1333

1333. 6. oktober. Sakskøbing 71

Junker Otto af Danmark, hertug af Estland og Lolland, overdrager sin svoger markgrev Ludvig af Brandenburg Estland med arveret og tilføjer, at dette ikke formindsker Margretes arverettigheder som dansk kongedatter.

A: Sv. RA. Perg. 27 × 16,5 (plica 4,2). Ottos segl af grønt voks i perg.rem, DKS. 35. Registreret ibid. i Förteckningh uppå skriffter och documenter som bleffwe tagne uthi Mitow åhr 1621, trykt Schirren, Verzeichniss 134 nr. 220 – Aa: Berlin, Geh. Staatsarchiv, Kurmårk. Lehnscopiar (Reg. 789 Cap. I) f.22r.

Atlas nr. 877. Tryk: Gercken, Cod. dipl. Brandenb. I 158; Suhm XIII 387; Riedel, Cod. dipl. Brandenb. II Hauptth. II 79 nr. 689; Bunge II 275 nr. 756 – Reg. Dan. nr. 2100*. Dipl. Dan. 2. rk. XI nr. 71; DRB. II:11 nr. 71 (i oversættelse).

Nos Otto dei gracia Danorum domicellus/ Estonie et Lalandie dux/ omnibus Christi fidelibus presentibus et futuris/ ad quos presens scriptum peruenerit/ cupimus in perpetuum fore notum/ quod cum mero ac libero consensu illustris Waldemari fratris nostri predilecti/ illustri ac magnifico principi et domino/ domino Ludeuico marchioni Brandenburgensi sororio nostro karissimo/ ob aspectum matrimonii quod cum nostra predilectissima sorore Margareta contraxit/ dimisimus/ et presentibus dimittimus atque resignamus terram Reualiensem/ ius presentandi episcopum/ et quidquid iuris ad dictum episcopatum habemus/ ac omnes et singulas municiones que in illa terra sunt cum omni iure/ proprietate/ et libertate/ ac cum omnibus pertinenciis ad ipsam perpetuo tempore obtinendam/ prout ipsam/ nostri progenitores reges Dacie/ proprietates/ ac possessiones eiusdem terre tenebant. et possederunt/ ita tamen quod dictus dominus Ludeuicus marchio Brandenburgensis sororius noster karissimus/ dictam terram Reualiensem cum omnibus suis pertinenciis/ uendere/ donare/ ac permutare poterit et transferre/ in quemcumque usum et in quascumque personas cuiuscumque condicionis et status fuerint libere et quiete/ ♦ Adicimus quoque in amplius/ quod antedicta terra Reualiensis/ ius presentandi episcopum/ et quidquid iuris ad dictum episcopatum habemus/ proprietates et alie possessiones quecumque ad ipsum regnum Dacie/ deinceps nullum respectum habeant nec debeant aliquo iure nomine ipsius regni repeti/ aut in perpetuum ad ipsum reuolui/ nisi dictus dominus Ludeuicus marchio Brandenburgensis sororius noster dilectus/ aut sui ueri heredes/ uel illi; quibus/ ille uel illi/ terram Reualiensem/ uendiderint/ donauerint/ uel permutauerint/ nobis/ et nostris successoribus de eorum bona uoluntate uendiderint terram supradictam ♦ Nolumus eciam/ ut ex premissa donacione seu dimissione dicte terre/ predilectissime dicte sorori nostre Margarete/ ad ueram partem sue hereditatis/ prout alie regum filie in Dacia hereditare consweuerant ab antiquo/ aliquod preiudicium aut dampnum generetur/ ♦ In cuius rei testimonium presencia/ nostri sigilla munimine fecimus et iussimus roborari/ ♦ Testes huius sunt nobilis uir dominus Laurencius Iohannis regni Dacie dapifer/ dominus Conradus dictus Preyn miles/ dominus Gerlacus terrarum Errie et Thoslandie prepositus/ Siffridus dictus de Oreby/ nostre curie marschalcus/ Boetius dictus Valke/ Iohannes dictus Beker/ nostre terre Lalandie aduocatus/ et alii quam plures fidedigni/ ♦ Datum Saxekopingh anno domini/ m^o. ccc^o. xxxiii^o/ proxima quarta feria ante festum beatorum martirum Dyonisii et sociorum eius.

19 Saxekopingh] Saxkopingin Aa.

Vi Otto, af Guds nåde junker af Danmark, hertug af Estland og Lolland, ønsker, at det til evig tid skal være vitterligt for alle nulevende og fremtidige troende kristne, som dette brev når, at vi med oprigtigt og frit samtykke af den berømmelige Valdemar, vor elskede broder, har overladt og med dette brev overlader og afstår til den berømmelige og stormægtige fyrste og herre, hr. Ludvig, markgreve af Brandenburg, vor kære svoger, på grund af det ægteskab, som han har indgået med vor elskede søster Margrete, landet Reval, retten til at præsentere bispen og al ret, som vi har til nævnte bispedømme, og befæstningerne, alle og enhver, som findes i landet, sammen med alle rettigheder, ejendomsrettigheder, friheder og med alle tilliggender til landet, at besidde til evig tid, ligesom vore forfædre Danmarks konger har haft og besiddet samme lands ejendomme og besiddelser, dog således, at nævnte hr. Ludvig, markgreve af Brandenburg, kan sælge, skænke og mageskifte nævnte land Reval med alle dets tilliggender og frit og ukæret overdrage det i hvilketsomhelst formål og til hvemsomhelst, uanset hans stilling eller stand. Og vi tilføjer yderligere, at førnævnte land Reval, retten til at præsentere bispen og al ret, som vi har til bispedømmet, dets ejendomme og alle dets andre besiddelser herefter ikke skal have nogen tilknytning til kongeriget Danmark, og ikke må det med nogen ret i rigets navn kræves tilbage eller nogensinde vende tilbage til riget, medmindre nævnte hr. Ludvig, markgreve af Brandenburg, vor elskede svoger, eller hans rette arvinger eller de, som han eller de måtte sælge, skænke eller mageskifte landet Reval til, med deres gode vilje måtte sælge os og vore efterfølgere ovenfornævnte land. Vi vil dog ikke, at der ved førnævnte gave eller overladelse af nævnte land skal opstå noget til skade eller tab for vor nævnte elskede søster Margrete med hensyn til hendes rette arvelod, således som andre kongedøtre i Danmark fra arilds tid har været vant til at arve. Til vidnesbyrd her om har vi befalet at lade dette brev bestyrke med vort segl som værn. Vidner herom er den velbyrdige mand hr. Lars Jonsen, Danmarks riges drost, ridderen hr. Konrad, kaldet Preen, hr. Gerlag, landene Ærøs og Tåsinges provst, Sigfred, kaldet af Oreby, vor hofmarsk, Bo, kaldet Falk, Jens, kaldet Bæger, vort land Lollands foged, og adskillige andre troværdige mænd. Givet i Sakskøbing i det herrens år 1333 onsdagen før de hellige martyrer Dionysius' og hans fællers dag.