Et nos frater Iohannes, miseratione diuina episcopus Roskildensis, gratias superscriptas, populo nostro de nostro consensu indultas, confirmamus et approbamus, eundem populum nostrum archiepiscopis et episcopis memoratis, in premissarum gratiarum perceptione, quantum cum deo possumus subiicientes, ut nulli emulorum pateat dictorum dominorum facta calumniandi, quin possint populo sibi subiecto, pro pietatis operibus indulgentias conferre, et collatas approbare. ♦ In cuius approbationis nostre testimonium, sigillum nostrum est appensum.
Og vi broder Jens, af Guds miskundhed biskop i Roskilde, stadfæster og godkender ovenforstående nådegave, som er tilstået vort folk med vort samtykke, idet vi — såvidt vi med Gud kan — lægger vort folk under de omtalte ærkebisper og bisper, hvad angår modtagelsen af nævnte nådegave, for at der ikke skal være en vej åben for nogen fjende til at rejse falske indvendinger mod de nævnte herrers handling, eftersom de kan give det dem underlagte folk indulgens for fromme gerninger og godkende det, der er givet. Til vidnesbyrd om vor godkendelse heraf er vort segl vedhængt.
Denne tilføjelse til indulgensbrevet af 1318 må være uægte. Det fremgår foruden af den ukorrekte sprogbrug og tankegang af det forhold, at bispen i tilføjelsen siger, at gratias superscriptas er tilstået populo nostro de nostro consensu. Hvis tilføjelsen var ægte, måtte den biskop, frater Johannes, der nævnes være franciskaneren Jens Nyborg, der var biskop 1330— 1344, og han kan følgelig ikke i 1318 have givet sit samtykke til ærkebispernes og bispernes indulgensbrev. Af de ærkebisper og bisper, der udstedte det ægte indulgensbrev af 1318 november, Dipl. Dan. 2. rk.VIII nr. 63, døde Petrus af Ragusa 1322 10. februar, Petrus af Narni 1323 4. november, Nicolaus af Argolis 1324 17, december og Rostanus af Lepanto 1329 24. august, cf. Eubel, Hierarchia Catholica I 432, 373, 106, 397, hvilket udelukker muligheden af en omdatering af brevet af 1318.