Ludouicus dei gratia Romanorum imperator semper augustus religiosis uiris magistro ordinis Theutonicorum in Liuonia ac eius subditis et confratribus suis, fidelibus deuotis, gratiam suam et omne bonum. ♦ Denotionem uestram monemus, requirimus et affectuosius exhortamur, mandan tes nichilominus gratiæ nostræ sub obtentu, quatenus diocesin et ciuitatem Revelæ ac terram Estlandt, regno Daciæ pertinentes, nomine illustris Voldemari regis Dacie iunioris, inuadatis, capiatis, ac captas ad obedientiam præfati regis manuteneatis et conseruetis. sic quod a regni Daciæ aufferri uel alienari non possint. ♦ Præscriptas etiam diocesin et ciuitatem Reuelæ ac terram Estlandt sæpedicto regi Voldemaro aut certo suo nuntio, literas nostras imperiales super hoc exhibenti, sine contradictione qualibet, cum requisiti fueritis, studeatis assignare. ♦ Præterea promittimus quod damna uel expensas, si quæ uel quas pro eo feceritis, de his uobis satisfieri procurabimus et ex integro responderi, harum testimonio literarum. ♦ Datum in oppido nostro Franchenfurt feria tertia ante dominicam Iudica anno domini m. ccc. tricesimo nono, regni nostri anno uicesimo quinto, imperii uero duodecimo.
Ludvig, af Guds nåde romernes kejser, til stadighed rigets forøger, til de fromme mænd, den tyske ordensmester i Livland og hans undergivne og medbrødre, vore hengivne og tro mænd, i nåde og med ønske om alt godt.
Vi pålægger Eder, fromme mænd, og opfordrer og formaner Eder indstændigt til samt befaler Eder under trusel om vor nådes fortabelse, at I i Danmarks unge konge, den berømmelige Valdemars navn skal rykke ind i og bemægtige Eder stiftet og staden Reval og landet Estland, som tilhører Danmarks rige, og at I, når I har bemægtiget Eder dette, skal holde og bevare det i lydighed til fornævnte konges hånd, således at det ikke kan fratages eller afhændes fra Danmarks rige. Og I skal beflitte Eder på, når I bliver anmodet derom, uden indsigelse at oplade fornævnte stift og stad Reval og landet Estland til oftnævnte kong Valdemar eller hans visse bud, som foreviser vort kejserlige brev herom. Endvidere lover vi med dette brev som vidnesbyrd, at vi skal skaffe Eder fyldestgørelse og fuld erstatning for de tab og udgifter, som I måtte pådrage Eder i denne anledning. Givet i vor by Frankfurt tirsdagen før søndagen Judica i det Herrens år 1339 i vort kongedømmes 25. år og vort kejserdømmes 12. år.