W. dei gratia dux Jucie omnibus presens scriptum cernentibus salutem in domino sempiternam. ♦ Notum sit omnibus tam presentibus quam futuris, quod nos dilectis nobis consulibus et proconsulibus ciuitatis nostre Sleswic ex gratia speciali liberam dedimus facultatem eligendi aduocatum ciuitatis uulgo byvagt dictum, sicut ab antiquo habuerunt, tali modo, ut, quotiens necessitas exegerit, de suo consilio eligant et constituant personam ydoneam in aduocatum talem qui in communi placito delicta obseruet tam maiora quam minora mulctamque pecuniarum ex eisdem fisco nostro debitam ad se recipiat, dimidiam eius partem nobis, alteram ciuitati supradicte tradat, deque ea iustam nobis exhibeat rationem et alia omnia obseruet, quæ eius predecessores in causa iuris et iustitie obseruare consueuerunt. ♦ Prohibemus igitur omnibus et singulis nostris aduocatis et officialibus districte precipientes ne quisquam eorum predicte ciuitatis nostre consules uel proconsules ultra presentem gratiam iisdem a nobis indultam et ab antiquo iam usitatam molestet aut impediat aut molestari indebite permittat, prout gratiam nostram duxerit euitandam. ♦ In cuius rei euidens testimonium et cautelam pleniorem sigillum nostrum presentibus duximus apponendum. ♦ Datum in castro nostro Gottorpe anno domini m cc quinquagesimo sexto in profesto beati Martini episcopi.
Valdemar, af Guds nåde Jyllands hertug, til alle, som ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.
Alle, såvel fremtidige som nulevende, skal vide, at vi af særlig nåde har givet vore elskede rådmænd og borgmestre i vor stad Slesvig myndighed til at vælge stadens foged, som på folkesproget kaldes »byvagt«, således som de har gjort fra gammel tid, på slig vis, at de så ofte det er påkrævet efter egen rådslagning må vælge og indsætte en egnet person som foged med den opgave, at han på bytinget skal have indseende med lovovertrædelser, såvel store som små, og oppebære den pengebøde, der herfor tilkommer vor kasse; halvdelen heraf skal han overgive os, den anden halvdel ovennævnte stad. Og han skal gøre os rigtigt regnskab herfor og overholde alt andet, som hans forgængere i retssager og justits har plejet at iagttage. Vi forbyder derfor under strengt påbud alle og enhver af vore fogeder og officialer, at nogen af dem antaster eller hindrer vor fornævnte stads rådmænd eller borgmestre imod denne nådesbevisning, som er tilstået dem af os og alt har været i brug fra gammel tid, eller tillader at de antastes på utilbørlig vis, såfremt han vil undgå vor straf. Til vitterligt vidnesbyrd herom og yderligere sikkerhed har vi ladet vort segl hænge under dette brev. Givet på vor borg Gottorp i det Herrens år 1256 dagen før St. Mortens dag.
Den i brevet anvendte terminologi: proconsules og aduocatus ciuitatis uulgo byvagt viser, at brevet ikke kan være fra 1256, idet proconsules både i danske og nordtyske breve først foretræffes i det 14. årh., ej heller kan byfogedinstitutionen have eksisteret i 1256 og være betegnet som en gammel indretning. Det samme fremgår af udstedelsesstedet castrum Gottorpe, da denne borg ifølge Rydårbogen først opførtes under Hertug Erik Abelsen (1257-74), cf. Annales Danici 125. Brevet er derfor sikkert uægte, cf. Hasse, Das Schleswige Stadtrecht 18— 20 og 127-28, idet den af Rep. l. l. antydede udvej: at datere det til 1356, må forkastes, da de holstenske grever på det tidspunkt havde heredømmet i Sydslesvig. Hertil kommer, at brevet ikke genfindes i den fortegnelse over stadens privilegier, som Slesvig i årene 1481— 84 indgav til kong Hans og hertug Frederik, cf. Danmarks Gl. Købstadlovgivning I 71 nr. 37.