© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter a p. 28:
Omnibus præsens scriptum cernentibus Simon miseratione diuina episcopus Vibergensis salutem in omnium saluatore. ♦ Tenore præsentium notum facimus uniuersis, quod nos uiris religiosis et in Christo nobis dilectis, dominis abbati et conuentui monachorum Vitescole, collationes ecclesiarum Stranby, Alæ, Malug et Fatherstrop sibi ab antecessoribus nostris factas et præcipue per antecessores nostros immediatos, dominos Petrum piæ recordationis et Tuchonem quondam episcopos Wibergenses de unanimi consensu capituli nostri cum omni iure episcopali in perpetuum confirmamus. abbati ibidem auctoritatem dantes monachos suos, quos uoluerit instituendi et destituendi, sicut sibi uisum fuerit expedire. ♦ Causas insuper seu exactionem episcopalem, quæ dicitur biscopreth, super omnem familiam suam, quam in præsentiarum habent aut habere poterint in futurum, ipsis dominis abbati et conuentui libere dimittimus perpetuis temporibus exequendas. ♦ Hanc etiam ipsis adiicimus gratiam specialem, quod ipse dominus abbas de sua propria familia debita sua extorquere poterit per censuram ecclesiasticam proprio iudicio faciendam. ♦ Si quis uero de sua familia aliquem alterum existentem de eadem familia uel extraneus quenquam de familia monasterii super aliquibus impetierit, idem dominus abbas autoritatem habeat liberam talem ad satisfaciendum per sententiam ecclesiasticam compellendi. ♦ Si autem aliquis de prædicta familia per ipsum dominum abbatem sententia ligatus aliqua de seruitio dictorum monachorum recesserit, tam diu teneat<ur> dicta sententia, donec congrua satisfactione præmissa absolutus fuerit ab abbate. ♦ Præterea dictis dominis gratiam istam superaddere uolumus specialem, quod prædicta familia sua pro reliquis causis ad forum ecclesiasticum aliquatenus spectantibus a nullo præpositorum nostrorum nisi ab abbate dicti loci citari uel molestari debeat quoquo modo. ♦ Nos si quid a dictis præpositis nostris in contrarium fuerit attentatum nullius decreuimus esse firmitatis. ♦ In cuius rei testimonium sigillum nostrum una cum sigillo capituli nostri præsentibus duximus apponendum. ♦ Actum et datum anno domini m ccc quadragesimo die beati Valentini martyris.
1 Simon] Symon e.
5 Malug] Malugh e.
5 Fatherstrop] Fatherstorp e, Fatherstroph f. 9 auctoritatem] f, authoritatem a.
12 aut] ut f, aut rettet til uelie.
21-22 teneat<ur>] teneat a.e,f.
5: cf. Dipl.Dan. 2.rk. VIII nr. 411.
Simon, af Guds miskundhed biskop i Viborg, til alle, som ser dette brev, hilsen ved alles Frelser.
Vi gør vitterligt for alle med dette brev, at vi med enstemmigt samtykke af vort kapitel til evig tid med al biskoppelig ret stadfæster henlæggelserne af kirkerne i Strandby, Åle, Malle og Farstrup til de fromme og elskede herrer i Kristus, de herrer abbeden og munkene i Vitskøl kloster, hvilke kirker er henlagt til dem af vore forgængere og især af vore umiddelbare forgængere, de herrer Peder — salig ihukommelse — og Tyge, fordum biskopper af Viborg. Vi giver abbeden sammesteds bemyndigelse til at ind- og afsætte sine munke efter behag, som det måtte synes ham bedst. Ydermere overlader vi frit de sager og biskoppelige krav, som kaldes biskopsret, over alle deres undergivne, som de nu i øjeblikket har eller i fremtiden kan have, til de herrer abbeden og munkene, at udøve til evig tid. Vi tillægger dem også den særlige nåde, at den herre abbed må inddrive bøderne af sine egne undergivne med kirkelige straffe efter egen dom. Men hvis nogen af hans undergivne rejser krav mod en anden af hans undergivne, eller en fremmed mod nogen af klostrets undergivne i anledning af et eller andet, skal samme herr abbed have fuldmagt til med kirkens dom at tvinge en sådan til at gøre fyldest. Og hvis nogen af fornævnte undergivne bliver dømt af den herre abbed og fratræder nævnte munkes tjeneste, skal han være under den dom, indtil han efter passende fyldestgørelse er blevet absolveret af abbeden. End videre er det vor vilje yderligere at vise nævnte herrer den særlige nåde, at hans fornævnte undergivne ikke kan stævnes eller på nogen måde besværes for de øvrige sager, der i en eller anden henseende hører ind under gejstligt ting, af nogen af vore provster men alene af nævnte klosters abbed. Vi bestemmer, at hvis noget skulde blive forsøgt imod dette af nævnte provster, skal det ikke have gyldighed. Til vidnesbyrd herom har vi ladet vort segl tilligemed vort kapitels segl hænge under dette brev. Forhandlet og givet i det Herrens år 1340 på St. Valentins dag.