© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Lüb. UB.:
Wi Ludolf bischop van Zwerin, Eric vnde Albrecht hertoghen van Sassen, Barnym hertoghen van Stotyn, Woldemer hertoghe van Sleswich, Henric greue van Zwerin, Ghert vnde Johan greuen van Holzsten, Albrecht herre van Mekelemborch, Johan greue van Gutzecowe, Johan vnde Clawes herren van Werle, Alf greue van Schowemborgh, vnde Clawes greue van Zwerin. bekennen, dat wy vnder vs ghedeghedinghet hebben vnde louet vser en deme anderen vmme enen vrede, alse hir na beschreuen is. ♦ Tům ersten, dat neman rouen bernen eder en den andern van scal binnen vsen landen ane der herren orloghe; vnde en iewelk vser man scal sik ghenøghen laten an rechte vor syme herren; ♦ We sik dar nicht an wolde laten noghen vnde dar embouen rouede, brande eder en den anderen venghe ni vsen landen, in welkers vser lande dat schude, dem schole wy andern alle volghen mit vsen banneren. Wi bischop van Zwerin mit teyn mannen vp orsen mit helmen vnde mit vyf schutten, hertoghen Eric vnde Albrecht van Sassen mit vyf vnde twintich mannen vp orsen mit helmen vnde teyn schutten, Barnem hertoghe van Stotyn mit vyf vnde twintich mannen vp orsen mit helmen vnde teyn schutten, Woldemer hertoghe van Sleswich mit vyf vnde twintich mannen vp orsen mit helmen vnde teyn schutten, Henric vnde Clawes greuen van Zwerin mit vyf vnde twintich mannen vp orsen mit helmen vnde teyn schutten, Ghert, Johan vnde Alf greuen van Holzsten vnde Schowemborgh mit sestich mannen vp orsen mit helmen vnde twintich schutten, Albrecht herre van Mekelemborgh mit vyf vnde twintich mannen vp orsen mit helmen vnde teyn schutten, Johan greue van Gutzecowe mit teyn mannen vp orsen mit helmen vnde vyf schutten, Johan vnde Clawes herren van Werle mit viftich mannen vp orsen mit helmen vnde twintich schutten. ♦ Vnde en iewelk vser herren scal volghen mit ener bliden, eneme driuenden werke vnde enem werkmestere, dar it vs beleghelek is, vnde en iewelk vppe sine eghenen kost; win vnde vorlust na mantalen. ♦ Ef des not were, so scal en iewelk volghen noch enes also stark alse hir vore bescreuen is. ♦ Wer ok dat des grotter noth were, malk scal volghen mit aller macht. ♦ Desse volghe scal nicht vorder wesen den twischen Danewerke Swyne vnde Odere. ♦ Vortmer we de misdedere, de voruestet weren, houede eder husede, de scal al like schuldich wesen, id en were also dat he des nicht en wiste dat se voruestet weren; des mach he vnsculdich werden sylf twelfte bederuer lude vppen hilghen. ♦ Helde se ok we vppe sinen sloten, deme scal men dat achte daghe vore tů wetende don, dat he se late; dede he des nicht, so scal he allike sculdich wesen. ♦ Vortmer were dat ienich man vmme rof, brant vnde venknisse eder vmme andere misdat voruestet worde oder voruestet were in vser enes lande, de scal in vser aller lande voruestet wesen. ♦ Ok nen vser vorbenomeden herren efte en ander man scal de misdedere vppe der herren daghe voren; quemen se auer dar, so en scolen se nenes leydes neten. ♦ Wolde dat ienich man weren, de scal like sculdich wesen. ♦ Were auer dat rof, brant eder venknisse in vser lande en schude, dar vluchteghes vůtes volghet worde, in welk vser lant de rof dreuen worde eder vanghenen tů voret worden, dar se inne bleuen, dar wi tů laden worden eder vsen vogheden kundeghet worde, dar schole wi vnde alle de vse volghen vor de veste vnde scolen da vore bliuen. ♦ Welk vser mer datů laden wert, de scal volghen binnen vierteyn nachten, alse hir vore beschreuen is. ♦ Vnde wert de veste ghewunnen, der scal sik de herre vnderwinden, in des lande se beleghen is. ♦ Vortmer were dat ienich vser man den andern sculdeghede vmme rof, brant, venknisse eder andere misdat, bekande he des, he scal eme sinen scaden weder legghen, vnde scal eme dar tů sylf twelfte bederuer lude sweren vppen hilghen, dat he eme wl ghedan hebbe vor sinen schaden. ♦ Vorsakede he auer des, he scal dar ok sylf twelfte af komen vppen hilghen. ♦ Weret auer herren, mannen in den landen vnde steden witlek, he scall id weder don, alse hir vore beschreuen is. ♦ Vortmer were dat ienich vser dat nicht en helde, an volghe eder an andern stucken, de hir vore beschreuen sint, de scal in riden tů leghere, alse id en iewelik ghelouet heft: Wi Ludolf bischop van Zwerin tů Butzowe, Eric hertoghe van Sassen tů Molne, Albrecht hertoghe van Sassen tů Raceborgh, Barnym hertoghe van Stetyn tů Tanklem, Woldemer hertoghe van Sleswich tů Rendesborgh, Henric vnde Clawes greuen van Zwerin tů der Wismer, Ghert, Johan vnde Alf greuen van Holzsten tů Lubeke, Albrecht herre van Meklemborgh tů Butzowe, Johan greue van Gutzekowe tu Tanklem, Johan herre van Werle tů Guzstrowe, vnde Clawes herre van Werle tů Butzowe, vnde dar nicht vt, he en hebbe vul gedan deme herren, dem de schade gheschen is, vmme sine volghe. ♦ Vortmer in dessen deghedingen, de hir vore benømet sint, scolen wesen desse stede: Lubeke Hamborgh, Rozstoch vnde Wismer, den scole wi desse syluen volghe don vnde alle desse vorbescreuenen dingh; des ghelike scolen se vs weder don, alse ere breuespreket. ♦ Dat alle desse dingh stede vnde vast bliuen van desseme daghe vort de neghesten ses iar tů holdende, vnde alle herren orloghe vnde allerhande dotveyde hir buten bescheden vnde namelken dar vt ghesproken si, so hebbe wi dessen breef mit vser aller ingheseghelen beseghelt. ♦ Dit is gheschen tů Lubeke, na godes bort dritteynhundert iar achte vnde dryttich iar, des sůndaghes na twelften.
Vi Ludolf, biskop af Schwerin, Erik og Albrecht, hertuger af Sachsen, Barnim, hertug af Stettin, Valdemar, hertug af Slesvig, Henrik, greve af Schwerin, Gerhard og Johan, grever af Holsten, Albrecht, herre af Mecklenburg, Johan, greve af Gützkow, Johan og Nikolaus, herrer af Werle, Adolf, greve af Schauenburg, og Nikolaus, greve af Schwerin, erklærer, at vi indbyrdes har indgået en overenskomst og gensidigt svoret en fred, som herefter følger. For det første, at ingen skal røve, brænde eller tage noget fra den anden indenfor vore lande uden i herrekrig; og enhver af vore mænd skal give sig tilfreds med den ret, han får hos sin herre. Er der een, som ikke vil give sig tilfreds hermed og af den grund røver, brænder eller fanger en anden i vore lande, da skal alle vi andre med vore bannere følge den, i hvis land det skete: bispen af Schwerin med 10 mand til hest og med hjælme, og med 5 skytter, hertugerne Erik og Albrecht af Sachsen med 25 mand til hest og med hjælme, og med 10 skytter, Barnim, hertug af Stettin, med 25 mand til hest og med hjælme, og med 10 skytter, Valdemar, hertug af Slesvig med 25 mand til hest og med hjælme, og med 10 skytter, Henrik og Nikolaus, grever af Schwerin, med 25 mand til hest og med hjælme, og med 10 skytter, Gerhard, Johan og Adolf, grever af Holsten og Schauenburg med 60 mand til hest og med hjælme, og med 20 skytter, Albrecht, herre af Mecklenburg, med 25 mand til hest og med hjælme, og med 10 skytter, Johan, greve af Gützkov, med 10 mand til hest og med hjælme, og med 5 skytter, Johan og Nikolaus af Werle, med 50 mand til hest og med hjælme, og med 20 skytter. Og enhver af os herrer skal følge med en blide og et »drivende værk« og en værkmester, hvor det kan lade sig gøre, og enhver skal afholde sine egne omkostninger og bære gevinst eller tab efter mandtal. Hvis det er nødvendigt, skal enhver give følge med et antal, dobbelt så stort som her optegnet. Er nødssituationen større, da skal man give følge med al sin magt. Dette følge skal ydes i området mellem Dannevirke, Swine og Oder. Fremdeles de, som optager misdædere, som er gjort fredløse, i deres gård eller hus, skal være lige så skyldige (som disse); er det så, at vedkommende ikke vidste, at de var fredløse, så kan han bevise sin uskyld med sin ed på det hellige sammen med elleve andre gode mænd. Og underholder en eller anden sådanne på sine borge, da skal man lade ham vide otte dage i forvejen, at han skal sende dem bort. Gør han ikke det, da skal han være lige så skyldig (som de). Fremdeles, hvis en mand bliver eller er gjort fredløs i et af vore lande på grund af rov, brandstiftelse og tilfangetagelse eller anden misgerning, skal han være fredløs i alle vore lande. Og ingen af os fornævnte herrer, ej heller nogen anden skal føre disse misdædere til en herredag. Men kommer de der, da skal de ikke nyde lejde. Vil nogen sætte sig herimod, skal han være lige så skyldig (som de). Men sker det, at sådant rov og sådan brandstiftelse eller tilfangetagelse ikke finder sted i vore lande, men misdæderne på flugt bliver forfulgt til vore områder, skal vi, til hvilket af vore lande rovet eller fangerne end føres, hvis vi bliver opfordret hertil eller vore fogeder bliver oplyst herom, med alle vore mænd i følge begive os til den borg, hvor rov og fanger forefindes, og belejre den. De af os, som derudover bliver opfordret dertil, skal give følge inden 14 nætter, som foreskrevet står; og bliver borgen indtaget, skal den herre overtage borgen, i hvis land den er beliggende. Fremdeles, hvis en af vore mænd beskylder en anden for rov, brandstiftelse, tilfangetagelse eller anden misgerning, og denne tilstår, da skal han erstatte ham den skade, han har lidt, og dertil selv med elleve andre gode mænd, sværge på det hellige, at han har fyldestgjort ham for skaden. Nægter han imidlertid, da skal han fri sig herfor ved samme ed på det hellige med elleve gode mænd. Men er det vitterligt for herrer og mænd i landene og stæderne, skal han erstatte således som her foran står. Fremdeles, hvis en af os ikke overholder, hvad her er foreskrevet med hensyn til følge og de andre artikler, skal han ride i indlager, således som enhver har aflagt løfte om: Vi Ludolf, biskop af Schwerin, i Bützow, Erik, hertug af Sachsen, i Mölln, Albrecht, hertug af Sachsen, i Ratzeburg, Barnim, hertug af Stettin, i Anklam, Valdemar, hertug af Slesvig, i Rendsburg, Henrik og Nikolaus, grever af Schwerin, i Wismar, Gerhard, Johan og Adolf, grever af Holsten, i Lübeck, Albrecht, herre af Mecklenburg, i Bützow, Johan, greve af Gützkow, i Anklam, Johan, herre af Werle, i Güstrow, og Nikolaus herre af Werle, i Bützow; og ingen af os skal drage ud af indlager, førend vedkommende har fyldestgjort den herre, som har lidt skade på grund af, at han har undladt at give følge. Fremdeles skal stæderne Lübeck, Hamburg, Rostock og Wismar være indbefattet i denne overenskomst, som her er forudskikket; vi skal yde dem det samme følge og alt andet; det samme skal de gøre overfor os, således som deres breve lyder. For at alt dette kan forblive urokket og fast overholdt fra denne dag og seks år fremover, og til vidnesbyrd om, at al herrekrig og al slags dødsfejde ikke er indbefattet heri og udtrykkeligt skal være undtaget, har vi beseglet dette brev med alle vore segl. Dette er sket i Lübeck 1338 søndag efter tolvte dags jul.