Til vor ærværdige broder Hellembert, biskop af Slesvig, med hilsen.

Ved indberetning fra vore elskede sønner, .. provst, .. ærkedegn og kapitlet i Slesvig, er det — ikke uden at det har voldt os forundring og bevægelse — kommet os for øre, at skønt nævnte kirke af Din nærmeste forgænger, biskop Jens af Slesvig, salig ihukommelse, blev godt og rosvær digt styret, uden at den tyngedes af nogen gældsbyrde i denne Jens' bispetid, så har Du — dersom kendsgerningerne svarer til, hvad der er indberettet — efter at vor forgænger, pave Johannes 22., salig ihukommelse, havde skænket Dig denne kirke ved provisionN, idet den var ledig efter nævnte Jens' død, og efter at Du var sat i spidsen for den som biskop og hyrde, efter egen, vilkårligt truffen afgørelse — havde Du dog blot rettet Dig efter reglerne — pantsat samme kirkes urørlige gods til Dine slægtninge og venner samt til andre i disse egne, som anmodede derom, uden nævnte kapitels opfordring, samtykke eller bifald; og adskilligt af dette gods har Du i tilfælde, hvor det efter loven ingenlunde er tilladt, på skadelig vis afhændet, og efter hvad der formenes, har Du måske endog ved utilbørlige skattepålæg aftvunget Din kirkes undergivne meget store pengesummer under henvisning til samme kirkes tarv, og da man dog formodede, at Du vilde anvende de penge, Du således havde afpresset eller skaffet på anden måde, til fornævnte kirkes gavn, forlod Du med det beløb, Du havde samlet, Din stad og Dit stift og begav Dig til andre egne, hvor Du for de nævnte penge skaffede Dig en renteindtægt til livets opretholdelse, og Du har nu i to år ikke bekymret Dig om at vende tilbage til staden og stiftet for at genrejse kirken, skønt Du er blevet opfordret hertil af kapitlet; og til trods for, at den velbyrdige mand Gerhard, greve af Holsten, på mangfoldig vis havde undertrykt fornævnte kirke, siden Du modtog provision og udnævnelse, og havde påført samme kirke alvorlig og umådelig skade, idet han tragtede efter, at det skulde føre til underkastelse, undergivelse og underlæggelse, har Du desuagtet — måske fordi Du var uden mod og mandshjerte — ønsket indirekte at underkaste, undergive eller underlægge fornævnte kirke under samme greve, hvorfor Du uigenkaldeligt har indsat vor elskede søn Giselbert, udvalgt biskop af Halberstadt og fornævnte greves broder, som Din vikar, ja endog som lovlig efterfølger i bispedømmet Slesvig, og Du har med liden klogskab og ret overdraget ham nævnte kirke, dens borge, befæstningsværker og rettigheder i åndelige og verdslige sager, som da på ingen måde var pantsat til andre, mod at der skulde ydes Dig en bestemt årlig afgift, og disse Dine skadelige og urimelige handlinger vides — hvad vi klart har forstået — at ville medføre, at altnævnte kirke, hvis ikke det apostoliske sæde i sin omsorg bringer hurtig hjælp og lægedom, vil bringes i uopretteligt og skammeligt forfald og opløsning, ligesom der med al sandsynlighed må befrygtes en stedsevarende afhændelse af samme kirkes borge, befæstningsværker, gods og rettigheder. Af den grund har ovennævnte provst, ærkedegn og kapitel, tvungne som de var af rettens krav, bragt det forudskikkede til vort kendskab og fromt og ydmygt ansøgt os om, at vi nådigt og omgående vilde værdiges at bringe dem hjælp i omtalte forhold. Vi er vel opmærksomme på, at en sådan afhændelse til nævnte udvalgte biskop, som Du siges at have foretaget, er upassende og skadelig og derfor for fordægtig og ubillig at regne, idet man må drage den slutning, at denne afhændelse vil føre til underkastelse, undergivelse og underlæggelse af det gods og de rettigheder, der som nævnt er afhændet, fordi nævnte gods og rettigheder indirekte overgår til fornævnte greve, og i betragtning af at sådanne underkastelser, undergivelser og underlæggelser, hvorved gods overgår til lægfolk, under straf fordømmes i en forordning på sidste kirkemøde i LyonN, og under henvisning til, at begge retssystemerN under straf forbyder stedsevarende afhændelser, omend de i visse tilfælde og under iagttagelse af de formaliteter, som i så tilfælde udkræves, kan tolereres, giver vi Dig det bestemte råd, broder, og påbyder og befaler vi Dig strengt, at Du virksomt og med tilbørlig hurtighed skal beflitte Dig på at lade alle de forholdsregler, som Du som nævnt har truffet til skade for nutid og fremtid, og alle de handlinger, Du har foretaget i forbindelse hermed, tilbagekalde til fordel for lovlige tilstande, idet Du klogt skal udbedre og nyttigt genoprette, hvad Du har forøvet, på en sådan måde også omsigtsfuldt, at fornævnte kirke ikke yderligere skal være underkastet fordærvelige vilkår, men kan nyde sin frihed. Thi skønt vi nærer velvilje over for vore brødre og medbiskopper, vil og kan vi ikke sætte hensynet til dem eller til andre over hensynet til Gud, og ifølge vort embede er vi forpligtet til på hensigtsmæssig måde at forhindre, at det, der på kanonisk vis er indstiftet, indskrænkes, og når det indskrænkes, er det vor pligt at lade lovlige tilstande genindføre. Se derfor til, at Du i denne sag optræder med en sådan iver, at Du ikke opfordrer den apostoliske myndighed til at tage sine magtmidler i anvendelse. Givet i Avignon den 30. juni i vort pontifikats femte år.