Tekst efter Hans. UB.:
y Gerd unde Johan greven van Holtzsten unde Stormeren bekennen unde betůghen openbare, dat wy uns verenet unde verbunden hebben mit den steden Lubeke, Wysmer, Rozstok, Stralessund unde Gripeswold unde eren helperen enen ganzsen steden vrede to makende unde to holdende uppe der see, also dat wy mit der stede helpe den seroveren unde eren helperen sturen willen unde de schepe delghen, de under Selande ligghen edder anderswor in Denemarken, dar me mede rovet heft eder noch mede roven wil. ♦ Were dat sake, dat mit voghe eder mit unghevoghe den seroveren ghesturet worde unde wy eder de stede van den seroveren unde eren helperen des in jenighen unmod quemen, des schole wy en unde se uns bistan, dat wy eder se uns mit den seroveren nicht afsonen schůllen, it en si al umme en ganz sone. ♦ Dit schůlle wy greve Gerd unde greve Johan vastliken unde trůweliken holden unde menen, also beschedelichen dat de stede des nicht mede en beweten, dat sich jen man ut eren steden unde ut erem depe berede den seroveren to helpe. ♦ Weret over, dat dat sunder ere witscap scůde, dar en schullen de stede nene schuld ane hebbn. ♦ Weret och, dat under des wy der stede ergeste eder de stede eder erer welc use ergeste beweten wolden, dat schůlde wy den steden unde se uns ver weken vore tosegghen. ♦ Weret och, dat der stede heren eder erer welc mit uns tvidrachtich worden, dat de stede eren heren bistan unde bi en bliven, dar scholen se nene schůld ane hebben. ♦ Oppe desse vereninghe unde verbindinghe van paschen, de nu erst tokomende is, vord under enes over twe jar truweliken unde vast to menende unde to holdende hebbe wy greve Gerd unde greve Johan to eneme openbaren orkunde desse jeghenwardighe scrift mit user beyder ingheseghele beseghelet laten unde heten. ♦ Desse bref is ghegheven na godes bord dusend drehunderd jar in deme neghen unde drůttegesten jare, des neghesten vridaghes vor palmen.
Vi Gerhard og Johan, grever af Holsten og Stormarn, erkender og bevidner offentligt, at vi har sluttet overenskomst og forbund med stæderne Lübeck, Wismar, Rostock, Stralsund og Greifswald og deres hjælpere for at skabe og opretholde fred på havet, således at vi med stædernes hjælp vil ave sørøverne og deres hjælpere og ødelægge de skibe, som ligger under Sjælland eller andetsteds i Danmark, med hvilke der er begået sørøveri eller i fremtiden vil blive begået sørøveri. Sker det, at sørøverne med det gode eller det onde bliver avet, og vi eller stæderne af den grund kommer i et fjendtligt forhold til sørøverne, så skal vi bistå dem og de os, for at vi eller de ikke skal gå på forlig med sørøverne, uden at det er et fuldstændigt forlig. Dette skal vi, grev Gerhard og Grev Johan, fast og ærligt overholde og gå ind for, ligeså klart som stæderne ikke må tåle, at nogen i deres stæder og farvande bereder sig til at bringe sørøverne hjælp. Men sker dette uden deres vidende, skal der ikke tilregnes stæderne nogen skyld. Sker det fremdeles, at vi i den tid beslutter os til at skade stæderne mest muligt, og de eller nogen af dem os, skal vi varsle stæderne — og de os — fire uger i forvejen. Sker det fremdeles, at stædernes herrer eller nogle af dem bliver uenige med os, og stæderne bistår deres herrer og forbliver hos dem, skal de ikke være skyldige af den grund. For at denne overenskomst og dette forbund ærligt og fast kan iagttages og overholdes fra den kommende påske og to år fremover, har vi grev Gerhard og grev Johan til åbenbar vitterlighed om dette brev foranlediget og befalet, at det skal besegles med vore begges segl. Dette brev er givet i år 1339 efter Guds byrd fredagen før palmesøndag.
Ifølge Højberg Christensen, Studier over Lybæks Kancellisprog, 58, er brevet skrevet af den lybske stadsskriver Johan Dannenberg, men efter fremmed koncept.