1333

1333. 12. juli. Lund 47

Ærkebiskop Karl af Lund, dekanen Peder Jonsen og ærkedegnen Knud Eriksen samt 11 skaanske riddere og væbnere bevidner, at kong Magnus af Sverige har lovet at fyldestgøre fru Else, hr. Ludvig Albertsens enke, for de udgifter, hendes afdøde mand har afholdt paa Danmarks riges vegne.

A: tabt – Udtog paa dansk af Hvitfeld III 394, fol. 458.

Tryk: Hvitfeld l. l. – Reg. Dan. nr. *1612; Rep. nr. 1659. Dipl. Dan. 2. rk. XI nr. 47; DRB. II:11 nr. 47 (i oversættelse).

Aar 1333. haffuer bisp Carl aff Lund/ Peder Jonessøn degen/ Knud Erichssøn erchedegen/ Iohannes Offessøn/ Anders Nicklessøn/ Niels Jacobssøn/ Niels Hack/ Holger Nicklessøn/ oc Peder Laxmand/ riddere/ Saxe Pederssøn/ Peder Torbernssøn/ Jacob Pederssøn aff Trutelsø/ Niels Hack aff Lyngby/ oc Jacob Jonessøn vebnere/ anden dagen effter s. Knud kongis/ til Lund vdi Graabrødre/ tiltalit kong Magnus Sueriges/ Gottis/ Skaane oc Norgis konge/ vdi hans raads oc gaat folckis næruerelse/ paa fru Else her Loduig Albretssøns vegne/ om nogen gield hendis salig herre/ for Danmarckis beste vdlagt haffde/ ♦ Da suaret kongen beskedeligen og vel/ at hand skulde giøre hende pant oc foruisning paa disse penninge/ effter som tilforn til Calmar vaar met dem foraffskeedet/ oc hand vilde for all Skaane skyld/ ingen wret giøre hende/ ♦ Derpaa tog hun deris biuis.

År 1333 har ærkebiskop Karl af Lund, Peder Jonsen, dekan, Knud Eriksen, ærkedegn, Jens Uffesen, Anders Nielsen, Niels Jakobsen, Niels Hak, Holger Nielsen og Peder Laksmand, riddere, Sakse Pedersen, Peder Torbensen, Jakob Pedersen af Turstorpsø, Niels Hak af Ljungby og Jakob Jonsen, væbnere, om mandagen efter Sankt Knud konges dag i Lund i Gråbrødre kloster rejst tiltale mod kong Magnus, Sveriges, goternes, Skånes og Norges konge i hans råds og gode mænds nærværelse på fru Elses, hr. Ludvig Albertsens enkes vegne om nogen gæld, som hendes salig herre havde pådraget sig for Danmarks bedste. Da svarede kongen forstandigt og godt, at han vilde give hende pant og anvisning på disse penge, efter hvad der fordum var besluttet med dem i Kalmar, og han vilde for hele Skånes skyld ingen uret gøre hende. Derpå modtog hun deres bevis.