© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Uniuersis et singulis. presencia uisuris uel audituris. Woldemarus dei gracia dux Iucie in omnium saluatore salutem. ♦ Ad omnium et singulorum presencium et futurorum cupientes peruenire noticiam recognoscimus tenore presencium publice protestando quod omnis dissencion[is] et controuersie materia inter nos ex una. et awunculum nostrum dominum. Gherhardum. comitem Holthzacie et Stormarie parte ex altera. ex quacumque causa hucusque mota et quouis modo suborta totaliter est sedata. et conposita in hunc modum. ♦ In primis uidelicet debet awunculus noster. comes predictus nobis dare tria milia marcharum denariorum Lubicensium. et hanc pecuniam assignauimus Eghardo de Aluerstorpe ad usum nostrum. pro ipsius Eghardi uoluntate. soluendam. ♦ Item si nos terram. Langlandie hostiliter inuadere uellemus ad hoc awunculus noster. comes predictus cum per nos uocatus et requisitus fuerit. et cum ante sibi per. quatuor septimanas pronunciauerimus debet nos sequi et adiuuare sub propriis expensis suis dampno et profectu ad edificandum. duo propugnacula. ante castrum Traneker. quorum quilibet nostrum unum per se edificabit. adeo firmiter quod possit detineri. ♦ Quo facto idem awunculus noster recedat cum suis si uoluerit. et presentet nobis castrum quod edificauit per nos detinendum. et custodiendum. hoc tamen adiecto. quod si inimici post dicti awunculi nostri aut suorum nos adiuuancium recessum. iterato redirent. ad destruendum. huiusmodi propugnacula per nos edificata. tunc awunculus noster comes prenominatus cum omnibus suis quos congregare poterit toto posse debet nobis in subsidium festinanter redire et reuerti. ♦ Et quamdiu awunculus noster. et sui apud nos. in dicta terra Langlandie permanserint et nos adiuuerint non debent terram spoliare aut incendio deuastare sed omne quod inde prouenerit et quolibet modo prouenire poterit. equaliter secum debemus diuidere secundum numerum cuiuslibet nostri exercitus personarum. ♦ Sed si castrum Traneker cum awunculi nostri sepedicti consilio et auxilio deuincerimus et optinuerimus. statim debet nobis <castrum> cum terra libere cedere sine contradictione aliquali. ♦ Insuper debemus awunculo nostro predicto domino Gherhardo. comiti. et suis heredibus firmiter adherere et adiuuare eos contra heredes domini Cristoffori quondam regis Dacie. et contra dominum Laurentium lønsun quondam dapiferum et eius heredes eorumque coadiutores et generaliter contra omnes uiuentes omnibus diebus uite nostre. exceptis quibusdam amicis nostris. singulari consa<n>guinitate et affinitate nobis coniunctis uidelicet dominis Erico et Alberto ducibus Saxonie domino Iohanne. comite Holtsacie et eius fratrueli. domicello Gherhardo. domino Adolpho. comite de Schowenborch et eius fratribus domino Gherhardo et domicello Iohanne fratribus comitibus de Hoya. domino Iohanne domino de Werle. domino Hinrico comite Zwerinensi et domicellis Nicholao et Ottone. comitibus in Zwerin et in Thekeneburg et generaliter exceptis uasallis. familiaribus et subditis nostris. de iure per nos defendendis. ♦ Et quale seruicium. awunculo nostro. cum a nobis habere uoluerit. facere debeamus. similiter. quod nobis uicissim pro huiusmodi iuuaminis seruicio. ipsi per nos inpenso. seu inpendendo. facere debeat. hoc stabit in arbitrio quatuor militum quorum nos duos et awunculus noster duos nominabimus et quicquid hii quatuor milites in hac parte pronunciauerint ratum seruabimus et omnimode faciemus. ♦ Et nullam sonam seu conposicionem. cum predictis. domini Cristoffori quondam regis Dacie heredibus. cum domino Laurencio Jønsun. quondam dapifero. et eorum auxiliatoribus. inire debemus. nisi awunculum nostrum ad hoc recipiamus et expresse includamus. ♦ Ceterum terra nostra debet awunculo nostro. et omnibus suis illic negociari habentibus patere et esse aperta et ipse et omnes sui debent et possunt per nostrum domineum libere et licite transire quandocumque necesse habuerint. in uillis forencibus et ciuitatibus et in singulis locis ubi agere habuerint moram facere et emere necessaria sua prout uidebitur expedire et municiones nostre per quas transeundum est non debent eis aliqualiter precludi ♦ Et si awunculus noster aut sui in transeundo per nostrum domineum. dampnum alicui nostrorum inferrent hoc stabit in arbitrio militum nostrorum domini Abel. et domini lon Holkes ad quorum fidem ambo relinquimus ut secundum eorum dicta iuramento eorum affirmanda si ab eis requiritur. huiusmodi dampnum illatum refundatur. et hiis militibus si eos aut alterum eorum morte perueniri contingerit alium uel alios. qui eodem fungantur arbitrio substituemus/s ♦ Insuper si aliquam inpeticionem super aliquibus bonis in Northiucia. aut Pheonia siue in insulis adiacentibus aut in qualibet alia terra awunculo nostro predicto per domi- num. Cristofforum quondam regem Dacie inpignerata. haberemus hanc penitus resignamus et renunciamus omni iuri. si quod nobis ad hoc conpetere posset et nec ipsum awunculum nostrum dominum Gherhardum nec eius patruelem dominum Iohannem. comitem Holtsacie debemus in pigneribus eorum que in Dacia habent aliqualiter inpedire intromittendo. nos de bonis eis inpigneratis. aut eorum uasallos. si qui se eis opponerent. aut alios eorum inimicos contra eorum uoluntatem defendendo. et proplacitando. ♦ Per hanc igitur ordinacionem reformati. sumus cum dicto awunculo nostro et omnis controuersia. inter nos agitata. est abolita et debet esse ex corde remissa. et omni accioni. si qua nobis aduersus ipsum. awunculum. nostrum. aut suos heredes racione prouisionis et tutele nostre quam gessit maxime super conputacione. aut super alia quacumque causa. dependenti aut emergenti. ex eadem tutela. conpetere posset penitus renunciamus et dimittimus ipsum et heredes suos ab omnibus hiis. quitos. liberos et solutos. et ammodo uolumus ad promocionem suam. heredum suorum. et fratris sui domini Ghyselberti sedere [et] prosequi eos fauorabiliter et amice ♦ Preterea omnes litteras nostras quas dicto awunculo nostro dedimus postquam ad annos pubertatis peruenimus. et tuicionem nostram recep[im]us nolumus per hanc ordinacionem. infringere aut in aliqua parte eis derogare. sed presentibus eas confirmamus. et approbamus absque omni dolo. et falsa ymaginacione. et ut eo magis firmum et stabilitum inter nos permaneat. huiusmodi litteras … duximus innouare. et de uerbo ad uerbum ordinatim secundum quod acta et data sunt presentibus inserere quarum talis est tenor ♦ In nomine domini amen. ♦ Uniuersis Christi fidelibus presentem paginam uisuris seu audituris Woldemarus dei gracia dux Iucie (etcetera = Dipl. Dan. 2. rk. XI nr. 58) ♦ Item tenor secunde littere sic incipit. ♦ Omnibus presens scriptum cernentibus Woldemarus dei gracia dux Iucie (etcetera = XI nr. 57) ♦ Tenor uero tercie littere talis est. ♦ Omnibus presens scriptum cernentibus Woldemarus dei gracia dux Iucie (etcetera = XI nr. 278) ♦ Hec igitur omnia et singula premissa tam de nouo quam hactenus inter nos placitata et ordinata. que simul in hanc litteram redacta sunt. promisimus antedicto awunculo nostro. domino Gherhardo fidedata manu prestita et suis heredibus promittimus per presentes nos firmiter seruaturos. ♦ Actum et datum Slesewich anno domini mo. ccco. xxxoixo. in die purificacionis beate uirginis nostro sub sigillo presentibus in testimonium appenso. presentibus dominis Harthwico de Reuenthlo. Nicholao de Crummendik; Marquardo de Lembeke. Siffrido et Marquardo de Sestede. Marquardo et Marquardo dictis de Wisch Dethleuo dicto Struuen de Rantzowe militibus. Eghardo de Aluerstorpe Gothscalco Withe. Cudeman. et aliis quam pluribus testibus fidedignis utriusque nostrum uasallis\
29 deuincerimus=deuicerimus.
— <castrum>] mgl. A.
2-3 consa<n>guinitate] consaguinitate A.
22 forencibus=forensibus.
Valdemar, af Guds nåde hertug af Jylland, til alle og enhver, der får dette brev at se eller hører det læse, hilsen i alles frelser.
Idet vi ønsker, at det skal komme til alles kundskab, såvel nulevende som fremtidige, erkender og erklærer vi offentligt med dette brev, at al anledning til uenighed og strid, af hvilken årsag og på hvad måde den indtil nu end er opstået mellem os på den ene og vor morbroder, herr Gerhard, greve af Holsten og Stormarn, på den anden, nu er fuldstændigt bilagt og forligt på denne måde: For det første skal vor morbroder, fornævnte greve, give os 3000 mark lybske penge, og disse penge har vi overladt til Eggert v. Alverstorp til vore formål, at udbetale efter denne Eggerts ønske. Fremdeles, hvis vi måtte ønske at angribe landet Langeland med væbnet magt, skal vor morbroder, fornævnte greve, når han får bud og opfordring hertil, og når vi fire uger i forvejen har meddelt ham det, på egen bekostning, skade og gevinst yde os følge og hjælpe os med at bygge to forsvarsværker foran borgen Tranekær, af hvilke vi begge skal bygge hver sit så stærkt, at det kan holdes. Derefter skal vor morbroder, hvis han vil, trække sig tilbage med sine folk og overlade os borgen, som han har bygget, til vor besættelse og bevogtning, dog med den tilføjelse, at dersom fjenderne, efter at vor nævnte onkel eller hans mænd, som hjælper os, har trukket sig tilbage, atter samler sig for at ødelægge de forsvarsværker, vi således har bygget, så skal vor morbroder, føromtalte greve, hurtigt vende tilbage og hjælpe os af al magt med alle sine mænd, som han har kunnet samle. Og så længe vor morbroder og hans mænd forbliver hos os i nævnte land Langeland og hjælper os, må de ikke plyndre eller med brand hærge landet, men alt, hvad der deraf kan oppebæres eller på nogen måde måtte blive oppebåret, skal ligeligt deles imellem os efter antal af personer i vore hære. Men hvis vi erobrer og får borgen Tranekær i vor magt med råd og dåd af vor oftnævnte morbroder, skal han straks uden nogen indsigelse overlade os borgen med landet. Endvidere skal vi slutte et fast forbund med vor fornævnte morbroder, herr Gerhard, og med hans arvinger og hjælpe dem mod arvingerne efter herr Kristoffer, fordum konge af Danmark, og mod herr Lars Jonsen, fordum drost, og hans arvinger og deres hjælpere, og i almindelighed mod enhver levende person, sålænge vi er i live, med undtagelse af nogle af vore venner, knyttet til os ved nært slægtskab og svogerskabs bånd, nemlig de herrer, Erik og Albrecht, hertuger af Sachsen, herr Johan, greve af Holsten, og hans brodersøn junker Gerhard, herr Adolf, greve af Schauenburg, og hans (halv)brødre, herr Gerhard og junker Johan, brødre og grever af Hoya, herr Johan, herre af Werle, herr Henrik, greve af Schwerin, og junkerne Nikolaus og Otto, grever i Schwerin og Tecklenburg, og med almindelig undtagelse af vore vasaller, svende og undergivne, som efter retten skal forsvares af os. Og hvilken tjeneste vi skal yde vor onkel, når han ønsker den af os, en tjeneste, som han til gengæld på tilsvarende måde skal yde os for den hjælp, som vi måtte have ydet eller måtte yde ham, det skal stå til fire ridderes afgørelse, af hvilke vi skal udnævne to og vor onkel to, og hvad disse fire riddere forkynder i denne sag, vil vi overholde som gyldigt og i alle måtte efterleve. Og vi skal ikke indgå nogen overenskomst eller noget forlig med fornævnte arvinger efter herr Kristoffer, fordum konge af Danmark, eller med herr Lars Jonsen, fordum drost, og deres hjælpere, medmindre vi tager vor morbroder med og udtrykkeligt inddrager ham heri. Endvidere skal vort land være tilgængeligt og åbent for vor morbroder og for alle hans mænd, som har ærinder der, og han selv og alle hans mænd skal frit og uhindret drage gennem vort højhedsområde, så ofte de måtte have brug herfor, gøre ophold i købinger og stæder og alle steder, hvor de har noget at udrette, og købe deres forbrug, således som det er fordelagtigst. Og vore befæstningsværker, som de har brug for under gennemrejsen, må på ingen måde lukkes for dem. Og hvis vor morbroder eller hans mænd ved gennemrejsen gennem vort højhedsområde tilføjer nogen af vore nogen skade, skal sagen overlades til vore riddere, herr Abels og herr Jon Holks voldgiftsafgørelse, på hvis ærlighed vi begge forlader os, således at den tilføjede skade skal erstattes efter deres erklæring, bekræftet med deres ed, dersom det forlanges af dem; og hvis en af disse eller de begge afgår ved døden, skal vi sætte en anden eller andre i deres sted, som skal afsige samme voldgiftskendelse. Hvis vi desuden har noget krav på gods i Nørrejylland eller på Fyn eller tilliggende øer eller i noget andet land, pantsat ved fornævnte onkel af herr Kristoffer, fordum konge af Danmark, afstår vi helt fra dette og giver afkald på al ret, som måtte tilkomme os hertil. Og vi skal på ingen måde forulempe hverken vor morbroder herr Gerhard eller hans fædrene frænde herr Johan, greve af Holsten med hensyn til deres panter, som de har i Danmark, ved at befatte os med det gods, som er dem pantsat, eller ved imod deres vilje militært og retsligt at forsvare deres vasaller, hvis nogen af disse skulde sætte sig op imod dem, eller andre af deres fjender. Ved denne ordning er vort forhold tilvor nævnte morbroder genoprettet og enhver strid, som har været os imellem, er bilagt, lige som den af hjertet skal være tilgivet. Og vi giver fuldt afkald på ethvert krav, som måtte tilkomme os over for vor morbroder eller hans arvinger i anledning af det formynderskab og værgemål, som han har haft over os, især med hensyn til afregningen, men også for enhver anden sag, som hænger sammen med eller er en følge af samme værgemål; og vi lader ham og hans arvinger være kvit, fri og løste for alt dette og vil for fremtiden blive ved med at fremme hans, hans arvingers og hans broder Giselberts sag og omfatte dem med gunst og venskab. Desuden vil vi ikke med denne overenskomst bryde eller på noget punkt forringe alle de breve, som vi har udstedt til vor morbroder, efter at vi er nået til manddomsalder og har opnået fuld myndighed, men vi stadfæster og godkender dem med dette brev uden al svig og uden falsk foregivende, og for at det kan have des mere fasthed og varighed i forholdet mellem os, lader vi disse breve forny og indsætte ord til andet i dette brev i den rækkefølge, i hvilken de er forhandlet og givet; deres ordlyd er denne: I Herrens navn, amen. Valdemar, af Guds nåde hertug af Jylland (o.s.v. = DRB II 11 nr. 58). Fremdeles begynder det andet brev således: Valdemar, af Guds nåde hertug af Jylland (o.s.v. = DRB II 11 nr. 57). Men ordlyden af det tredje brev er således: Valdemar, af Guds nåde hertug af Jylland (o.s.v. = DRB II 11 nr. 278). Alt og hvert af det fornævnte, såvel det nye som det, der tidligere er forhandlet og fastsat imellem os, hvilket tilsammen er indført i dette brev, har vi lovet vor fornævnte morbroder, herr Gerhard, med håndslag, og vi lover hans arvinger med dette brev fast at ville overholde det. Forhandlet og givet i Slesvig i det Herrens år 1339 kyndelmissedag under vort segl, der til vidnesbyrd er vedhængt, i nærværelse af de herrer Hartvig v. Reventlow, Klaus v. Krummedige, Markvard v. Limbæk, Sigfred og Markvard v. Sehested, Markvard og Markvard v. d. Wisch, Detlev kaldet Struve v. Rantzau, riddere, Eggert v. Alverstorp, Godskalk Witte, Cudeman og adskillige andre troværdige vidner blandt begge parters vasaller.