Magnus dei gracia rex Swecie et Noruegie, omnibus presentes litteras uisuris uel audituris, salutem in domino sempiternam. ♦ Quia propter expromissam pro terra Skanie et castris ibidem pregrandem argenti summam, tot et tantis debitorum sumus irretiti, quod non solum subditorum nostrorum et amicorum subsidiis, uerum eciam matris nostre spiritualis scilicet ecclesie, cuius statum perpetuis temporibus prosperari petimus, adiutoriis pro nostrorum huiusmodi exoneracione debitorum necessario inniti debeamus, summa nos urgente necessitate, medietatem decimarum omnium regni nostri Swecie ecclesiarum, ex promissione prelatorum ibidem in quantum eis de iure competit nomine mutui recipiendam duximus ad usus nostros, pro debitorum ipsorum euacuacione penitus conuertendam obligantes nos per presentes ad congrue satisfaciendum ipsis ecclesiis, anno iam proximo futuro de decimis memoratis, et fideliter promittentes, nos earum decimas nunquam de cetero uel in parte uel in toto petituros uel aliqualiter percepturos, antequam de decimis huiusmodi per nos ad presens receptis, fuerit congrue satisfactum. ♦ Uerum si alique dictarum <ecclesiarum> facultatum suarum subsidiis adeo destitute fuerint, quod pro luminaribus uel aliis necessariis ad sui fabricam et cultum diuinum spectantibus nequaquam sufficiant, tales ab exhibicionibus decimarum huiusmodi decreuimus eximendas. ♦ Ut autem ipsarum ecclesiarum eo attencius caueatur incommodis, dictas decimas per clericos singularum diocesium, ad hoc per prelatos specialiter deputatos colligi uolumus, ac per eosdem nostris nunciis super leuandis eisdem mandatum nostrum speciale habentibus sub certo computo fideliter assignari. ♦ Datum Ørabro anno domini, 1333, sabbato proximo post octauam epiphanie.
23-24 Techtero = Tetleuo.
19 <ecclesiarum>] decimarum Aa og Ab.
27 Ørabro] Ørebroo Ab.
Magnus, af Guds nåde konge af Sverige og Norge, til alle, som ser eller hører dette brev, hilsen evindelig med Gud.
Eftersom vi på grund af den særdeles store pengesum, vi har lovet for landet Skåne og borgene sammesteds, er indviklet i en overordentlig stor gæld i sølv til så mange og til så stort et beløb, at vi til aflastelse af denne vor gæld ikke alene nødtvungent må søge vore undersåtters og venners hjælp men også vor åndelige moder, nemlig kirkens støtte — hvis tilstand vi ønsker må fremmes i al evighed — har vi tvungne af den største nød til vort brug som lån modtaget halvdelen af alle vort rige Sveriges kirkers tiender efter løfte af prælaterne sammesteds, såvidt det med rette tilkommer dem, at anvende helt og holdent til udredelse af denne gæld, idet vi med dette brev forpligter os til at fyldestgøre samme kirker på passende måde i det kommende år med hensyn til omtalte tiender, og idet vi på tro og love erklærer, at vi aldrig i fremtiden vil bede om eller på nogen måde oppebære kirkens tiender, delvist eller helt, førend der er gjort fyldest for denne tiende, vi nu har oppebåret. Men hvis nogle af kirkerne i den grad skulde trænge til deres midler, at de ikke har nok at bekoste lys eller andre fornødenheder for til deres bygning eller Gudstjeneste, bestemmer vi, at disse skal undtages fra at give tienden. Og for at kirkerne desto mere påpasseligt kan beskærmes mod ubehageligheder, er det vor vilje, at nævnte tiender skal indsamles af gejstlige fra hvert stift, som særligt er udnævnt hertil af prælaterne, og redeligt med tydeligt regnskab overgives af samme til vore udsendinge, som har vort særlige påbud om at oppebære samme. Givet i Örebro 1333 lørdagen efter ottendedagen efter helligtrekongers dag.