© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
We Gherart van godes gnaden greue tho Holsten vnde tho Sthormeren. bekenneth vnde bethughet openbare in desseme breue. dat wy al vnse schelinghe. de twischen vns van der enen weghene. vnde vnseme leuen ome. herthoghen Woldemere van Slezewic van der anderen weghene wesen hefth. sint gheghan tho vnzen vrůnden. tho den edelen heren. vnzeme ome herthoghen Albrechte van Saxen .. vnde tho vnzeme ome greuen Gherharde van dere Hoye .. ♦ De hebben vns vrůnthliken vorlikent. vnde scheden .. in desser wis. alse hirna screuen steyt. ♦ Tho deme ersten. dat wy scholen don tholozende. vnde laten vnseme ome. herthoghen Woldemere. van Slezewik. de lanth tho Northiutlande vnde de slothe. de dar inne beleghen synt .. also vryg alse se vns tho pande stath. van konink Cristophere. de we nu in vnzen weren hebbet. ane Warden .. dat vnze rechte erue iz. dat schole wy beholden .. vnde ane de helfte Brozherde. dat neghest deme sunde tho Middeluare licht. vnde ane dat hus tho Scandeneborch. vnde de voghedye de dar tho licht. dat greuen Iohanne vnzeme leuen vedderen tho horth. vnde dat Marquart Raastorp. van syner weghene inneheft. vor dre vnde vertych duzenth marc lodeghes syluers an Colnscher wicht. ♦ Diit vorbenomde syluer scal vnze om. vnz vnde vnzen eruen .. bereden in desser wiz .. ♦ Thoo deme ersten male. schal hee vnz bereden. dre dusent marc lodighes suluers. binnen vier weken. duzenth marc schal hee bereden an wande. duzenth marc an wasse. vnde an werke. vnde duzenth an haue ♦ De beredinghe schal hee don tho Lybeke. eder tho Vlendesborch. ♦ Want. waz. vnde werc schal hee bereden. alze eyn copman deme anderen waren mach. de haue schal hee bereden. alze twe vnser beyder man spreket. dat lic sy .. vnde ne kunnen de twe nycht ouer eyn dreghen .. so scalleth staan tho eneme ouer manne. dene sie dar tho nemen. her Hinrik Spliit. her Harthwich van Reuenthlo. Echarth van Aluerstorp. vthe dessen dren. schalmen enen kezen. vnde woldeth desser dryer neyn don. so scholen sie eynen anderen dartho nemen .. ♦ Diith suluer schal hee vnz vorwyssen. mit synen mannen. dar vnz ane noghe. ♦ Vortmer schal hee vnz vnde vnzen eruen. bereden tho pinkesten de nu neghest tho komende synth. vyf duzent lodighe marc suluers. vnde tho sunthe Iacobes daghe dar na vyf duzenth lodighe marc suluers. an Colnescher wycht. ♦ Vor desse teyn duzenth marc scal hee vnz tho ghysele zetten. de dar tho benometh synth. vnde dar vns an ghenoghe.. ♦ Wereth. dat hee vnz desse ghysele nicht nesette. so scholen sine ammetlude de Rypen van siner weghene inne hebbeth. vnz vnde vnzen eruen. dat uorwyssen. dat se vnz Rypen. hus vnde staad. vnde voghedye weder antworden. vor teyn duzenth lodighe marc. also wy it en antwordet hebbet. ♦ Diit sloth tho Rypen. schole wy ome holden. tho gůde. ver weken na pynkesten. de nu neghest thokomende sint. ane schaden ♦ Darna schole wy allen scaden den wy redeliken bewisen moghen. den wy dar vmme doth. rekenen vppe dat sloth tho Rypen. tho der ersten summen. vnde scolen dad slot holden tho pande. also lange wenthe heth van vns lost/ beyde vor den houeth stol desser summen. vnde vor allen schaden ♦ Vnde werdeth de ersten vif dusenth marc vorghiselt. oder bereth. so ne dorueth sine ammetlude Rypen vnz nicht antworden. ♦ Vortmer werdet de lesten vif dusent marc nicht vorghiselt eder bereth an sunthe Iacobes daghe so scullen sine ammetlude. de Caluø inne hebbet. vnz vnde vnzen eruen. dat hus tho Caluø weder antworden mit der voghedie. alze wet on antwordet hebbeth. vnde dat schole wy on holden na. ver weken tho gode. ane scaden ♦ Vnde bereth hee vnz nicht binnen ver weken na sunthe Iacobes daghe. so scole wy allen scaden. den wy dar vmme don. den wy ome redeliken bewyzen moghen vppe dat hus tho Caluø. vnde vppe de uoghedye rekenen tho der ersten summen. vnde scolen dat slot tho Caluø also langhe holden tho pande wanthe heth von vns lost vor houet stol desser summen vnde vor allen scaden. ♦ Vnde desse vorbenomden teyn dusentmarc mach he vnz bereden an suluere. an wande. an wasse an werke. vnde an botheren. na orme werde dar eyn copman den anderen an waren mach. vnde scolen vnz bereden in der stat tho Lubeke eder binnen deme lande tho Holsten. dart vnz vnde vnzen eruen euenst kumpt. vnde de beredinghe scole wy vnde vnze veddere. greue Iohan veleghen vor al den. de dor vnsen willen don eder laten willen. ♦ Vortmer scal he vnz vnde vnzen eruen. zetten vnde lathen. tho eneme rechten pande dat huz tho Gottorpe mit deme Denschen Wolde. mit Slezewich. vnde mit Vlendesborch. vnde mit aller voghedye de dar tho licht. vnde dat huz tho Thunderen. stat vnde alde voghedie de dar tho licht. vnde dat hus tho Dornighe. vnde de stad tho Hadersleue vnde alle de voghedye de dar tho licht. vor vifundetwintich dusent lodighe marc suluers an Colnescher wicht. ♦ Desse vorbenomden slothe. lanth vnde voghedye. de dar tho licgeth. scole wy vnde vnse eruen hebben vnde besitten. tho eneme rechten pande mit aller nuth. mit aller vrigheit. vnde mit aller rechtecheit. vnde mit der manscop der manne. vnde he scal de manne an vns wysen. vnde se scolen vns huldeghen. tho eneme pande alse wy de lant hebben ghehath. ♦ Vnde bi namen alle kerken. vnde andere geystleke len. de scole wy vnde vnse erue lenen. de wyle dat de lant vns tho pande stan. ♦ Vorthmer mach hee lozen Thunderen vnde Dorninghe tho samene vor twelf duzent lodighe marc. an Colnescher wicht. vnde wan he desse slote lozen wil. de beredinghe scal he don in der stad tho Lubeke. eder binnen deme lande tho Holsten. daret vns. vnde vnsen eruen euenst kumpt. ♦ Vortmer mach he Gottorpe lozen vor drudteyn dusent marc suluers lodich in Colnescher wicht. vnde de beredinghe scal he don. binnen Lubeke. oder indeme lande tho Holsten. worth vnz vnde vnzen eruen euenst kumpt. vnde wy vnde vnze veddere greue Iohan scolen se veleghen. vnde Gottorpe scal dat leste wesen van den panden. de hee lost. ♦ Vortmer scole wy de ammetlude. de Coldinghe vnde Horsnes inne hebben an den hertoghen wysen. vnde hee scal on vntrichten vifdusent lodighe marc. ofte ere summe also hoghe lopt. vnde lepe ore summe also hoghe nicht. wath dar ouer is. dat scalmen slan tho den druthteyn duzent lodighen marken. vppe dat hus tho Gottorpe. vnde he scal ome dat vorwissen. mit sinen mannen dar se an bewareth sin. dat hee se nicht ne hindere in dessen slothen. de ome tho pande stan. ♦ Vorthmer. dat halue herde tho Brozherde dat negest deme sunde tho Middeluare licht. dat scal he vns vnde vnsen eruen lathen tho vnsem behoue. dat we vns inne beholden moghen. want vns boret ouer tho varende. vnde dat sculle wy ome ghelden. alse vere vnser beyder man. twe van vnser weghene. vnde twe van siner weghene. de wy dar tho nomen. spreken dat lic sy. ♦ Vnde kunnen de vere nicht ouer en dreghen. so scal id stan tho hertoghen Albrechte van Sassen/ vnde tho greuen Hinrike van Swerin. ♦ Wat sie dar vmme spreken. vnde wo se id werderen. dat scalmen eme af slan. van den vif dusent marken. de he tho sunthe Iacobes daghe bereden scal ♦ Vortmer sculle wy vnde vnse eruen antworden deme hertogen. vnde sinen rechten eruen. Rypen. Caluø. vnde Alborch. mit den voghedien de dar tho licgeth, vnde allent dat wy hebben. in Nortiuten lande af tesse sith deme Middeluares sunde. ane dat wy bi namen. dar vte nomet hebben. mit aller vriheit. vnde mit aller rechtecheit. mit der lenware aller kerken. vnde anderer geystliken len. also we se vrigest hebben. ♦ Vortmer alle de breue de wy gheuen hebben. de scal de hertoghe stede holden. vnde nicht breken. vnde scal yewelkem manne laten bi sineme rechte. ♦ Vortmer welde genich man saken vppe vns. oder vppe vnse ammethlude vmme gheneghar hande vordath. id were an geistlekem rechthe eder in werlekem rechte dat scal he vns helpen weren. mit alle siner macht... ♦ Vortmer wath vns na steyth in deme lande. an beden. an thegheden. vnde an anderen rechten gulden. dat scal vns volgen. vnde sine voghede. de sine slote inne hebbeth. de scolen vs dar tho helpen. dat id vt kome. ♦ Wer oc dad genich vnser ratgheuen. de dar ouer waz tho Ripen. do vns desse bede gheuen warth. von dez menen landes weghene/ sic des af nemen wolde. mit sime rechte. dat he desse bede nicht ghegheuen hebbe. de scal des loz wezen. ♦ Vortmer sone scal de hertoghe. sic mit koninc Cristophers eruen. iuncheren Otten. vnde Woldemer/ nicht vorbinden. vnde nicht bevronden mit siner suster vnde wy scolen iunchern Otten nicht von vns komen lathen. mit willen. wy ne don dat mit des hertogen vulborde. vnde we en scolen oc vns nicht mit ome bevronden. ♦ Vortmer scole wy den hertoghen. vnde vnsen om. vnde greuen Iohanne vnsen vedderen. nicht bewerren an oren panden. vnde an anderen gode. dat se in Denemarken hebben. vnde wolde se ienich man bewerren dar ane. dat scole wy ome helpen weren mit hundert mannen. wannes on noth is. vnde se scolen vns becosteghen. de wile dat se vnser behoueth. ♦ Vortmer vnse man de god hebben. in des hertoghen. vnde greuen Iohannes herzgop. de scolen bliuen by oreme ghode. vnde scolen dar van don. al dat vnse anderen man don/ vnde scolen ores godes bruken. alse syeth hadden. do we ersten mit vnseme ome scelaftich worden... ♦ Hir up hebbe wy vnseme ome deme hertoghen loueth ene ganze zone. mit vnsen vronden. de hir na screuen stat. mit hertoghen Alberte von Sassen. mit greuen Iohanne van Holsten. vnde iunchern Iohanne van Wenden. mit greuen Hinrike van Holsten. vnde mit hern Gyselberte van Brunchorst. de hebbet mit vns. vnde vor vns vntruwen gheloueth. vnde hebben sic des vorwillecorth. wereth dat wy desse sone in yenghen stucken breken. so scolen se hertoghen Woldemere helpen. vppe vns also lange wente wy dat weder dan hebben. ♦ Weret oc dat he. bi sinen landen bliuen wolde. vnde ne wolde dat lant tho Northiuten lande nicht lozen. dez he macht heft sic tho beradende so scal he vns mit dessen ver benomden heren. dat vorwissen/ dat he vns an vnsen panden nicht hinderen ne scal. vnde wo he vns vnde vnse eruen. hir ane vorder bewaren scal. dat scal stan tho vnseme ome hertogen Alberte van Sassen. vnde tho greuen Hinrike von Tzwerin. vnde wat se dar vmme spreken. dat scammen deghere vůl then. ♦ Desse bref is ghegheuen. vnde dit is ghedeghedinchet tho Lubeke. na godes borth. dusent iar drehundert iar. in deme vertegesten iare. des negesten vrygdages na sunthe Scolasteken daghe. der heylighen iuncvrowen. vnder vnseme ingheseghele. dat wy tho eyner betuginge alle desser dinghe hebben ghehengeth tho desseme breue\
9 anderen] herefter mgl. antagelig mede, cf. nr. 11.
29 van) vans A.
23 an] ans A.
24 wy de lant hebben] åbenbart fejl for he de lant heft, cf. 8. 75 l. 14.
25 kerken] antagelig fejl for kerklen, ef. s. 15 l. 15.
6 og 8 ome] meningen er nødvendigvis dat. pl., ikke dat. sg. (cf. s. 15 l. 32 og s. 16 l. 1); der foreligger antagelig en forveksling af ome og on.
10 inne] inme A.
32 wolde] wolden A, cf. s. 16 l. 24.
30 betuginge] over in to i-streger, af hvilke Sejdelin opfatter den ene som nasalstreg (betugninge).
Vi Gerhard, af Guds nåde greve af Holsten og Stormarn, erkender og bevidner åbenbart ved dette brev, at vi har henskudt al vor uoverensstemmelse, som har været mellem os på den ene side og vor kære onkel hertug Valdemar af Slesvig på den anden side, til vore frænder, de ædle herrer vor onkel hertug Albrecht af Sachsen og vor onkel grev Gerhard af Hoya. De har venskabeligt forligt os og gjort skel på den måde, som står skrevet herefter. For det første, at vi for 43.000 mark lødigt sølv efter kølnsk vægt skal overlade vor onkel, hertug Valdemar af Slesvig at indløse og oplade ham til indfrielse landene i Nørrejylland og de deri beliggende borge, lige så frit som de står os i pant fra kong Kristoffer, og som vi nu har i vor varetægt, med undtagelse af Varde, som er vort rette arvegods — det skal vi beholde — og med undtagelse af den halvdel af Brusk herred, som ligger nærmest sundet ved Middelfart, og med und tagelse af Skanderborghus og det tilliggende fogedi, som tilhører vor kære fætter grev Johan, og som Markvard Rostrup sidder inde med på hans vegne. Dette fornævnte sølv skal vor onkel betale os og vore arvinger på følgende måde: I første omgang skal han betale os 3000 mark lødigt sølv inden fire uger, 1000 mark skal han betale i klæde, 1000 mark i voks og i pelsværk og 1000 i løsøre. Betalingen skal han erlægge i Lübeck eller i Flensborg. Klæde, voks og pelsværk skal han udrede, således som en købmand kan stå inde for det overfor en anden. Løsøret skal han udrede, således som to af vore mænd bestemmer, at det er rimeligt. Og kan de to ikke komme overens, så skal afgørelsen overlades til en opmand, som de tager dertil. Man skal vælge en af disse tre: herr Henrik Spliet, herr Hartvig v. Reventlow, Eggert v. Alverstorp. Og vil ingen af disse tre udføre det, så skal de tage en anden dertil. For dette sølv skal han med sine mænd stille os sådan sikkerhed, som tilfredsstiller os. Fremdeles skal han betale os og vore arvinger til førstkommende pinse 5000 mark lødigt sølv og til St. Jakobs dag herefter 5000 mark lødigt sølv efter kølnsk vægt. For disse 10.000 mark skal han som gidsler stille os dem, som er udpeget dertil og som tilfredsstiller os. Hvis han ikke stiller os disse gidsler, så skal hans lensmænd, som på hans vegne sidder inde med Ribe, stille os og vore arvinger sikkerhed for, at de vil tilbagegive os Riberhus og Ribe by og fogedi for 10.000 lødige mark, således som vi har overdraget det til dem. Riberhus skal vi holde ham til gode fire uger efter næstkommende pinse uden omkostninger. Derefter skal vi regne al skade, som vi redeligt kan bevise at lide derved, på Riberhus som tillæg til den første sum, og skal holde det som pant så længe, indtil han indløser det fra os for denne sums hovedstol og for alle omkostninger. Og bliver de første 5000 mark sikret ved gidsler eller betalt, så behøver lensmændene ikke overdrage os Ribe. Bliver endvidere de sidste 5000 mark ikke sikret ved gidsler eller betalt til St. Jakobs dag, så skal hans lensmænd, som sidder inde med Kalø, tilbagegive os og vore arvinger borgen Kalø med fogediet, således som vi har overdraget dem det, og det skal vi holde dem til gode derefter i fire uger uden omkostninger. Og betaler han os ikke inden fire uger efter St. Jakobs dag, så skal vi regne al den skade, vi lider derved og som vi redeligt kan bevise overfor ham, på borgen Kalø og fogediet som tillæg til den første sum, og vi skal så længe holde borgen Kalø som pant, indtil han indløser det fra os for denne sums hovedstol og for alle omkostninger. Og disse fornævnte 10.000 mark kan han udrede os i sølv, i klæde, i voks eller i pelsværk og i smør, efter deres værdi, som en købmand kan stå inde for overfor en anden, og de skal yde os betalingen i staden Lübeck eller i landet Holsten, der hvor det passer os og vore arvinger bedst, og betalingen skal vi og vor fætter grev Johan sikre over for alle, som vil gøre eller undlade at gøre noget efter vor vilje. Fremdeles skal han pantsætte og overlade som et ret pant for 25.000 lødige mark sølv efter kølnsk vægt til os og vore arvinger borgen Gottorp med Dänischwold, med Slesvig og med Flensborg og med alt tilliggende fogedi, og borgen Tønder, staden og alt tilliggende fogedi, og borgen Tørning og staden Haderslev og alt tilliggende fogedi. Disse fornævnte borge, lande og tilliggende fogedier skal vi og vore arvinger have og besidde som et ret pant med al nytte, med al frihed og med al rettighed og med vasallernes tjenesteydelser, og han skal henvise vasallerne til os, og de skal hylde os som panteherre, således som vi har haft landene. Og især alle kirker og andre patronatsrettigheder, dem skal vi og vore arvinger bortforlene, medens landene er pantsat til os. Fremdeles kan han indløse Tønder og Tørning sammen for 12.000 lødige mark efter kølnsk vægt, og når han vil indløse disse borge, skal han erlægge betalingen i staden Lübeck eller i landet Holsten, hvor det passer os og vore arvinger bedst. Fremdeles kan han indløse Gottorp for 13.000 mark lødigt sølv efter kølnsk vægt, og betalingen skal han erlægge i Lübeck eller i landet Holsten, hvor det passer os og vore arvinger bedst, og vi og vor fætter grev Johan skal sikre betalingen. Og Gottorp skal være det sidste af panterne, som han indløser. Endvidere skal vi henvise de lensmænd, som sidder inde med Kolding og Horsens, til hertugen, og han skal til dem udrede 5000 lødige mark, hvis deres pantesum løber så højt op. Og hvis deres sum ikke løber så højt op, så skal man lægge det overskydende beløb til de 13.000 lødige mark for borgen Gottorp, og han skal med sine mænd sikre det for dem, som er dem tilsikret, således at han ikke volder dem skade på disse borge, som er pantsat dem. Fremdeles skal han overlade os og vore arvinger den halvdel af Brusk herred, som ligger nærmest Middelfart sund, til vort behov, så vi kan opholde os der, når vi skal sejle over. Og det skal vi betale ham, således som fire af vore mænd, to fra vor side og to fra hans side, som vi udnævner dertil, bestemmer, at det er rimeligt. Og kan de fire ikke komme overens, så skal afgørelsen ligge hos hertug Albrecht af Sachsen og grev Henrik af Schwerin. Det som de bestemmer derom, og således som de vurderer det, det skal man slå af på de 5000 mark, som han skal betale til St. Jakobs dag. Fremdeles skal vi og vore arvinger overdrage til hertugen og hans rette arvinger: Ribe, Kalø og Ålborg med tilliggende fogedier, og alt hvad vi har i Nørrejylland på denne side af Middelfart sund, bortset fra det, som vi udtrykkeligt har undtaget derfra, med al frihed og al rettighed, med overdragelsen af patronatsretten til alle kirker og andre gejstlige len, lige så fri for forpligtelser som vi på nogen måde har dem. Fremdeles skal hertugen stedse og ubrydeligt holde alle de breve, som vi har givet, og skal lade enhver mand blive i sine rettigheder. Fremdeles, hvis nogen skulde rejse retskrav mod os og mod vore lensmænd angående nogen art overgreb, det være sig i henhold til gejstlig eller verdslig ret, da skal han med al hans magt bistå os med at afværge det. Fremdeles, hvad vi har af udestående beder, tiender og andre retmæssige indtægter i landet, det skal tilkomme os, og hans fogeder, som sidder inde med hans borge, skal hjælpe os til, at det bliver indbetalt. Hvis nogen af vore råder, som var tilstede i Ribe, da denne bede blev lovet os på hele landets vegne, under henvisning til sine rettigheder afsværger at have lovet os denne bede, så skal han være fri for den. Fremdeles skal hertugen ikke indgå forbund med kong Kristoffers arvinger, junkerne Otto og Valdemar, og ikke lade sin søster ægte en af dem, og vi skal ikke frivilligt lade junker Otto komme løs fra os, medmindre vi gør det med hertugens samtykke, og vi skal ej heller besvogre os med ham. Fremdeles skal vi ikke hindre hertugen, vor onkel og vor fætter grev Johan i deres panter og øvrige gods, som de har i Danmark, og hvis nogen skulde hindre dem deri, så skal vi hjælpe dem med at værge det med hundrede mand, hvis det er nødvendigt for dem, og de skal dække vore omkostninger, så længe de behøver os. Fremdeles skal vore mænd, som ejer gods i hertugens og grev Johans herredømme, forblive ved deres gods og skal deraf yde alt, hvad vore andre mænd yder, og de skal have nytten af deres gods, således som de havde det, dengang vi først kom i trætte med vor onkel. På disse vilkår har vi lovet vor onkel hertugen en fuldstændig sone sammen med vore frænder, som står skrevet herefter, med hertug Albrecht af Sachsen, med grev Johan af Holsten og junker Johan af Werle, med grev Henrik af Holsten og med herr Giselbert v. Brunkhorst. De har med os og for os i troskab lovet og forpligtet sig til, at de, ifald vi på noget punkt bryder denne sone, skal hjælpe hertug Valdemar mod os, indtil vi har godtgjort det. Og ifald det skulde ske, at han bliver ved sine lande og ikke indløser landet Nørrejylland, som han er berettiget til at over veje, så skal han med disse fire nævnte herrer tilsikre os, at han ikke skal hindre os i vore panter, og hvordan han derefter skal værne os og vore arvinger heri, det skal afgøres af vor onkel hertug Albrecht af Sachsen og af grev Henrik af Schwerin, og hvad de afsiger derom, skal man helt og holdent fuldbyrde. Dette brev er givet og dette er forhandlet i Lübeck i året 1340 efter Guds byrd, første fredag efter den hellige jomfru Skolastikas dag, under vort segl, som vi til vidnesbyrd om alle disse ting har hængt under dette brev.