Uenerabilibus fratribus .. archiepiscopo Lundensi et episcopis ac dilectis filiis. abbatibus/ prioribus/ prepositis/ decanis/ archidiaconis et aliis ecclesiarum prelatis exemptis et non exemptis per Lundensem prouinciam constitutis salutem (et apostolicam benedictionem). ♦ Altitudo celestis consilii supra cuncta tenens in excelsis imperium sic dat esse rebus et dispensat ineffabili prouidencia munera graciarum sic creaturarum condiciones et status ordinat et prout uult uariat et disponit quod sensus humanus eius secreta consilia perscrutari non ualens in horum consideracione potius hebetatur cum sint inuestigabiles uie domini et sapiencie sue magnitudinem humani non capiant intellectus ♦ Facit enim fortem ex debili balbucientibus eloquium tribuit et ponit nonnunquam humiles in sublimi plenam et perfectam habens ad singula tanquam palmo concludens omnia potestatem ♦ Sane felicis recordationis Iohanne papa XXII predecessore nostro nuper sicut domino placuit ab hac luce subtracto et ad celestem patriam ab huius mundi miseria sicut pie credimus euocato eiusque corpore cum exequiarum solennitate debita tumulato uenerabiles fratres nostri episcopi presbiteri et diaconi sacrosancte Romane ecclesie cardinales de quorum numero tunc eramus pro futuri substitucione pastoris conuenientes in unum sub deliberacione consilii quam tanti negocii qualitas exigebat habito super electionis futuri. pape. celebratione tractatu licet consentire potuissent in alios maiorum meritorum claritate conspicuos et plurium uirtutum titulis insignitos tandem tamen ad personam nostram dirigentes unanimiter uota sua nos ad summi pontificatus apicem diuine dignacionis clemencia euocarunt ♦ Nos igitur nostrarum insufficienciam uirium et administracionis tam ardue sarcinam tantique oneris grauitatem intenta consideracione pensantes intra nostra precordia quid inter tot diuersas et uarias seculi fluctuaciones et pugnas agendum quidque tenendum. quidue pensandum existeret animo duximus trepido reuoluendum ♦ Demum uero spiritus uirtute resumpta in illo qui assurgit in occursum timentium et implorancium humiliter nomen suum quique clementer in semitis suis gressus hominis perficit inter huiusmodi cogitationum fremitus anchoram spei nostre fiximus ad ferendum sub eius fidutia iugum seruitutis apostolice imbecilles humeros humiliter submittentes ac subsequenter benedictionis et coronationis solennia et cetera recepimus secundum morem eiusdem Romane ecclesie in personis Romanorum pontificum predecessorum nostrorum hactenus obseruatum anxiato et humiliato spiritu domino supplicando ut ipse qui nos iugum huiusmodi subire concessit sic ad ipsum portandum debilitatem nostram sue uirtutis robore fulciat sicque illud faciat sua benignitate portabile quod sub eo nos non contingit ex nostra debilitate deficere sed ita sua omnipotentia nobis et gregi dominico uigilantie nostre commisso potius proficere quod de talento nobis credito dignam ualeamus in extremo iudicio reddere racionem/ ♦ Cum autem nos ad tanti molem ponderis leuius et salubrius perferendam ac prefatam ecclesiam que procellosis turbinibus agitari assolet piis et deuotis expediat orationum suffragiis adiuuari uniuersitatem uestram rogamus et obsecramus in domino Ihesu Christo quatinus apud ipsum sponsum eiusdem ecclesie suppliciter in humilitate spiritus deuotis precibus insistatis ut tempestuosa procellarum ipsarum molestia quiescente ecclesia ipsa sub felicis aure serenitate letetur luxque pacis sibi copiose resplendeat errorum et dissensionum tenebris de medio fidelium profugatis/ ac gressus nostros/ dum in presentis ualle miserie peregrinamur in domino per suorum dirigat semitas mandatorum nostreque debilitatis humeris fortitudinis robur adiciens misericordi nobis pietate concedat prefatam ecclesiam ad sui nominis laudem et gloriam utiliter gubernare ut cum domus nostre huius habitationis terrene figmentum eius imperio per quem in presenti seculo iuxta originarie condicionis cursum solitum ingressum habuimus disoluetur in illa celesti lerusalem ad cuius hedificationem ceu quidam expoliti lapides electorum anime deferuntur gloriosam non manufactam/ sed eternam dignetur concedere mansionem ♦ Ceterum cum sicut intelleximus portitores huiusmodi litterarum interdum esse consueuerint contra intentionem mittentium exactores nunc importune petitionis instantia nunc etiam murmurationum susurriis ac detractionum et querelarum comminacionibus exigendo scire uos uolumus quod nostre intentionis existit latoresque presentium iurare fecimus quod ad exigendum uel obtinendum aliquid preter ea que ad uictum et ob infirmitatis ac alios casus necessaria per alias eis sub certa forma litteras quas uobis exhiberi mandamus ministrari precipimus talibus instantiis murmurationibus detractionibus seu comminationibus non utantur nec recipere oblata presumant ♦ Ideoque ut nostris in hoc intentioni et beneplacitis concurratis prefatis eorum abusionibus ceterisque similibus si forsan eis quod non est uerisimile uti presumerent contra proprium iuramentum contemptis omnino/ uos ultra premissa ipsis nostro ministranda mandato tribuendo aliquid non grauetis cum non per extorsiones huiusmodi sed alias retributione congrua intendimus ipsorum laboribus respondere ♦ Datum Auinione v idus. ianuarii. anno primo.
18 salutem (et .......... benedictionem)] salutem etcetera Aa1.
29 precibus] precipibus Aa1.
Til de ærværdige brødre ærkebiskop Peder af Lund samt bisperne og de kære sønner abbederne, priorerne, provsterne, dekanerne, ærkedegnene og kirkernes andre prælater, eksimerede eller ikke, i provinsen Lund, hilsen og apostolisk velsignelse.
Himlens ophøjede klogskab, som har magten over alt i det høje, giver tingene væren, tildeler nådens gaver med usigeligt forsyn og indretter og alt efter sin vilje omskifter og råder over skabningernes vilkår og tilstand således, at menneskets forstand ikke kan udforske de hemmelige planer, men snarere står målløs ved betragtningen af dem, da herrens veje er uransagelige og menneskets fornuft ikke kan fatte hans visdoms . størrelse: Han gør den svage stærk, den stammende veltalende, og nu og da ophøjer han de ringe i sin fuldkomne almagt, hvormed han ligesom om fatter alt som eet med sin hånd. Da det nu for nyligt behagede herren at unddrage vor forgænger salig ihukommelse pave Johannes 22. denne verdens lys, og som vi fromt tror, kalde ham til det himmelske fædreland fra denne verdens ulyksalighed, idet hans legeme blev bisat med den skyldige højtidelige begravelse, forsamledes vore ærværdige brødre den hellige romerkirkes kardinalbisper, kardinalpresbytere og kardinaldiakoner, og vi var dengang een af dem, for at sætte en anden hyrde i hans sted, og efter at have rådslået om valget af den fremtidige pave med den velovervejethed, som dette store og vigtige hverv krævede, rettede de omsider enstemmigt deres ønske mod vor person og kaldte os til pavedømmets tiara med Guds milde anerkendelse, skønt de havde kunnet samle sig om andre, der havde større og mere øjensynlige fortjenesters og flere og mere åbenbare dyders adkomst. Men idet vi i vort hjertes dyb med anspændt overvejelse betænkte vore utilstrækkelige evner og den så vanskelige forvaltnings tynge og den så store byrdes vægt, afvejede vi med ængsteligt sind, hvad vi i tidens mange og forskelligartede tilskikkelser og kampe skulle gøre og holde på og betænke. Så først fattede vi åndens mod i ham, som rejser sig for at bistå dem, der nærer frygt og ydmygt anråber hans navn, og som med mildhed lader mennesket fuldende sin vandring i hans bane, og i denne vore overvejelsers rasen fæstnede vi vort håbs anker til ham, idet vi ydmygt bøjede vore svage skuldre for i tillid til ham at bære den apostoliske trældoms åg, og derefter modtog vi den højtidelige velsignelse og kroning o. s. v., som efter romerkirkens skik hidtil er iagttaget overfor vore forgængere de romerske pavers personer, idet vi med ængsteligt og ydmygt sind bønfaldt herren om, at han, som havde ladet os underkaste os dette åg, med sin styrkes kraft ville hjælpe vor svaghed til at bære det og med sin velvilje gøre det udholdeligt, så at vi ikke som følge af vor svaghed skulle svigte under åget, men snarere ved hans almagt gavne os og den herrens hjord, som var betroet vor omsorg, så at vi på dommens yderste dag kan aflægge et værdigt regnskab for den os betroede talent. Men da vi for mere let og heldbringende at kunne bære vægten af denne store byrde og for at styre kirken, som plejer at omtumles i stormfulde hvirvelvinde, trænger til at hjælpes med fromme og hengivne forbønner, beder og bønfalder vi med den herre Jesus Kristus Eder alle om, at I i ydmyghedens ånd på bønfaldende vis vil rette hengivne bønner til denne kirkes brudgom, om at kirken, når hvirvelstormenes rasen har lagt sig, må glæde sig under en lyksalig brises klare luft, og at fredens lys i rigeligt mål må skinne på den, idet vildfarelsernes og stridighedernes mørke forjages fra de troende, og at han med Gud vil lede vore skridt ad hans befalede stier, sålænge vi færdes i denne jammerdal, give vore svage skuldre styrke og kraft og i sin fromme medlidenhed lade os styre omtalte kirke på gavnlig vis til hans ære og berømmelse, for at han, når vort hus', denne vor jordiske boligs hjernespind, ved hvilket vi i dette liv i overensstemmelse med de oprindelige vilkårs bane har betrådt det sædvanlige levneds løb, på hans befaling opløses, at han så vil værdiges at skænke os en ærefuld bolig — ikke gjort af hænder, men evigvarende — i det himmelske Jerusalem, til hvis opbyggelse de udvalgte sjæle bringes ligesom rensede stene, men da vi har erfaret, at budene med breve af denne art nu og da imod afsendernes hensigt plejer at optræde som opkrævere, idet de stiller krav snart ved frække og påtrængende bønner, snart også ved sagte mumlen og trusler om bagvaskelse og klage, vil vi, at I skal vide, at det er vor hensigt, og at vi har ladet brevbærerne aflægge ed på, at de ikke for at kræve og opnå noget udover det, som vi har beordret skal ydes dem til underhold og i tilfælde af sygdom og andre tvangssituationer ved et andet brev af en bestemt form, som vi har befalet at give Eder, vil gøre brug af sådan påtrængende mumlen, bagvaskelse eller trusel og end ikke fordriste sig til at modtage, hvad der tilbydes. For at I kan medvirke til at gennemføre denne vor hensigt og vore ønsker, skal I derfor afvise deres førnævnte misbrug eller andre lignende, hvis de måske, hvad der dog næppe er sandsynligt, skulle fordriste sig til at gøre brug af sådanne mod deres egen ed, og overhovedet ikke lade Eder besvære af noget udover at yde dem det omtalte, der efter vor befaling skal ydes dem, da vi har til hensigt at gengælde dem deres arbejde ikke med sådan afpresning men på anden måde med en rimelig gengæld. Givet i Avignon 9. januar i vort første år.
Registreret: Acta Pont. I 125 nr. 253; Benoit XII Lettres Communes ed. Vidal I 210 nr. 2416.