Valdemar, af Guds nåde hertug af Jylland, til alle, som ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.

Når verdsligt gods, uanset hvilket, overføres til gejstligt brug, tildelt det hellige, i hvilket den hellige blandt de hellige dyrkes, er der ifølge de kristne troslærere sikkert begrundet og utvivlsomt håb om, at det ombyttes til det evige liv. Idet vi fromt tager hensyn hertil og anser det for uværdigt, at præbenderne ved domkirken i Slesvig, hvor vore forfædres gravsteder er, i den grad er ringe og fattige, at præbendeindehaverne ikke på passende måde og i overensstemmelse med deres stands krav kan underholdes deraf, og idet vi derfor ønsker at forbedre og øge en af de nævnte præbender, nemlig den, som er indstiftet af herr Rike, fordum kannik sammesteds, og som herr Ivar Bundesen, kannik ved samme kirke, nu sidder inde med, erklærer vi med enstemmigt samtykke og bifald af vore råder som vor vilje og giver med dette brev vort samtykke til at den ærværdige fader, den herre biskop af Slesvig, lader Vor Frue kirke i Sørup, hvortil den fulde patronatsret tilkommer os, henlægge til nævnte præbende, idet han forener samme kirke og præbende til et eneste og udeleligt beneficium, at forblive således til evig tid, dog således, at den, som til enhver tid måtte have nævnte præbende højtideligt skal lade vor årtid afholde i samme Slesvig kirke efter vor død, tillige med årtider for vore elskede forfædre, herr Valdemar, vor bedstefader, og vor fader herr Erik, salig ihukommelse; nær værende var vore råder, de herrer Markvard Ruhmor, Abel Valdemarsen, Ivan Reventlov, Struve Rantzau, Sigfred v. Sehested, Markvard v. Sehested, Markvard Rorland, Markvard v. d. Wisch og Albrecht v. d. Wisch, riddere, Sivert EriksenN, Markvard Wulf, og Wulf Pogwisch, væbnere og adskillige andre troværdige mænd. Til vidnesbyrd herom er vort segl hængt under dette brev. Givet i Gottorp i det Herrens år 1338 dagen efter den glorrige jomfru Marias fødselsdag.