forrige næste

Tekst efter Aa:

Ludouicus dei gratia Romanorum imperator semper augustus religiosis uiris magistro ordinis Theutonicorum in Liuonia ac eius subditis et confratribus suis, fidelibus deuotis, gratiam suam et omne bonum. ♦ Scire uos uolumus præsentium per tenorem, quod dos illustri Ludouico marchioni Brandeburgensi, primogenito nostro charissimo, ex parte conthoralis suæ soluenda, sibi est super terra Estlandt deputata, prout idem primogenitus noster uos poterit certis indiciis informare. ♦ Quare deuotionem uestram monemus et requirimus affectiue, quatenus terram eandem, si per uos capta fuerit et occupata, nemini nisi regi Voldemaro et marchioni Brandenburgensi, primogenito nostro memorato, uel certis eorum nuntiis, litteras nostras imperiales habentibus, repræsentetis quomodolibet uel assignetis, nisi prius primo genito nostro sæpefato de dote sua, ut præmittitur, fuerit satisfactum. ♦ Insuper scire debetis, quod si teram Estlandt prætactam uobis uestroque ordini placuerit comparare, ad hoc uos u<es>trumque ordinem promouebimus uobisque co<ope<rabimur modis decentibus, ut ualemus, harum testimonio litterarum. ♦ Datum Franchenfurt, feria tertia ante dominicam Iudica, anno domini mccc tricesimo nono, regni nostri anno uicesimo quinto, imperii uero duodecimo.

3 u<es>trumque] utrumque Aa.

4 co<ope<rabimur] comparabimur Aa3.

Ludvig, af Guds nåde romernes kejser, til stadighed rigets forøger, til de fromme mænd, den tyske ordensmester i Livland og hans undergivne og medbrødre, de trofaste mænd, i nåde og med ønsket om alt godt.

Vi vil, at I med dette brev skal vide, at den medgift, som skal udbetales til den berømmelige Ludvig, markgreve af Brandenburg, vor kære førstefødte, på hans hustrus vegne, er givet ham i landet Estland, således som samme vor førstefødte kan oplyse Eder om med sikre beviser. Derfor formaner vi Eder, fromme brødre, med indstændig opfordring til, at I, hvis I erobrer og bemægtiger Eder dette land, på ingen måde overgiver eller overlader det til andre end kong Valdemar og markgreven af Brandenburg, vor omtalte førstefødte, eller deres visse bud, som har vort kejserlige brev herom, medmindre vor oftnævnte førstefødte i forvejen er blevet fyldestgjort for sin omtalte medgift. Desuden skal I vide, at dersom det måtte behage Eder og Eders orden at erhverve omtalte land Estland, vil vi med dette brev som vidnesbyrd og på så sømmelig vis, som vi formår, hjælpe og bistå Eder og begge ordener i den sag. Givet i Frankfurt tirsdagen før søndagen Judica i det Herrens år 1339, i vort kongedømmes 25. år og vort kejserdømmes 12 år.