Omnibus presentes litteras inspecturis/ Magnus dei gracia rex Swechie et Noruegie salutem in domino sempiternam/ ♦ Constituti dudum apud Ørabro/ in presencia nostra uenerabiles/ patres et domini/ frater Petrus dei gracia archiepiscopus Vpsalensis/ ac Karolus Lynkopensis/ Styrbernus Strængiænænsis/ et Boecius Vexionensis/ eadem gracia episcopi/ necnon domini Iohannes prepositus/ et Haquinus/ canonicus Skarensis/ ex parte domini episcopi ibidem/ et dominus Hemmingus/ prepositus Arosiensis/ ex parte domini episcopi ibidem/ ac alii earundem ecclesiarum prepositi/ archidyaconi/ et canonici diuersi/ intellectis nostris/ et regni nostri Swechie grauaminibus/ et necessitatibus quamplurimus/ ac non modicis hominum nostrorum perplexitatibus/ et periculis/ qui in manibus quorundam dominorum de Theutonia/ pro terra Skanie/ in obsidione teneri/ et eorundem aliqui grauiter eciam uinculis stringi/ noscuntur/ pro releuandis tam nostris quam regni nostri predicti huiusmodi necessitatibus/ et grauaminibus/ ac dictis obsidibus redimendis/ a clero tocius prouincie Vpsalensis/ mille marcharum puri. Coloniensis ponderis ac rogatum nostrum/ per modum mutui nobis subsidium promiserunt/ ♦ Nos igitur eorundem subsidium predictum grato acceptantes affectu/ recognoscimus/ et ad nocionem deduci uolumus puplicam per presentes/ nos nullo de iure/ seu patrie consuetudine/ sed de ipsorum pocius mera beniuolencie gracia/ et in nullam penitus derogacionem libertatis ecclesiastice/ huiusmodi subsidium percepisse/ ipsisque prefatas mille marchas puri/ nos restituturos promittimus/ et ab eis/ uel eorum successoribus/ simile/ maius uel minus subsidium/ nullo umquam tempore/ in antea petituros/ ♦ In cuius rei testimonium sigillum nostrum presentibus est appensum/ ♦ Datum Ørabro anno domini mo. ccco. xxxo. quarto. die cinerum\
Magnus, af Guds nåde Sveriges og Norges konge, til alle, som ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.
Nyligt var de ærværdige fædre og herrer, broder Peter, af Guds nåde ærkebiskop af Uppsala, og Karl af Linköping, Styrbjörn af Strängnäs og Bo af Växjö, af samme nåde biskopper, samt herrerne Johannes, provst, og Håkon, kannik i Skara på den herre biskops vegne sammesteds og hr. Hemming, provst i Vesterås, på den herre biskops vegne sammesteds og andre provster, ærkedegne og forskellige kanniker ved samme kirker forsamlede i vor nærværelse i Örebro og i erkendelse af vor og vort rige Sveriges store nød og trængsel og den i høj grad uholdbare situation og fare for vore mænd, som holdes som gidsler af nogle herrer fra Tyskland for landet Skåne — nogle af dem vides endog at være lagt i lænker — lovede de os på vor bøn 1000 mark sølv efter kølnsk vægt som lån af gejstligheden i hele Uppsala stift for at aflaste såvel vor som vort førnævnte riges nød og trængsel og for at udfri de nævnte gidsler. Idet vi derfor med taknemmelighed modtager deres omtalte hjælp, anerkender vi og vil med dette bringe til offentlig kundskab, at vi har modtaget denne hjælp ikke med nogen ret eller efter landets sædvane men af ren velvilje og nåde og aldeles uden nogen indskrænkning af kirkens friheder, og vi lover at tilbagelevere de omtalte 1000 lødige mark og aldrig nogensinde i fremtiden at bede om en lignende, stor eller lille hjælp af dem eller deres efterfølgere. Til vidnesbyrd herom er vort segl hængt under dette brev. Givet i Örebro i det herrens år 1334 askeonsdag.