forrige næste

Jegh Johannes Constantensz y Ennesleff ynsker alle som thette neruerendis breff hender fore at ku<mm>e euig salighed, ♦ Maa alle vide som nu ere, oc kumme kand, at jeg fuldmakt giffuir beskedenn mand, min kære och elskelige slect Constantino Chrug paa mine vegne at skall och maa, affhende, oc fraa migh mine arffuinghe fraskicke indtill hederlig mand Joap Niclessen till Lekogsse alt mit eiiedum oc godtz y Karlstaade rørligt och wrørligt met agir, engh, skow marck fægangh, fiskeuand vot eller tiurt: der nest till meth och fierde parthin y Biernøinn met thenn eiiedum oc part y denn skow som kallis Opmadigness met all andin rette tilligge, som der ligger och tilhøre kand, lige som Otthe Elesønn gandske och rettelighen eiiede och y haffuende være haffuir hafft, oc lige som Offe Galten eiiede och y haffuende wære hagde: huilckid forbeneffnde gotz skall nu her effter euindelige vden all modsigelsse met rette tilhøre forneffnde Joap Niclessen och hans arffuinge, oc der nest at wære quit <oc> fri for alle mine arffuinge, som nu ære eller och kumme kunde, enthen tilhørendis paa fædernne eller mødernnæ: Oc er thet handlit och sket, giort oc beuilgit met neruerrendis byrdtz raad och samtøcke, at skulle hollis wrøggelig for døde oc leffuendis som sagt, er: och bekender jeg migh at haffue opbaarit och annamit for forneffnde godtz epther min egin nøiie och vilje met fri berad och samtøcke, full ver<dt> oc penninghe tackendis for god betallingh. som migh er aff Constantino tilkummin aff fornefønde Joap Nielsønn, ♦ Till ydermere vidnissbyrd oc bedre foruaringh henger ieg mit signeth neden paa dette mit obne breff. ♦ Datum anno m ccc xxxvi: s. Jørgins dag martiris.

28 ku<mm>e] kunne Aa.

2 Chrug] Kyrning?; til denne slægt maa Konstantin antageligt have hørt, cf. Danmarks Gl. Personnavne 781 og Rep. IV 372.

12 <oc>] mgl. Aa.

17 ver<dt>] verff Aa.

Jeg Jens konstantinsen i Enslöv ønsker alle, som dette brev når, evig salighed.

Alle nulevende og fremtidige skal vide, at jeg giver den gode mand, min kære og elskede slægtning Konstantin Chrug fuldmagt til på mine vegne at skulle og måtte afhænde og afstå den hæderlige mand Jakob Nielsen af *Lekogsse al besiddelse og gods i Karstad, rørligt og urørligt med ager, eng, skov, mark, fægang, fiskevand, med vådt og tørt, fra mig og mine arvinger og endvidere fjerde parten af Björnön med den ejendom og lod i den skov, som kaldes *Opmadigness med al anden ret tilliggende, som kan ligge og høre dertil, således som Otto Elesen fuldt og retteligt ejede og i korporligt værge har haft det, og således som Uffe Galten ejede og i korporligt værge har haft det. Dette førnævnte gods skal nu herefter til evig tid uden al modsigelse med rette tilhøre førnævnte Jakob Nielsen og hans arvinger og endvidere være kvit og fri for alle mine arvinger, som nu er eller kan komme, enten på fædrene eller mødrene side. Og dette er handlet og sket, gjort og bevilget med nærværende slægts råd og samtykke, at overholdes urokkelig for døde og levende, som sagt er, og jeg erkender at have oppebåret og fået den fulde værdi og pengesum for førnævnte gods efter min egen lyst og vilje med frivillig tilslutning og samtykke, og jeg takker for god betaling, som gennem Konstantin er tilflydt mig fra Jakob Nielsen. Til yderligere vidnesbyrd og bedre sikkerhed hænger jeg mit segl under dette mit åbne brev. Givet i år 1336 på martyren St. Jørgens dag.