have den fulde og skyldige Virkning, som det stemmer med Fornuft, beder, opfordrer og paaminder vi med den Herre Jesus Kristus indtrængende Eder, gode Mænd, idet vi dertil paalægger Eder, at I af Respekt for den evige Majestæts Almagt, som har skabt Menneskeslægten til Væren, og, naar den vil, efter sit Forgodtbefindende synligt lader den gaa over til Ikke-Væren, og ogsaa af den Lydighed, som I bør vise os som Fader og den hellige Romerkirke som Moder, uden nogen Vanskelighed og med hurtig Redebonhed helt og holdent afstaar fra førnævnte, som er stik imod Eders Retfærdighed og Sømmelighed, og tilbagekalder det, som I mindre retfærdigt har forsøgt mod førnævnte Biskop og Kirke i Slesvig, til dets rette Stilling ved passende Oprejsning, og ikke for Fremtiden forsøger noget saadant mod dem og tillader, at ovennævnte Provisionsbrev og andet hertil hørende offentliggøres, hvor og naar det bør offentliggøres, og lader samme Biskop faa fri Besiddelse af Bispedømmet og førnævnte Godsers Bord og glæde sig over deres fulde og ukærede Besiddelse, og at der virkningsfuldt vises ham tilbørlig Ærbødighed og Lydighed af hans Undergivne, idet enhver Hindring fra Eders Side ophører. Saaledes skal I fromt rette Eder efter denne vor Bøn, Paamindelse, Opfordring og Befaling, ydmygt slaa Eder til Ro dermed og hurtigt rette Eder derefter ved virksom Handling, saa at I derved kan gøre Eder fortjent hos Gud til at opnaa hans Gengældelses Belønning og hos os og samme Sæde til at modtage yderligere Velsignelse og foruden det hjemføre en berømmelig Adkomst til Menneskers Ros. Givet i Avignon 16. Juni i vort 16. Aar.