© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Wie Woldemar von der gnade gods des hochgeborn fursten konig Cristoffers sůn von Tenemarken dem god gnedig si\ d{ue}n kunt allen den di dissen brif sehen oder horent leisen/ dat wie willen vnd scullin stete vnd gantz holdin alle die teiding die die herbar herre byschoph Swene von Arhusen Hasse von Wedel/ vnd/ Gerke Wolf/ des edeln vorsten marcgreuen Lodewiges von Brandinbůrg vses liben swagers ratgeuen/ mit dem hochgeborn vorsten hertoge Albrecht von Sassen/ vnd mit den edeln mannen/ greuen Iohan von Holtzen vnsem liben vettern/ vnd greuen Iohan von der Hoyge twyschen vs vp ein side/ vnd greue Henrik vnd sinen bruder/ van Holtzen die greuen Gerhardis erfnamen sin vp die andern side als hir na bescreuen st{ei}t ♦ To dem ersten mal schal vse lieue bule iuncherre Otte siner vencnisse los wesen ♦ Wenne disse sone vullen vorwisset ist als ok hir na bescreuen st{ei}t/ so schalmen en to Lubik antworden/ vsme lieuen swager marcgreuen Lodewige die vorbenomd is/ vs/ eft vsem boden wann wie/ efte sie/ et eschen/ ok schulle wie greue Henrik/ sine bruder vnd greue Iohan dar an bewarn dat Otte vse lieue bule die vorbenomed is vs in dem konigrike to Tenemarkin nicht hindern schal/ want anders nement danne wie dar konig van gotis gnadin wesen schal\ ♦ Vortmer schal greue Henrik vs sine suster geuen vnd die medegaue sal sin vier vnd twintich tusint mark lodiges siluers die men af slan schal/ an den hundert tusent marken dar Fůne/ vnd Iutlant vor steit/ so blift Fůne stande/ ein vnd viertich tusint mark lodiges siluers mit den {oe}n di dar tů horin/ so blift Iutlant phandis stande/ vor v{ie}f vnd drittich tusint lotige marg/ sunder Alburch/ dat men vs iuncherren Woldemer/ antworden schal dar na binnen vier woken wann d{ie} sone vorwisset is/ dat schal men vs entworden mit Wendeszusel/ vnd mit Himmerszusel vnd mit Dudeszusel/ vnd mit Haneherde/ dat wie mit alme konigesme rechte heben schullen/ des schulle wie greuen Henrik die vorbenomd is eluen hundert mark lodigis siluers geiuen/ von der ersten siluer beyde de van Iutlant comet/ de men af slan schal an der summen da Iutlant vor st{ei}t ♦ Ok schullin die hoblute hulden de slote von greuen Henrikes weigen inne hebben vs als irme rechten herren/ wenne die huldinge geschen is so schullen we se weder wisen an greuen Henrik vnd an sine brudre tů eime phande als hir vor gescreuen st{ei}t/ ♦ Vortmer schal men losen Iutlant vor dat ander deyl wenne dat vierde deyl/ der summe betalet is/ so schal dat vierdeil los sin van dem lande mit den sloten de schal men vs antworden vnd wem w{ie} et hebben willen/ ♦ Weme denne de slot geantwordet werden die schal vorwissen eft wie vse deidinge breken dat he sik helde an greue Henrik bet an die stunt/ dat we weder dan hebben/ ♦ Wer ok dat greue Henrik sine teydinge breke so scholn de mit den andern sloten de greuen Henrik pandis stan to Iutland holden an vs bit an de stunde dat greue Henrik weder dan heft ♦ Ok schullen die slote vp Iůthlande vs oppen sin wans vs l{ue}st; ♦ Dat erste an der losunge sal sin Caluesø mit dem vierdeil des landis/ dat ander deil der losunge sal sin Horsenize mit dem vierdeil des landes/ dat dritte schal sin Coldinghe mit dem vierdeil des landis dat letste sal sin Rypen mit dem vierdeil des landes/ ♦ Vortmer vnschulle we de mit nichte vordeidinghen de greue Gerharde gemordet hebben/ vnde scholn ire vient wesen vnd alle der de se vordeidingen ♦ Ok scholle we beholden alle suluerbeide de he beddet vp dem lande to Iutlant to der losunge dar schal greue Henrik vnd die sine wor sie moghen to helpen/ ♦ Die vorbenomden bede sal vp boren vse scriuer mit twein de we dar tů setten/ vnd greuen Henrikis scriuer ok mit twein die he dar tů settet/ ♦ De bede sal komen to der losunge des landes sunder dat de byschoph van Arhusen/ vse vorbenomde swager marcgreue Lodewig van Brandenborch/ hertoge Albrecht von Sassen/ vnde greue Ian van Holtzen vse vetter vs tu spreken tů vser koste/ ♦ Wer ok dat/ dat we dinstes bedorften van den Holzsten herren so scholen si vns tosamen dinen mit vier hundert man mit helmen/ ♦ Wer ok dat die Holzsten herren dinstes bedorften van vs so schole we en weder helpen mit vier hunder<t> mannen mit helmen/ ok daz stet an vs eft wie in de kost geuen willeny vnd weder nemen/ ♦ Wer ok/ dat vser eyn des andern hogher bedorfte/ de schal en volgen mit aller macht/ ♦ Wenne wie greuen Henrikes suster w{ie}s werden so schal ir lifgedinge s{ie}n Rypen mit toln/ mit moln/ mit alle der frucht de dar binnen licht in der stat/ vnd mit der m{ue}nte/ als sie die vorgenante konig dem got gnedig si vse vater gehat heft/ ok schullen dar tů horen die werderr/ de b{ie} vnses vater die vorbenomd is tiden dar tů gelegen hebben/ ok sal tů vser vrowen lifgedinge die vier herde die ok bi vses vater tyden dar tů geleghen hebben/ vnd half Wardeszusel mit der vischerie ♦ Sik enschal vser nein mit dem hertogen van Slesewig sonen eft vreden it en sie an beidensiden vse gemeyne wille noch mit sinen hulpern/ ♦ Vort mer wem die slote beuolhen werden de schal hulden als he vorbescreuen st{ei}t; ♦ Wer dat/ dat men en der huldinge nicht l{oi}uen wolde so schal he siner frunde viere setten/ den man wol loiuen mak/ ♦ Wer dat we vorwissen wolden in Dutschen landen des selben glik sal greue Henrik vnd sine bruder wider dun/ ♦ Vortmer/ dem byschof von Arhusen schal men nicht mer hindern an l{ie}ue noch an gude vnd an sinem st{ie}chte/ vnd de sine de gut in dem stichte hebben edder der buten/ ♦ Vortmer vmme sinen schaden den hebben sie beydensiten gelaten tů vs vnd greuen Ian von Holtzsten vsen vettern ♦ Wat wie heiten dun an beydensiten/ dat scholen se aldus holden wen we erst tosamen komen ♦ Vortmer vmme vses vater seilgen diner de met em von erme gude vordreuen sin/ dat schal stan vp vs/ vnd greuen Ian ♦ Wat we dar vmme spreken wenne we tosamen komen/ dat schal men also holden/ ♦ Ok schole wie greue Henrik vnd sine br{ue}der/ an dem lande to Err nicht bewerren/ ♦ Vort mer alle disse teydinge die hir vorbescreuen stan wer dat/ dat wi de bettern konnen wenne we tosamen komen dat schal an dissen teydingen nicht hindern/ ♦ Dat alle disse teidinge stede vnd vast bliuen/ so hebbe wie Woldemer iuncherre tů Tenemarken de vorbenomde/ die edele vorste marcgreue Lodewig van Brandinburg vse liue swager/ vnd greue Gunther von Swartzbůrg entruwen globit/ vnd globen an dissem breue/ dem edeln vorsten hertogen Albrecht van Sassen/ greuen Ian/ von Holtzsten/ vnd greuen Iohan von der Hoyge mit den mannen di hir na bescreuen stan/ die erbar herre byschoph Sweno von Arhusen/ her Heyne van Schar- uerberge/ her Iohan van Plesse/ ritdere/ Hasse von Wedel die elder/ vnd Gerke Wolf knechte/ dat wie alle disse vorgescreuen deyding/ stede vnd gantz holden willen vnd se voltien in vier woken na dem paske tage. ♦ Disse br{ie}f is gegeuen tů Spandow vnd besegelt na godis bort dusent dre hundert iar dar na in dem viertegestem iar des sunnabendes vor dem suntage so man singet Quasi modo geniti.
i 14 alle] vlle A.
20 stet] herefter mgl. åbenbart dan hebben el. lign.
28 to] over 0'et et tegn, der kun fremtræder som en stor prik A.
1 hunder(t)] hunder A.
5 alle] elle A.
12 he] sandsynligvis fejl for hir.
Vi Valdemar, af Guds nåde søn af den højbårne fyrste kong Kristoffer af Danmark, hvem Gud være nådig, gør vitterligt for alle dem, som ser dette brev eller hører det læse, at vi stedse og fuldstændigt vil og skal holde alle de aftaler, som den ærværdige herre biskop Svend af Århus og den ædle fyrste markgrev Ludvig af Brandenburgs, vor elskede svogers råder Hasse v. Wedel og Gerike Wolf har truffet med den højbårne fyrste hertug Albrecht af Sachsen og med de ædle mænd, vor elskede fætter grev Johan af Holsten og grev Johan af Hoya (i striden) mellem os på den ene side og grev Henrik af Holsten og hans broder, som er grev Gerhards arvinger, på den anden side, således som der står skrevet herefter. For det første skal vor kære broder junker Otto slippe løs af sit fangenskab. Når denne sone er fuldstændig sikret, som også står skrevet herefter, skal man i Lübeck overgive ham til vor elskede svoger, fornævnte markgrev Ludvig, (eller) til os eller til vor befuldmægtigede, når vi eller de kræver det. Fremdeles skal vi sikre grev Henrik, hans broder og grev Johan mod, at vor elskede broder, fornævnte Otto, skal lægge os hindringer i vejen i kongeriget Danmark, eftersom ingen anden end vi der skal være konge af Guds nåde. Fremdeles skal grev Henrik give os sin søster, og medgiften skal være 24.000 mark lødigt sølv, som man skal slå af på de 100.000 mark, som Fyn og Jylland står som pant for. Således bliver Fyn med tilhørende øer stående som pant for 41.000 mark lødigt sølv, og Jylland bliver stående som pant for 35.000 lødige mark, bortset fra Ålborg, som man skal overdrage os, junker Valdemar, inden fire uger efter at sonen er sikret; det skal man overdrage os med Vendsyssel og med Himmersyssel og med Tysyssel og med Han herred, som vi skal have med al kongelig ret; til gengæld skal vi give fornævnte grev Henrik 1100 mark lødigt sølv af den første sølvbede, som kommer fra Jylland og som man skal slå af på den sum, som Jylland står i pant for. Endvidere skal de høvedsmænd, som på grev Henriks vegne sidder inde med borgene, hylde os som deres rette herre. Når hyldingen er sket, så skal vi igen henvise dem til grev Henrik og til hans broder som pant, som her foran står skrevet. Fremdeles skal man indløse Jylland før resten. Når en fjerdedel af summen er betalt, så skal fjerdedelen af landet være fri med tilhørende borge; dem skal man overdrage os og til dem som vi vil have dertil. Den som borgene så bliver overdraget til, skal stille sikkerhed for, at han, hvis vi bryder vor aftale, vil holde sig til grev Henrik indtil det tidspunkt, da vi har ydet erstatning. Men hvis grev Henrik bryder sin aftale, så skal indehaverne af de andre borge, der er pantsat til grev Henrik i Jylland, holde sig til os indtil det tidspunkt, da grev Henrik har ydet erstatning. Borgene i Jylland skal også stå åbne for os, når vi har ønske derom. Den første del af indløsningen skal være Kalø med fjerdedelen af landet, den anden del af indløsningen skal være Horsens med en fjerdedel af landet, den tredje del skal være Kolding med fjerdedelen af landet, den sidste skal være Ribe med fjerdedelen af landet. Fremdeles skal vi ingenlunde retsligt forsvare dem, som har myrdet grev Gerhard, og vi skal være deres fjende og fjende af alle dem, som retsligt forsvarer dem. Vi skal også beholde hele den bede i sølv, som han fik bevilget i landet Jylland, til indløsningen; dertil skal grev Henrik og hans folk hjælpe, hvor de formår. Fornævnte bede skal vor skriver oppebære sammen med to, som vi beskikker dertil, og grev Henriks skriver, ligeledes med to, som han beskikker dertil. Beden skal anvendes til indløsning af landet, med undtagelse af det, som bispen af Århus, vor fornævnte svoger markgrev Ludvig af Brandenburg, hertug Albrecht af Sachsen og vor fætter grev Johan af Holsten tilkender os til vort underhold. Skulde det ske, at vi behøver de holstenske herrers tjeneste, så skal de tjene os sammen med 400 hjelmklædte mænd. Og skulde det ske, at de holstenske herrer behøver vor tjeneste, så skal vi hjælpe dem til gengæld med 400 hjelmklædte mænd, og det står til vor afgørelse, om vi vil give dem underhold og selv modtage det i omvendt tilfælde. Hvis fremdeles en af os i endnu stærkere grad skulde trænge til den anden, skal denne følge ham med al sin styrke. Når vi gifter os med grev Henriks søster, skal hendes livgeding være Ribe med toldindtægt, med møller, med alle de indtægter, som hører til byen der, og med mønten, således som den fornævnte konge, hvem Gud være nådig, vor fader, har haft dem, og dertil skal også høre de øer, som i vor fornævnte faders tid har ligget dertil; til vor frues livgeding skal også høre de fire herreder, som i vor faders tid har ligget dertil, og halvdelen af Vardesyssel og fiskeretten. Ingen af os skal udsone sig eller slutte fred med hertugen af Slesvig eller hans hjælpere, medmindre det er vor fælles vilje fra begge sider. Fremdeles skal den, hvem borgene bliver givet i varetægt, hylde os, således som der står skrevet her foran. Hvis man ikke stoler på hans hylding, så skal han udpege fire af sine frænder, som man trygt kan stole på. Hvis vi vil stille sikkerhed i Tyskland, skal grev Henrik og hans broder gøre det samme til gengæld. Fremdeles skal man ikke mere skade bispen af Århus på liv eller gods, ej heller i hans stift, eller hans folk, som har gods i eller udenfor stiftet. Fremdeles hvad angår den skade, han har lidt, har begge parter henskudt sagen til vor og vor fætter grev Johan af Holstens kendelse. Hvad vi byder begge parter at gøre, når vi første gang kommer sammen, det skal de sålunde holde. Fremdeles med hensyn til vor salige faders tjenere, som med ham er blevet fordrevet fra deres gods, skal det stå til vor og grev Johans kendelse. Hvad vi bestemmer herom, når vi kommer sammen, skal man holde således. Ej heller skal vi anfægte grev Henrik og hans brødre med hensyn til landet Ærø. Fremdeles skal det ikke forhindres ved denne aftale, at vi, når vi kommer sammen, kan forbedre hele denne aftale, som står skrevet her foran. For at alle disse aftaler stadigt kan stå ved magt, har vi fornævnte Valdemar, junker til Danmark, den ædle fyrste markgrev Ludvig af Brandenburg, vor elskede svoger, og grev Günther af Schwarzburg lovet på vor tro, og vi lover ved dette brev den ædle fyrste hertug Albrecht af Sachsen, grev Johan af Holsten og grev Johan af Hoya med de mænd, som står anført herefter, den ærværdige herre biskop Svend af Århus, ridderne herr Heine v. Skarpenberg, herr Johan v. Plessen, væbnerne Hasse v. Wedel den ældre og Gerike Wolf, at vi stedse og fuldstændigt vil holde alle disse foran skrevne aftaler, og fuldbyrde dem inden fire uger efter påskedag. Dette brev er givet i Spandau og beseglet i året 1340 efter Guds byrd om lørdagen før den søndag, på hvilken man synger Quasi modo geniti.