Ericus dei gracia Danorum Sclauorumque rex dux Estonie omnibus presens scriptum cernentibus salutem in domino sempiternam. ♦ Cum lapsu primi parentis humano generi communiter infligitur ut temporis lapsu gestarum rerum series labatur a memoria prouide prouidit laudanda patrum sollercia eam scripturarum testimonio perhennari. ♦ Quamobrem constare uolumus presentibus et futuris quod nos deo deuotas dominas abbatissam et conuentum sanctimonialium ordinis Cisterciensis monasterii sancti Michaelis in Reualia pio fauore uolentes prosequi et diuine remuneracionis intuitu gracia regia auctius honorare ipsis super bonis suis omnibus primo in uillis Cuywemetze Tomias/ Kayu/ Karitzote/ Saluntaken/ Cosowande/ Palkomas/ Mudike/ Venedefere/ Vsicule/ Womes/ Teucu/ Wackowomes/ Sorcke/ Nemente/ Tammespe cum piscaturis cum insula Monasaar cum stagno et cum aliis insulis et portum cum influuio/ proprietatem et libertatem sicut in aliis bonis ipsarum progenitoribus nostris et nobis dinoscuntur hactenus habuisse uidelicet in agris cultis et incultis pratis pascuis/ aquis siluis et nemoribus. ♦ Unde per graciam nostram districtius prohibemus ne quis aduocatorum nostrorum eorundem officialium seu quisquam alias cuiuscunque condicionis aut status existat ipsas dominas abbatissam et conuentum in premissis uel aliquo premissorum contra presentem graciam eis a nobis indultam impediat seu molestare presumat prout indignacionem nostram et ulcionem regiam duxerit euitandam. ♦ In cuius rei testimonium sigillum nostrum presentibus duximus apponendum. ♦ Datum Wortingborch anno domini mocccxlv feria tercia pentecostes in presencia nostra.
Erik, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, hertug af Estland, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.
Da menneskeslægten i fællig rammes af det første menneskes syndefald, har fædrene i deres prisværdige klogskab, for at ikke begivenhederne i tidens løb skal glide af minde, sørget for, at de foreviges ved brevets vidnesbyrd. Derfor ønsker vi, at det skal være vitterligt for nulevende og fremtidige, at vi, der ønsker at omfatte de gudhengivne fruer, abbedissen og det menige konvent af nonneklostret St. Michael af Cistercienserordenen i Reval, med from gunst og med henblik på den guddommelige gengældelse hædre dem des mere med kongelig nåde, tilstår dem ved dette brev ejendomsret og frihed over alt deres gods, først i landsbyerne Cuywemetze, Tomias, Kayu, Karitzote, Saluntaken, Cosowande, Palkomas, Mudike, Venedefere, Vsicule, Womes, Teucu, Wackowomes, Sorcke, Nemente, Tammespe med fiskevande med øen Monasaar med søen og med andre øer og havnen med indløb, således som de vides hidtil at have haft over deres andet gods fra vore forgængere og os, nemlig med hensyn til agre, dyrkede og udyrkede, enge, græsgange, vande, skove og lunde. Derfor forbyder vi strengt under trusel om vor nådes fortabelse, at nogen af vore fogeder, deres officialer eller nogen anden, hvilken stilling eller stand han end indtager, i modstrid med denne nåde, der er bevilget dem af os, lægger hindringer i vejen for eller fordrister sig til at fortrædige disse fruer abbedissen og det menige konvent med hensyn til fornævnte eller noget af fornævnte, såfremt han vil undgå vor vrede og kongelige hævn. Til vidnes byrd herom har vi ladet vort segl hænge under dette brev. Givet i Vordingborg i det Herrens år 1345 tirsdag efter pinse i vor nærværelse.