1334

1334. 13. december. Søborg 173

Hertuginde Ingeborg af Sverige, Halland og Samsø bevidner, at Jens Bentsen har skødet Esrom kloster alt sit gods i Hyllinge i Volborg herred.

A: tabt – Aa: Esrombogen f.173r med overskrift Super bonis in Hwilvinge etcetera.

Tryk: Kierulf, Esrom Klosters Hist. 60; Dipl. Svec. IV 399 nr. 3095; Cod. Esrom. 223 nr. 208 – Reg. Dan. nr. 2124*. Dipl. Dan. 2. rk. XI nr. 173; DRB. II:11 nr. 173 (i oversættelse).

Omnibus presens scriptum cernentibus. Ingeburgis dei gratia ducissa Swetie. Hallandie et Samsø salutem in domino sempiternam ♦ Tenore presentium constare uolumus uniuersis. nos presentes fuisse in sepultura Iohannis Bendichsun et clare audiuisse. quod idem Iohannes Bendichsun religiosis uiris dominis abbati et conuentui in Esrom omnia bona sua mobilia et immobilia que Walburshæræth in uilla que Hwilvinge dicitur possedisse dinoscitur in remedium anime sue sane mentis diliberacione prehabita cum mera suorum uoluntate pariter et assensu fauorabili uidelicet. dilecte matris sue domine Cecilie auunculi sui Petri Grubbæ/ et dilecti fratris sui Asceri Bendicthsun necnon et aliorum cognatorum et amicorum suorum tunc presentialiter assistentium misericorditer contulit et scotauit/ pro usu simul et solatio mense monachorum dicti monasterii Esrom. apud quos suam elegerat sepulturam. possessione liberrima absque quorumlibet heredum suorum inpeticione de cetero quomodolibet subortura perpetuis temporibus ordinanda. ♦ Datum Syøburgh sub sigillo nostro anno domini m^o ccc^o. tricesimo quarto. in festo beate Lucie uirginis et martiris.

Ingeborg, af Guds nåde hertuginde af Sverige, Halland og Samsø, til alle, som ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.

Vi gør med dette brev vitterligt for alle, at vi var nærværende ved Jens Bentsens begravelse og tydeligt hørte, at samme Jens Bentsen for sin sjæls frelse efter moden overvejelse med utvivlsomt bifald og gunstigt samtykke af hans slægtninge, nemlig hans kære moder fru Cecilie, hans onkel Peder Grubbe og hans kære broder Asser Bentsen og desuden hans andre tilstedeværende slægtninge og venner, barmhjertigt har overdraget og skødet de fromme mænd, de herrer abbeden og konventet i Esrum alt sit gods, rørligt og urørligt, som han vides at have besiddet i Volborg herred i landsbyen, som kaldes Hyllinge, til brug og trøst for munkenes fællesbord i nævnte Esrum kloster, hos hvem han havde valgt sit gravsted, at råde over til evig tid som besiddelse, uden at der i fremtiden på nogen måde skal rejses krav fra hans arvingers side. Givet i Søborg under vort segl i det herrens år 1334 på den hellige jomfru og martyr Lucias dag.