forrige næste

Omnibus presens scriptum cernentibus Woldemarus dei gracia dux Iucie salutem in domino sempiternam. ♦ Nouerint uniuersi tam presentes quam posteri quod olim cum in etate puerili essemus constituti. et paterno destituti solacio diuersa nobis et nostro dominio imminebant pericula. quibus resistere tunc temporis eramus omnimode impotentes. nobilis tamen uir dominus Gherhardus. comes Holtzacie et Stormarie noster awnculus dilectissimus. huiusmodi pressuris et periculis sollerter obuiare desiderans. tutoriam et prouisionem nostri dominii in se beniuole sponte suscipiens se diuersis et uariis prout postea cum ad annos maturos peruenimus per experienciam optimam rerum magistram didicimus. amore nostri subiecit laboribus et expensis maxime circa repressionem domini Cristoffori quondam regi Dacie suorumque filiorum eisque adherencium qui nobis multipliciter aduersabantur. et nostre destructioni totis uiribus imitebantur. ♦ Elapso au tem aliquali temporum curriculo. nostrorum militum et uasallorum usi consilio dictum nostrum dominium ab eodem domino Gherardo nostro awnculo predicto duximus repetendum. qui ad requisicionem nostram in presencia militum et ministerialium nostrorum prefatum nostrum dominium integrum laudabiliter per nostri awnculi memorati. circumspectionem et prouidenciam. conseruatum amicabiliter et gratanter nostris manibus assignauit. ♦ Ne igitur futuris temporibus occasione dicte prouisionis et tutorie nobis aut nostris heredibus. aliquod oriatur dubium. aut noue inpeticionis materia tribuatur. dictum dominum Gherardum nostrum awnculum karissimum eiusque heredes ab huiusmodi prouisione et tutoria. seu dependentibus et emergentibus ab eisdem. maxime circa terram Langlandie. ad nos iure hereditario spectantem. ad quam dictus awnculus noster tamquam ad ueram. hereditatem nostram corporaliter nos remisit. licet tamen dicta terra ad manus nostras nondum sit cum effectu reducta de nostro nostrorumque militum uasallorum et ministerialium maturo consilio super hoc habito et consensu cum graciarum actionibus dimisimus et tenore presencium. dimittimus quitum liberum et solutum. ♦ In cuius rei testimonium sigillum nostrum presentibus est appensum. ♦ Datum Gothdorpe anno domini mo ccco. xxxo vio. feria secunda post dominicam qua cantatur Oculi mei semper.

Valdemar, af Guds nåde hertug af Jylland, til alle, som ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.

Alle, såvel nulevende som fremtidige, skal vide, at fordum, da vi var i drengealderen og berøvet vor faders støtte, truede forskellige farer os og vort herredømme, og vi dengang var ganske ude af stand til at modstå dem, men den velbyrdige herre grev Gerhard af Holsten og Stormarn, vor elskede onkel, som med snille ønskede at imødegå disse trængsler og farer, og frivilligt og velvilligt påtog sig formynderskabet og værgemålet over vort herredømme, underkastede sig af kærlighed til os mangeartede besværligheder og omkostninger, således som vi senere, da vi var kommet til skels år og alder, er blevet belært om ved kyndig erfaring i disse forhold, især med hensyn til at afværge presset fra hr. Kristoffers, Danmarks fordums konges og hans sønners og tilhængeres side, som på mangfoldig måde modarbejdede os og af alle kræfter arbejdede på vor ødelæggelse. Men efter forløbet af nogen tid har vi efter vore ridderes og vasallers råd forlangt vort herredømme tilbage af samme hr. Gerhard, vor førnævnte onkel, som efter vort ønske i nærværelse af vore riddere og tjenestemænd venskabeligt og med glæde i vore hænder har overgivet hele vort omtalte herredømme i rosværdig tilstand på grund af vor omtalte onkels kloge omsorg. For at der derfor i fremtiden ikke skal opstå nogen tvivl for os og vore arvinger eller være nogen grund til nye krav i anledning af nævnte værgemål og formynderskab, har vi efter modent overlæg med vore riddere, vasaller og tjenestemænd herom og med deres samtykke ladet og med dette brev lader vi nævnte grev Gerhard, vor kære onkel og hans arvinger med tak være kvit og løst fra dette værgemål og formynderskab eller hvad der hænger sammen med eller opstår af det, især med hensyn til Langeland, som tilkommer os med arveret, og som nævnte vor onkel har afstået håndgribeligt til os såsom vor rette arv, skønt dog nævnte land ikke endnu faktisk er kommet os i hænde. Til vidnesbyrd herom har vi ladet vort segl hænge under dette brev. Givet i Gottorp i det herrens år 1336 om mandagen efter den søndag, hvor man synger Oculi mei semper.