© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Ericus dei gracia Danorum Schlauorumque rex dux Estonie omnibus presens scriptum cernentibus salutem in domino sempiternam ♦ Notum facimus omnibus hominibus quod notificamus ad sciendum omnibus presentibus et futuris/ quod nobis per diuinam reuelacionem tempore nocturno creator omnium rerum et saluator nostre humanitatis dum nos ciuitatem Pragam obsedimus/ quod ipse seipsum nobis mirabiliter apparuit quasi esse cruci affixus ♦ Cui interrogauimus/ cur iterum se crucifigi fecisset et ipse nobis responsum dedit ut peccatori fuimus/ quomodo nostra peccata eum crucifixissent et nisi si nos non fabricari faceremus unam ecclesiam in honorem sui sancti Mychaelis/ tunc non perciperemus ueniam de peccatis nostris ♦ Eapropter nos grauiter expergefacti et totaliter conterriti sumus et insuper nos non sciuimus uerum fundum/ ubi uerus locus esse deberet/ ♦ Postea dum in tali dubio fuimus tunc nobis diuinitus manifestatum est sic/ in quo loco/ in medio estatis nix usque ad calcem pedis esset ut sagitta longe ac late sagittari posset/ et nos ibi eandem prefatam ecclesiam fabricaremus ac ibidem monasterium ordinis sancti Benedicti Cisterciensis fundare deberemus ♦ Quapropter nos considerantes mortalitatem humanam omnipotentis monicione de transitoriis benefaciendo mediante cooperacione diuine gracie eterna promereri cupientes sic nos ad laudem et honorem omnipotenti deo hanc ecclesiam fabricari fecimus/ ac eciam claustrum sanctimoni alium ibidem que sanctimoniales uidelicet ordinis Cisterciensis ibidem deo seruire debent ♦ Insuper sic damus eisdem sanctimoniales. quatuor mille florenos ad emendum curias et uillas/ et si postmodum diciores efficiantur possunt sibi curias et alias uillas magis pro suo posse emere et easdem curias cum uillis tam libere ac pacifice possidere ut illa que iam presenti habent et possident. ♦ Nos igitur mandamus/ aduocatis nostris et eorum aduocatis quod sint propugnatores et defensores earundem sanctimonialium contra uim ac uiolenciam omnium malorum hominum dumtaxat ut ipsi regiam ulcionem duxerint euitandam. ♦ Eapropter ut omnia premissa habeant roboren perpetue corroboracionis nos in omnium rerum testimonium sigillum nostrum presentibus duximus apponendum ♦ Datum anno domini millesimo nonagesimo tertio secunda feria post assumptionis Marie in nostra presencia.
Erik, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, hertug af Estland, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.
Vi gør vitterligt for alle mennesker, at vi bekendtgør til viden for alle nulevende og fremtidige, at alle tings skaber og vor menneskeheds frelser ved en guddommelig åbenbaring ved nattetid forunderligt viste sig for os som korsfæstet, medens vi belejrede staden Prag. Vi spurgte ham, hvorfor han atter havde ladet sig korsfæste, og han gav os til svar, at vi var synderen, og hvorledes vore synder havde korsfæstet ham, og at vi, medmindre vi vilde lade bygge en kirke til ære for hans hellige Michael, ikke vilde få tilgivelse for vore synder. Vi vågnede af den grund tungt og var aldeles opskræmt; og ydermere kendte vi ikke det rette grundstykke, hvor den rette stiftelse skulle være. Senere, medens vi var i sådan tvivl, da blev det ad guddommelig vej åbenbaret os, på hvilket sted der midt om sommeren vilde være sne i fods højde, så langt og vidt som der kunne skydes med en pil, og at vi skulde bygge fornævnte kirke der og skulde lade et kloster af St. Benedikts Cistercienserorden grundlægge sammesteds. Idet vi derfor tog menneskets dødelighed i betragtning, og idet vi på grund af den almægtiges påmindelse om at øve velgerninger med de forgængelige ting, ønsker ved Guds nådige hjælp at fortjene det evige liv, lod vi således til ros og ære for den almægtige Gud denne kirke bygge og ligeledes et kloster for nonner sammesteds, hvilke nonner, nemlig af Cistercienserordenen, sammesteds skal tjene Gud. Desuden giver vi således samme nonner 4000 floriner til at købe gårde og landsbyer for, og hvis de senere viser sig at være rigere, kan de efter evne bedre købe sig gårde og andre landsbyer og besidde samme gårde og landsbyer så frit og ukæret som dem, som de nu for øje blikket har og besidder. Vi befaler derfor vore fogeder og deres fogeder, at de skal være forkæmpere og værnere af samme nonner mod alle onde menneskers magt og vold, såfremt de ønsker at undgå vor kongelige hævn. For at derfor alt det fornævnte skal få evig bestyrkende bekræftelse, har vi til vidnesbyrd om alt dette ladet vort segl hænge under. Givet i det Herrens år 1093 mandagen efter Maries himmelfart i vor nærværelse.
Dette og de følgende 9 breve er de såkaldte »Michaelisforfalskninger«, forfalskninger til fordel for St. Michaelis nonnekloster i Reval. Deres evidente uægthed fremgår af flere forhold, 1) alle breve er skrevet med hånd fra 15. årh., 2) de umulige årstal, 3) normalt er seglene gået tabt, men seglet til brevet af 1302 14. juni findes velbevaret under brevet og kan identificeres som et ægte Valdemar Atterdagsegl, 4) af det højst mangelfulde og ukancellimæssige sprog, når falskneren vover sig uden for ægte breves faste formler og 5) af omtalen af floriner i brevet af 1093 (disse udmøntedes første gang 1252).
Ved udformningen af falsknerierne har en legende om Erik 4. Plovpenning, stammende fra årene efter hans død, spillet en rolle. Legenden findes i en anden, mere oprindelig udformning hos Martin af Troppau (ca. 1270), trykt i Mon.Germ. Hist. Scriptores XXII 464 flg, oversat af Jørgen Olrik, Valdemar Sejrs Sønner 47 flg. Legendens kong Erik har falskneren identificeret med Erik Ejegod. Endvidere har han uden tvivl kendt klostrets ægte kongebreve og delvis benyttet dem som forlæg, sml. fx. det falske brev af 1283 9. juni med det ægte kongebrev af 1307 25. juli, Dipl. Dan. 2. rk. VI nr. 80. Af særlig interesse er det forfalskede brev af 1207 25. juli, fordi den vidneliste, der anføres i dette brev, må stamme fra et ægte, nu ukendt diplom fra omkr. 1302.
I de formler, falskneren overtager fra disse ægte breve, har han på en meget ubehjælpsom måde søgt at få indflettet det som, ved siden af ønsket om, at dokumentere klostrets ærværdige alder, øjensynligt har været formålet med falsknerierne, nemlig »at ingen onde mennesker må undtage nogen af deres frihed«, d.v.s. klostret har på et eller andet tidspunkt i det 15. årh. gjort krav på, at alt det gods, som det da ejede og som specificeres i flere af de uægte breve, var privilegeret af danske regenter.
Et energisk, men mislykket forsøg på at hævde dokumenternes ægthed overfor C. Pauckers og W. Arndts kritiske bemærkninger i Mon. Liv. Antiquæ l. l. og Bunges Archiv II 84— 86, gjordes 1846 af professor F. Kruse i Dorpat, Verhandlungen d. gelehrten esthn. Gesellsch. I 2, 63-74, I 4, 646-73. Dronning Margrete i 1206-brevet fortolkes som Dronning Dagmar, kong Erik i 1207- og 1210-brevet som modkongen Erik Knudsen, kong Valdemar i 1283-brevet som modkongen hertug Valdemar af Sønderjylland o.s.v. — Bunge ytrer i sin udgave lejlighedsvis tvivl om nogle af brevenes ægthed, se bemærkningerne til de enkelte breve nedenfor.