© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Ab:
Wi Lodewich van godis gnaden marcgreue tu Brandenborch, vnde tu Lusitz, palantzgraue des Rynes, hertoch tu Beieren, des hilghen Rœmeschen rikes œuerste kemerer. bekennen vnde betughen openbarliken in desme brieue, dat wi uns mit den hogheboren fursten, juncheren Otten vnd Woldemar van Denemark, hertoghen tu Lalant, vnde tu Estland, vnsen lieuen swegheren, vorbunden vnde voreynet hebben, als hir na bescreuen steit, dat wi en mit aller vser mackt helpen scholen, jeghen alle die dar leuen, sunder jeghen dat ræmesche rike, vnde bi name vppe die greuen van Holtzsteyn vnde ere hulpere, alle de wile wi leuen, ane allerleie arghelist. doch mit desser bescheidencheit, die hulpe die wi en tu Denemarcke senden scholen, der schole wi schepe vnde cost winnen, wenne uppe dat lant tu Denemark, ♦ Wenne si vppe dat lant komen, so scholen si vse sweghere vorbenant becostieghen, alle die wiele dat si willen si bi en beholden. wat schepe vse sweghere selue vormæghen vnde hebben, die scholen si vns senden, wenne wi en vntbieden. ♦ Thuge desser dinghe sint, die eddele man, her Albrecht van Lichtenbergh, die gheheiten is Hummel. her Hinrik Ysoltis<ri>et vse hofmeyster. her Betko van Wiltberg vse vogit, her Herme van Wlkow, vse hofrichter. Henning van Buek. Gheuehard van der Cameren. Ebel van Blankenborch, vnde andere bidderue lude. ♦ Vppe dat alle disse ding stede vnde gantz blyuen, so hebbe wi dar ouer ghegheuen dessen brief, beseghelit mit vseme inseghele. ♦ Dit is geschen tu Premszlaw, na godis bort dusent jar driehundert jar in deme drie vnd druttieghesten jare, des neghesten vridaghen na sente Lucien der hilghen juncvrowen daghe.
6 Ysoltis<ri>et] Ysoltisnet Ab, mgl. hos Hvitfeld.
Vi Ludvig, af Guds nåde markgreve af Brandenburg og Lausitz, pfalzgreve af Rhinen, hertug af Bayern, det hellige romerske riges øverste kammermester erkender og bevidner åbent med dette brev, at vi har sluttet forbund med de højbårne fyrster, junkerne Otto og Valdemar af Danmark, hertuger til Lolland og Estland, vore kære svogre, således som herefter skrevet står: at vi af al vor magt, sålænge vi lever, uden nogen svig skal hjælpe dem mod alle, der lever, med undtagelse af det romerske rige, og især mod greverne af Holsten og deres hjælpere, dog på det vilkår, at den hjælp, som vi skal sende dem i Danmark, den skal vi skaffe skibe og kost, indtil de når Danmark; når de kommer til Danmark, så skal vore førnævnte svogere afholde omkostningerne, sålænge de vil beholde dem hos sig. Hvad vore svogere råder over og har af skibe, skal de sende til os, når vi kræver det af dem. Vidner herom er de ædle mænd, hr. Albrekt af Lichtenberg, som kaldes Hummel, hr. Henrik Eisoldried, vor hofmester, hr. Betke af Wiltberg, vor foged, hr. Herman af Wolkow, vor hofdommer, Johan af Buch, Gebhard af Kamern, Albrekt af Blankenburg og andre gode mænd. For at alt dette kan forblive fast og ubrydeligt, har vi udstedt dette brev herom, beseglet med vort segl. Dette er sket i Prenzlau i året 1333 efter Guds byrd den næste fredag efter den hellige jomfru Lucie dag.