Wj Otto van gots gnadin,der Denin iuncherre/ to Laland vnd to Estland. hertoge bechennin vnd betugin openbarliken an dissem brieue/ dat wi mit gütim willin Woldemares vses bruders/ vns/ mit dem hochgebornim furstin marggrauen Ludwig van Brandenburg vsim libin swager vorbunden vnd voreinit hebben/ als hi na beschriuin stet/ dat wi im mit allir vsir macht helpin scullin/ gegin alle di di da leuen/ sunder gegin dat Romische rike/ alle di wile dat wi leuin/ an allir leie arge list/ doch mit disser bescheidinheit/ di hülpe di wi im sendin scullin to dütschin landen/ der sculle wi schepe vnd koste winnin/ wenne to dütschin landin/ ♦ Wenne si to dütschin landin komin/ so scal si vse swager vorbenante bekostigen alle di wile dat he si wil bey im beholdin/ ♦ Tuge disser dinge sint di erberin lude her Gerlach prouest to Erre vnd to Dosland/ vnd her Gotfrid canonic to Rype den wi des gantz macht hebbin geuin/ vnd ander biderue lude gnige/ ♦ Vppe dat/ dat alle disse ding gantz/ vnd stede bliuin so hebbe wy dar ouer heiten geuin dissin brif mit vnsim insigel besigelt ♦ Di is geuin to Premzl<aw> na gods geburd. mo. ccco. xxxiiio. des vridages na sand Lucien tage.
23 Premzl<aw>] Premzl Aa.
Vi Otto, af Guds nåde danskernes junker, hertug af Lolland og Estland, erkender og bevidner åbent med dette brev, at vi med vor broder Valdemars samtykke har sluttet forbund og overenskomst med den højbårne fyrste, markgreve Ludvig af Brandenburg, vor kære svoger, således som herefter skrevet står, (nemlig) at vi, sålænge vi lever, af al vor magt skal hjælpe ham imod alle levende, undtagen det romerske rige, uden nogen bagtanke, dog på det vilkår, at den hjælp, som vi skal sende ham i Tyskland, den skal vi skaffe skib og underhold til Tyskland. Når de kommer til Tyskland, så skal vor førnævnte svoger underholde dem, så længe han vil beholde dem hos sig. Vidner herom er de ærværdige mænd, hr. Gerlag, provst til Ærø og Tåsinge og hr. Gudfred, kannik i Ribe, som vi har givet fuldmagt hertil, og tilstrækkeligt mange andre gode mænd. For at dette kan forblive fast og urokkeligt, har vi desuden befalet at give dette brev, beseglet med vort segl. Dette er givet i Prenzlau i året 1333 efter Guds byrd fredag efter Lucie dag.