Jich Thymme uan Ghodendorpe en riddere grote alde dessen bref sen vnde horen. vnde bekenne des oppenbarliken in dessem gygenwordegen breuen dat ic dem houesscen manne Henneke Byman hebbe sat to pande de helfte der mollen to Weddele vor seuentich march Lubesscer penningh mit aller rechtichheyt de dar juwerlde to leghen het vnde noch lic beyde bouen vnde nedene an dykene an wisch visscherie an molne vnde welke sake dat sint de dar to rechte to horen ♦ Wer och dat sake dat he dar an wat vor buwede dat were dat en eder dat andere des se betere were wan se nu is binnen der thyt dat se stunde eme to pande. dat scolde ich eme gelden so dat miner vrunde tuen vnde siner vrunt tuen spreken dat et lich is. ♦ Vort mer worde de molle binnen desser thyt brant van heren orlege. eder worde se tu sclagen so scolde ic mitten minen se binnen ver wecken wedder buwen. brickt oc de dic vt so scolt se diken de se plechet to dikene ♦ Vort mer scal ic se eme vrigen vor aller an sprekinge. vnde vpp sprekinge/ ♦ Wer oc dat dat me dat hus to Koldinge van losen wolde so scolde he dat hus nicht van sich antuorden he en losede erst de mollen vane mech. ♦ Wan ic de molle losen will er so scal ic eme dat vore to wetten don en verndel iares ♦ To ener be tuchnisse ener warheyt desser vor sproken worde hebbe ic min ingezegel henget uor dessen bref. ♦ Desse bref is screuen na godes bort dusent iar dre hunder ia<r> in dem neghen drittichten iare in vser vruwen daghe der lesten
8 ia<r>] ia A.
Jeg Timme v. Godendorp, ridder, hilser alle dem, der ser dette brev eller hører det læse, og erkender offentligt med dette brev, at jeg har pant sat halvdelen af møllen i Vejle til den høviske mand Henneke Bymand for 70 mark lybske penge med alle rettigheder, som til enhver tid har hørt og endnu hører dertil, både oven for dæmningerne og nedenfor, i engene, i fiskevand, i møllen og i alt, som findes der, og som med rette hører dertil. Skulde det ske, at han bygger noget til, hvorved det ene eller det andet i løbet af den tid, i hvilken det er pantsat til ham, bliver bedre end det nu er, da skal jeg betale ham det således, at to af hans venner og to af mine venner siger, at det går lige op. Fremdeles, hvis møllen i pantsætningstiden bliver afbrændt i en herrekrig eller den bliver sønderslået, så skal jeg atter genopbygge den inden fire uger ved hjælp af mine folk; sker der et dæmningsbrud, så skal dæmningen istandsættes af dem, der plejer at arbejde på dæmningen. Fremdeles skal jeg fri ham for al tiltale og alle krav. Og hvis han vil udløse mig af pantet Koldinghus, så skal han ikke afstå dette hus, førend han indløser møllen hos mig. Hvis jeg vil indløse møllen før, så skal jeg meddele ham det et fjerdingår i forvejen. Til vidnesbyrd om sandheden af alt det fornævnte har jeg hængt mit segl under dette brev. Dette brev er skrevet 1339 på sidste Vor Frue dag.
Rep. l. l. opløser dateringen: »in vser vruwen daghe der lesten« til 8. december. Men fruedag »der lesten« er ikke den sidste af årets fruedage men den sidste af de to fruedage om sommeren, der falder henholdsvis den 15. august og 8. september.