Wj Otto van gots gnaden der Denen juncherre to Laland/ vnd to Estland hertoge bechennin vnd bethugin openbarliken vnd dun witlichen bekant allen luden di dissin brief horen odir sende dat wi mit gudim willin Woldemars vses liuen bruders/ mit dem hochgebornin fürsten marggrauen Ludvig von Brandenburg vsem liuem swagere gededingit hebbin als it na bescriuen stet/ ♦ Wenne wi van gots gnaden vnd mit hulpe marggraue Ludwigs vses liuen swagers. vses rikes to Denmarken gewaltig werden/ dat wi dem vorgenanten marggraue Ludwig van Brandenburg vsim liuem swagere/ der margreuin to Brandenburg vsir liuen suster vnd iren rechtin eruen/ willin laten hulden dat vorgenante vse kunigrike to Dannmarkin an allir leye arge list doch mit sogedanir bescheidinheit/ oft wi vnd Woldemar. vse brudir af gan des got nicht wolle an len eruin/ so scal dat kunigrike to Denmarkin/ an marggraue Ludwig van Brandenburg vsin swager/ an Margareta margrauin/ vnd an ire rechtin eruin vallin vnd scal ewilike by in bliuen/ ♦ Wi louen oc dat mit gantzen trwen wanne Woldemar vse brudir to sinin iaren kiimt/ dat he dissin brif van worde to worde scal laten scriuen/ vnd mit sinim jnsigel scal laten besigeln/ <vnde> dem marggrauin to Brandinburg. vsim liuin swager Margareta margreuin vsir liuin suster, vnd iren rechtin eruin geuin scal mit gutim willin/ ♦ Helpt oc got vs/ vnd Woldemar vsem brudir/ dat wi to konigen to Denmarken gekrönit werdin so scullin wi vnd wollin vsin liuen swager/ marggraue Ludwig van Brandenburg/ Margareta der margrauin vsir liuin suster/ vnd iren rechtin eruin/ disin brief vornien wanne wi des van in gemanit werden/ ♦ Tuge disser dinge sint di erberin lude/ her Gerlach prouest to Erre vnd to Dosland/ vnd her Gotfrid canonic to Rype/ den wi des gantze macht hebbin geuin/ vnd andir bederue lude gnuge/ ♦ Vppe dat alle disse ding stede vnd gantz bliuin/ so hebbe dar ouir heiten vnd geuin dissin brif besigelt mit vnsem insigel ♦ Di is geuin to Premzlou nach godes gebort. mo. ccco. xxxiiio. des vridages na sunte Lucien dage.
20 <vnde>] mgl. Aa.
Vi Otto, af Guds nåde de danskes junker, hertug af Lolland og Estland, erkender og bevidner åbent og gør vitterligt for alle, som hører eller ser dette brev, at vi med samtykke af vor kære broder Valdemar har sluttet overenskomst med den højbårne fyrste, markgreve Ludvig af Brandenburg, vor kære svoger, således som herefter skrevet står, (nemlig at), når vi med Guds nåde og vor kære svoger markgreve Ludvigs hjælp får magten over riget Danmark, vil vi uden svig lade vort førnævnte kongerige Danmark hylde førnævnte markgreve Ludvig af Brandenburg, vor kære svoger, markgrevinden af Brandenburg, vore kære søster og deres rette arvinger, dog på det vilkår, at hvis vi og Valdemar, vor broder dør uden lensarvinger — hvad Gud forbyde — så skal kongeriget Danmark tilfalde markgreve Ludvig af Brandenburg, vor svoger, og markgrevinde Margrete og deres rette arvinger og evigt forblive hos dem. Vi lover desuden på tro og love, at når Valdemar, vor broder, kommer til skels år og alder, skal han ord til andet gentage dette i et brev og lade det besegle med sit segl og af fri vilje give det til markgreven af Brandenburg, vor kære svoger og til markgrevinde Margrete, vor kære søster og deres rette arvinger. Hjælper Gud os og Valdemar, vor broder, så vi bliver kronede til konger af Danmark, skal og vil vi forny dette brev for vor kære svoger, markgreve Ludvig af Brandenburg og for Margrete, markgrevinden, vor kære søster og deres rette arvinger, når vi af dem bliver opfordret hertil. Vidner herom er de ærværdige mænd, hr. Gerlag, provst til Ærø og Tåsinge, og hr. Gudfred, kannik i Ribe, som vi har givet fuldmagt hertil, og tilstrækkeligt mange andre gode mænd. For at alt dette kan forblive fast og urokkeligt, har vi befalet at give dette brev, beseglet med vort segl. Dette er givet i Prenzlau 1333 efter Guds byrd om fredagen efter Lucie dag.