De filio nobili uiro Nicolao dicto Buggy et dilecte in Christo filie nobili mulieri Ingyburgi eius uxori Wibergensis diocesis salutem. ♦ Prouenit ex uestre deuotionis affectu/ quo nos et Romanam ecclesiam reueremini/ ut petitiones uestras illas presertim que animarum uestrarum salutem respiciunt/ ad exauditionis graciam admittamus. ♦ Hinc est quod nos uestris supplicacionibus inclinati/ ut confessor uester quem duxeritis eligendum/ omnium peccatorum uestrorum de quibus corde contriti/ et ore confessi fueritis/ semel tantum in mortis articulo plenam remissionem uobis in sinceritate fidei/ unitate sancte Romane ecclesie/ ac obediencia et deuotione nostra uel successorum nostrorum Romanorum pontificum canonice intrantium persistentibus auctoritate apostolica concedere ualeat/ deuotioni uestre tenore presentium indulgemus. sic tamen quod idem confessor de hiis de quibus fuerit alteri satisfactio impendenda/ eam uobis per uos si superuixeritis/ uel per heredes uestros si tunc forte transieritis/ faciendam iniungat/ quam uos uel illi facere teneamini ut prefertur/ ♦ Et ne quod absit propter huius graciam reddamini procliuiores ad illicita imposterum committenda/ uolumus quod si ex confidentia remissionis huius aliqua forte committeretis/ quoad illa/ predicta remissio uobis nullatenus suffragetur/ ♦ Nulli ergo (omnino hominum liceat hanc paginam) nostre concessionis infringere (uel ei ausu temerario contraire. ♦ Siquis autem hoc attemptare presumpserit/ indignationem omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius se nouerit incursurum.) ♦ Datum Auinione. idus nouembris anno tertio.
9-10 ergo (omnino ..... paginam) nostre] ergo etcetera nostre Aa.
10-13 infringere (uel ..... incursurum)] infringere etcetera Aa.
Til vor elskede søn, den velbyrdige mand Niels kaldet Bugge, og vor elskede datter, den velbyrdige kvinde Ingeborg, hans hustru, fra Viborg stift, hilsen.
Den oprigtige hengivenhed, hvormed I ærer os og den romerske kirke, medfører, at vi nådigst låner øre til Eders bønner, særligt når de vedrører Eders sjæles frelse. Vi imødekommer derfor Eders bønner og tilstår Eder med dette brev, at I kan vælge Eder en skriftefader, som med apostolisk myndighed een gang, når døden stunder til, kan meddele Eder den fulde forladelse for alle Eders synder, som I angrer af hjertet og bekender med munden, forudsat at I oprigtigt holder fast ved troen og den hellige romerske kirkes enhed og forbliver lydige og hengivne mod os og vore efterfølgere, de på kanonisk vis indsatte romerske paver, dog således, at samme skriftefader i de tilfælde, hvor der skal ydes andenmand oprejsning, kan pålægge Eder personligt, hvis I overlever faren, eller Eders arvinger, hvis I måske skulde gå bort, at udføre det, som I eller de som anført var pligtige at gøre. Og for at I ikke — det være langt fra — på grund af denne nådesbevisning i fremtiden skal blive mere tilbøjelige til at begå utilstedelige handlinger, er det vor vilje, at hvis I i tillid til denne syndsforladelse måtte begå noget sådant, skal fornævnte syndsforladelse ingenlunde være Eder til hjælp på dette punkt. Intet menneske må bryde dette vort bevillingsbrev eller handle derimod i ubesindig forvovenhed. Men hvis nogen drister sig til at forsøge herpå, skal han vide, at han vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet i Avignon den 13. november i vort 3. år.