Peder, af Guds miskundhed ærkebiskop i Lund og Sveriges primas, til sine ærværdige brødre i Kristus, de herrer bisper eller deres officialer eller generalvikarer i åndelige sager i kongeriget Danmark, oprigtig og varig kærlighed i Herren med hilsen.

Således raser mængdens frækhed mod tålmodets sønner, at den allerede så at sige regner sig til fortjeneste, når den kan tilføje dem alvorlige tab og udfordre dem med overgreb og uret. Derfor er det rimeligt, at vi, for at ikke slige mænds forvovenhed i overvættes grad skal tage overhånd, med passende midler revser og tilretteviser dem, og at vi sætter de retfærdiges magt ind imod de slettes ondskab, for at vi ikke skal synes at overse syndernes svøbe over de retfærdige. Da derfor de hæderværdige mænd, rådmændene og borgerne i Lübeck, indtrængende har opfordret os til at lade et brev, beseglet med de herrer bisperne af Lübecks og Ratzeburgs seglN, foredrage offentligt hvert år for de gejstlige og verdslige i vor kirkeprovins, hvilket brev — således som det tydeligt fremgår — indeholder en forordning af den afdøde ærværdige fader, herr Guido, kardinalpresbyter ved S. Lorenzo in Lucina og det apostoliske sædes legat, vendt mod dem, der røver og plyndrer skibbrudnes gods, og som ligeledes — således som det fremgår umiddelbart — indeholder (regler for) eksekutorens iværksættelse af denne forordning, ligesom de har opfordret os til, så vidt det står til os, at føre samme ud i livet, tilskyndes vi ved nævnte rådmænds fromme bønner til at holde os en så from og fornuftig forordning efterrettelig, hvorfor vi med ærkebiskoppelig myndighed, i kraft af den hellige lydighedspligt og til Eders synders forladelse pålægger og befaler Eder og enhver især af Eder, at I med velvilje skal modtage dette brev, som vi oversender Eder med nærværende brevviser, klerken Peder fra Sverige, fornævnte rådmænds udsending og befuldmægtigede, og offentliggøre det i nærværelse af gejstlige og læge, så hurtigt I kan, og at I efter at have ladet det afskrive og indføre blandt Eders andre vedtægter og forordninger, hvert år selv eller ved andre skal lade det offentliggøre på Eders synoder, så at Eders undergivne herved kan opnå syndsforladelse og med rette undgå de i forordningen anførte straffe. Givet i Lund under vort segl i det Herrens år 1337 på ottendedagen efter apostlene Petrus' og Paulus' dag.