forrige næste

Alle mend dette bref seer ønscher ieg Marquord till Stoffuen denn gamble euig sallighed i herren ♦ Vide maa enn huer at ieg af en ret sandt giald schyldig er erlig och welbiurdige mand Hendrich Pederszen webner min kiere dottermand hundrede och thj march reent sølff effther colnische vegt, for huilche ieg haffuer pantszet och nu med dette mit bref pandtszetter hannem det helle Wor Frue sogenn i Roschild med ald hindis tilleg i S<ø>mme herrit med saadanne vilckor, at samme Hendrich schall nyde och opberre ald dend schyld och herlighedt som kand gange af forne sogenn hwilchet iche schal hannem nogenn lunde fra hoffuidtszummen fratagis till saalenge forne summa bliffuer hannem eller hans arffuinge af mig eller mine arffuinge aldeles igien betallit, och dersom forte sogenn ved nogenn rettergang bliffuer hannem fratagit førend szamme hoffuidtsum bliffuer hannem betaldt, da schall ieg eller mine sande arffuinge giffue hannem eller hans sande arffuinge forne summa sølff igienn inden et fierding aar nest der effter. ♦ Till vindisbyrdt er mit signet hengt her nedenn for. ♦ Giffuit aar mcccxxxvii paa sanchte Michels dag.

3 S<ø>mme] samme Aa1a.

aMrkvard v. Stove den ældre til alle, som ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.

Alle skal vide, at jeg i sandhed skylder den ærlige og velbyrdige mand Henrik Pedersen, væbner, min kære datters mand, 110 mark lødigt sølv efter kølnsk vægt, for hvilke jeg har pantsat og med dette brev pantsætter ham hele Vor Frue sogn i Roskilde med alt dets tilliggende i Sømme herred på det vilkår, at samme Henrik skal nyde og oppebære al skyld og herlighed, som kan falde af førnævnte sogn, hvilket på ingen måde skal afkortes ham i hovedstolen, indtil fornævnte sum bliver fuldt tilbagebetalt til ham eller hans arvinger af mig eller mine arvinger; og dersom fornævnte sogn ved nogen rettergang bliver frataget ham, førend samme hovedstol er betalt, da skal jeg eller mine arvinger tilbagegive ham eller hans arvinger fornævnte sum sølv inden et fjerdingår derefter. Til vidnesbyrd er mit signet hængt herunder. Givet år 1337 på St. Mikkels dag.