forrige næste

Uniuersis præsentes literas inspecturis Magnus, dei gratia Zwesiæ, Norwegiæ et Skaniæ rex, salutem in domino sempiternam. ♦ Noueritis, nos discretis <uiris> ciuibus Zutphaniensium displicentiam, quam contra ipsos concepimus et habuimus, ac offensam, quam ex eorum excessibus, anno proximo præterito in nundinis in Skonor in Skania contra nos commissis, ueraciter incurrisse noscuntur, ob amorem et instancias uxoris nostræ charissimæ, ex corde totaliter indul<s>isse, uolentes eosdem ciues in regnis nostris et domineis libenter ex nunc gratioque promouere et prosequi fauoribus ut amicos. ♦ In cuius rei testimonium secretum nostrum, nostro sigillo maiore non præsente, præsentibus est appensum. ♦ Actum et datum apud castrum nostrum B<a>wehues, anno domini xiiic. xxxv. feria iii. proxima ante festum beati Martini episcopi et confessoris.

5 <uiris>] uniuersis Aa.

9 indul<s>isse] indulcisse Aa.

10 domineis = dominiis.

13 B<a>wehues] Biwehues Aa.

Magnus, af Guds nåde Sveriges, Norges og Skånes konge, til alle, som får dette brev at se, hilsen evindelig med Gud.

I skal vide, at vi af kærlighed til og efter indtrængende bøn af vor kære hustru af hele vort hjerte eftergiver den misfornøjelse, som vi har næret og haft til de gode mænd, borgerne i Zutphen, og al den krænkelse, som de i sandhed vides at have øvet mod os ved deres forseelser i det foregående år på markederne i Skanör i Skåne, idet det herefter er vor vilje at fremme og gavne samme borgere i vore riger og områder med nåde og gunst såsom venner. Til vidnesbyrd herom er vort sekret, eftersom vort store segl ikke er for hånden, hængt under dette brev. Handlet og givet på vor borg Båhus i det herrens år 1335 tirsdag før mortensdag.