forrige næste

Dilectis filis .. ministro prouintiali ac uniuersis custodibus et gardianis fratrum ordinis minorum et eisdem fratribus per prouintiam Datie constitus salutem (et apostolicam benedictionem). ♦ Deuotioni congruit caritati concordat et consonat rationi ut hii qui se misericordiarum patri et domino pro eius miserationis gratia impetranda in humilitatis spiritu perpetuo seruituros regularis professionis astricti uinculo dedicarunt. in huiusmodi earum honesto et salubri proposito foueantur nec in illo aliquatenus perturbentur sed pacifice permittantur excellentie diuine quietis mentibus pensum ex<s>oluere debite seruitutis. ♦ Sane dilectus filius Kanutus Aghonis de Ripis monachus monasterii Loci Dei Cisterciensis ordinis Ripensis diocesis sua nobis humili et deuota insinuatione monstrauit quod olim ipse ab obseruantia et obedientia uestri ordinis in quo se uinculo professionis astrinxerat per litteras uenerabilis fratris nostri Gaucelini episcopi Albanensis penitentiarie nostre curam gerentis auctoritate nostra et de speciali nostro mandato super hoc uiue uocis oraculo sibi facto penitus absolutus ad ordinem Cisterciensem de licentia ipsius episcopi et auctoritate predicta sibi a nobis concessa sine mora se transtulit in quo pluribus annis extitit iam professus et in dicto monasterio laudabiliter conuersatus. ♦ Uerum quia uos uel aliqui uestrum minus ueraciter asserentes huiusmodi absolutionem et licentiam per eundem episcopum auctoritate et de mandato nostris predictis habitas et factas non ualere pro eo quod de potestate sua quam super hoc a nobis receperit sub bulla nostra non apparent absolutio et licentia prelibate. dictum Kanutum temere capere necnon et ad eundem uestrum ordinem de quo auctoritate et mandato prefatis absolutus ut prefertur fuerat reducere nitimini et tam Kanutum quam monasterium predicta per impetitionem huiusmodi uexatis multipliciter et etiam perturbatis. ♦ Cum itaque idem Kanutus intendat ut asserit in ordine Cisterciensi iam dicto uirtutum domino imperpetuum famulari nobis supplicauit humiliter et deuote ut prouidere sibi super hoc de apostolice sedis clementia et benignitate apostolica dignaremur/ ♦ Nos igitur huiusmodi prefati Kanuti supplicationibus inclinati uniuersitati uestre per apostolica scripta districte mandamus quatinus Kanutum et monasterium antedicta premissorum occasione deinceps nullatenus perturbetis nec per alios perturbari quomodolibet procuretis sed permittatis in pace predictum Kanutum degere deoque seruire in monasterio et Cisterciensi ordine memoratis. ♦ Sic igitur huiusmodi mandatum apostolicum uobis directum obedienter adimplere curetis quod exinde de uirtute obedientie humilis et deuote ad quam etiam uos regularis obseruantie uigor astringit commendari merito ualeatis. ♦ Datum Auinione idus septembris anno decimo nono.

1 salutem (et ..... benedictionem)] salutem etc. Aa.

7 ex<s>oluere] exoluere Aa.

Til vore kære sønner provincialministeren og samtlige kustoder og guardianer i franciskanerordenen og sammes brødre i provinsen Danmark, hilsen.

Det er passende for hengivenhed, stemmende med kærlighed og i overensstemmelse med fornuft, at de som bundet af klosterløftets bånd i ydmyghedens ånd har viet sig til stadig at ville tjene barmhjertighedens fader og herre for at opnå hans nådige barmhjertighed, skal styrkes i dette hæderværdige og frelsebringende forsæt, ikke på nogen måde hindres deri, men fredelig tilstedes med ro i sindet at yde Guds majestæt den tjenergerning, de er ham skyldig. Nu har vor kære søn Knud Ovesen fra Ribe, munk i Løgum kloster af cistercienserordenen i Ribe stift ved ydmyg og from henvendelse til os forklaret, at han tidligere ved brev fra vor ærværdige broder biskop Gaucelinus af Albano, som med vor myndighed efter særligt pålæg, givet ham mundtligt, ledede vor skriftefaderdomstol, fuldstændigt er løst fra at holde Eders ordensløfte og at være ordenen lydig, hvad han havde været bundet til ved sit klosterløfte, og at han med denne biskops tilladelse og ifølge den myndighed, som er tilstået ham af denne, uden tøven overgik til cistercienserordenen, som han nu i flere år har bekendt sig til, og han har levet rosværdigt i nævnte kloster. Men da I eller nogle af Eder usandfærdigt påstår, at denne absolution og tilladelse, som er givet af samme biskop med vor myndighed og efter vort pålæg, ikke var gyldig, fordi der i vor bulle angående den magtbeføjelse, han havde fået af os, ikke udtrykkeligt står noget om omtalte absolution og tilladelse, søger I ubesindigt at fange denne Knud og føre ham tilbage til Eders orden, fra hvilken han, som anført, er løst i kraft af omtalte myndighed og påbud, og på mangfoldige måder plager og forstyrrer I såvel nævnte Knud som klostret. Da derfor samme Knud, som han forsikrer, agter at tjene den alt nævnte dydernes herre i alt nævnte cistencienserorden til evig tid, har han ydmygt og fromt ansøgt os om, at vi med det apostoliske sædes mildhed og velvilje ville værdiges at sørge for ham i dette anliggende. Vi imødekommer derfor føromtalte Knuds ansøgning og pålægger bestemt Eder alle ved denne apostoliske skrivelse, at I på ingen måde for fremtiden må forstyrre eller ved andre lade forstyrre omtalte Knud og klostret i denne sag, men at I tillader førnævnte Knud at leve og tjene Gud i fred og ro i omtalte kloster og cistercienserorden. Dette vort apostoliske pålæg, som vi stiler til Eder, skal I sørge for at efterkomme, så at I som følge heraf kan roses for den ydmyge og fromme lydighed, til hvilken den strenge ordensregel også binder Eder. Givet i Avignon den 13. september i vort 19. år.