Margareta dei gracia Danorum Slauorumque regina domina Estonie omnibus presens scriptum cernentibus salutem in domino ♦ Ad nos uenerunt honeste ac religiose domine abhbatissa et domine sorores earum ordinis Cisterciensis de Reualia. ♦ Ipse fuerunt postulantis libertatem et confirmacionem loci ubi monasterium earum fundauerant qui eis datus et concessus et concessus est a nostro graciocissimo domino domino Erico Danorum regi mediante disposicione ac mirabili manifestacione omnipotentis dei ♦ Eapropter iustis postulacionibus easdem domine nos mortalitatem humanam considerantes/ de transitoriis benefaciendo cooperante gracia diuina eterna promereri cupientes ad honorem omnipotentis dei/ et ex fauore graciosis- simi domini domini Erici Danorum regis ac nostrorum consiliariorum et de consensu nostrorum/ sic concedimus et donamus prefatis dominabus speciali gracia libertatem/ ut mali hominum licet neminem ab eorum libertate excipiendos insuper libertatem ac proprietatem ut pretactum est perpetuis temporibus libere ac pacifice possidendo ac perfruendo prefatum locum cum ortis et pomeriis/ puteis/ et cum dayda ibidem adiacente/ et cum omnibus attinenciis cum continencia loci predictis et ut eciam habeant plenam ac liberam potestatem in communi silua ligna/ secandi/ et in communi prato fenum falcandi/ ut omnia predicta a nobis ex Dacia regione firma habeantur et ad perpetuum permanendo sic nos presens scriptum prefatis dominabus et earum conuentui dedimus/ ♦ In testimonium et confirmacionem nos sigillo nostro confirmamus ♦ Datum in Nyburgh anno domini millesimo ducentesimo sexto kalendas mensis augusti septimo.
9 ex] herefter underprikket a.
Margrete, af Guds nåde de Danskes og Venders dronning, Estlands frue, til alle, som ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.
De hæderlige og fromme fruer, abbedissen og nonnerne af Cistercienserordenen fra Reval kom til os. De ansøgte om frihed for og stadfæstelse af det sted, hvor de havde grundlagt deres kloster, som er givet og tilstået dem, og tilstået af vor nådigste herre, herr Erik, de Danskes konge, ved den almægtige Guds mellemkomst og forunderlige åbenbaring. Idet vi derfor i anledning af samme fruers retfærdige bønner kommer menneskets skrøbelighed ihu og ønsker med Guds nådige hjælp at fortjene det evige liv ved at øve gode gerninger med hensyn til forgængelige ting, tilstår og skænker vi således til ære for den almægtige Gud og ved den nådigste herre, herr Erik, de Danskes konges gunst samt med vore råders og vort samtykke de omtalte fruer af særlig nåde den frihed, at ingen onde mennesker må undtage nogen af deres frihed; endvidere tilstår og skænker vi dem frihed og ejendomsret som forud er omtalt, at besidde frit og ukæret til evig tid og at nyde omtalte sted med haver og abildgårde, brønde og med de enge, der hører til sammesteds, og med alle tilliggender og tilbehør til fornævnte kloster, og at de ligeledes skal have fuld og fri adgang til at fælde træer i den fælles skov og slå hø i den fælles eng. For at alt det fornævnte kan overholdes af os fra de danske egne og have evig gyldighed, har vi således givet omtalte fruer og deres konvent dette brev. Til vidnesbyrd og stadfæstelse stadfæster vi med vort segl. Givet i Nyborg i det Herrens år 1206 26. juli.