forrige næste

RA. ÆA. Kalundborgske reg. (1476) med overskrift Breff og tilføjet med anden haand Nota bene.

Tryk: Vedel Simonsen, Saml. til Hagenskov Slots Hist. 17–18; ÆA. I 112 – Reg. Dan. nr. *1690; Rep. nr. 1762a.

Jtem at greffue Gerth aff Holsten oc jwncker Henric hans søn solde oc skøte till ewinneligh eye her Detleff van der Vennsinen for treetwsynde lödugh marck oc hans arffuinge thette efftherscreffne gotz j Fywn oc affhende fraa sigh oc sine arffuinge oc till forscreffne her Detleff van Wensinen oc hans arffuinge, først Haghenschow met thet gotz paa Hylgenes oc j Booty met all theris rente oc nytte som lighe j Bogherrit ♦ Jtem j Wendzherrit gotz j Rodelunt oc j Jwlunesbode met al theris tilligilse ♦ Jtem Fyns met all thes tilligilse ♦ Jtem j Lundeherrit Gerskow met all sin tilligilse ♦ Jtem j Skowbyherrit Fadhersbol gard met all sin tilligilsse ♦ Datum anno domini mcccxxx sexto in crastino beati Martini episcopi.

RA. Ældste Efterretninger om Rigsarkivet til 1660, A 6 (en registratur fra 15. aarh., som har haft fælles kilde med ovenanførte registratur, cf. ÆA. V 3).

Tryk: ÆA. V 6.

Jtem greffue Gerd aff Holsten oc jwncker Henrik hans søn solde oc skøtte til ewinnelig eye her Detloff van der Wensynen oc hans arffwinge fore iij milia løde marck sylff først Hagenskow met thet gotz paa Hellenes oc i Booty met alle theris rentte oc nytte som ligge i Bogehæret ♦ Jtem i Wendzhæret gotz i Rodelund oc i Vlmesbode met alle theris tilliggelse ♦ Jtem Fyens met all syn tilliggelse ♦ Jtem i Lundehæret Gerskow met syn tilliggelse ♦ Jtem i Skowby hæret Fadersbolegard met syn tilliggelse ♦ Giffuet annen dagen effter sancte Morthens dag anno domini mcccxxxvj.

RA. ÆA. Kalundborgske reg. (1551) XXV 1.

Tryk: ÆA. IV 36.

Item et breff at greffue Gert aff Holsten oc Stormaren og hans søn Henrick bekende ad haffue sold her Dydløff van Wendtszen Hagenskou met alle sine tilliglsze. ♦ Anno domini m ccc xxxvi.

9-10 Jwlunesbode] eller Jwlmiesbode?

Fremdeles at grev Gerhard af Holsten og junker Henrik, hans søn, solgte og skødede hr. Ditlev af Wesien og hans arvinger for 3000 lødige mark dette efterskrevne gods på Fyn til evig eje og afhændede det fra dem og deres arvinger til førnævnte hr. Ditlev af Wensien og hans arvinger: Først Hagenskov med dets gods på Helnæs og på Bågø med al dets indtægt og rettighed i Bågherred. Fremdeles i Vendsherred gods i Rolund og i *Julunesbode med alt dets tilliggende. Fremdeles Føns med alt tilliggende. Fremdeles i Lunde herred Gerskov med alt dets tilliggende. Fremdeles i Skovby herred Farsbøllegård med alt dets tilliggende. Givet 1336 dagen efter mortensdag.


Fremdeles grev Gerhard af Holsten og junker Henrik, hans søn, solgte og skødede til evindelig eje til herr Ditlev af Wensien og hans arvinger for 3000 lødige mark sølv, først Hagenskov med dets gods på Helnæs og på Bågø (og) med al deres indtægt og rettighed i Båg herred. Fremdeles i Vends herred godset i Rolund og i *Ulmesbode med al dets tilliggende. Fremdeles Føns med al tilliggende. Fremdeles i Lunde herred Gerskov med sit tilliggende. Fremdeles i Skovby herred Farsbøllegård med al dens tilliggende. Givet dagen efter mortensdag 1336.


Fremdeles et brev om, at grev Gerhard af Holsten og Stormarn og hans søn Henrik erkender at have solgt Hagenskov med alle dets tilliggender til Ditlev af Wensien. I det herrens år 1336.