Til vor ærværdige broder ærkebiskop Peder af Lund, hilsen og apostolisk velsignelse.

Fremmødte kære søn Eskil Hemmingsen, gejstlig i Dit stift, som ved en anden lejlighed, således som han hævder, med hensyn til mangelfuld fødsel, idet han som født af en præst og en ugift kvinde, med fortielse af denne mangel men dog ellers på lovlig vis havde ladet sig forfremme til de mindre grader af sin stiftsbiskop, med apostolisk myndighed havde fået dispensation herfor, så at han uanset dette kunne forvalte de grader, han således havde taget, og opnå et gejstligt embede, blot det ikke havde sjælesorg, har i vor nærværelse ydmygt bønfaldet os om, at vi ville værdiges barmhjertigt at meddele ham dispensation for denne mangel, så at han uanset denne kan forfremmes til alle gejstlige grader og opnå et gejstligt embede med sjælesorg. Da derfor samme gejstlige, som vi har ladet prøve nøje i boglig lærdom af bestemte af os dertil beskikkede eksaminatorer, er befundet tilstrækkeligt egnet på det felt til at opnå et embede, men vi ikke har kendskab til samme gejstliges levned og vandel, bemyndiger vi med apostolisk brev dig, vor broder, som vi med herren nærer fuld tillid til, til omhyggeligt at overveje alle omstændigheder, som bør iagttages, når det gælder en persons egnethed, og hvis nævnte gejstlige ellers er egnet og ikke efterligner sin faders skørlevned, men ved god vandel og levned og andre fortjenester anbefales til at opnå en sådan dispensations nåde, da at meddele ham dispensation i denne sag med vor myndighed, efter hvad Du med Gud finder gavnligt for hans sjæls frelse. Givet i Avignon 20. februar i vort 1. år.