© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Wi Woldemar van der godes gnade hertoghe to Sleswich bekennen indesseme openen breue. alle den de en sen vnde horen lesen. dat wi vns mit dem hocheborne vorsten hern Woldemer konink to Denemarken vsen heren vmme alle schelinghe vnde twidracht de twischen vns beydent siden wente her to ghewesen is. lefliken vnde gutliken vorenet vnde berichtet hebben. in der beschedenheit alse hir na bescreuen steyt. ♦ To dem ersten male so schole wi deme vorbenomeden vnseme heren deme hochgheborne vorsten. vse suster Heylewich gheuen. vnde antworden. vppe den neghesten sondach vor pinksten. de nu neghest kumpt. vnde er medegift scal wesen ver vnde twintich dusent mark lodyghes suluers. de wi af slan scholn an den hundert dusent marken. dar Vůne vnde Iutlande vor stan. ♦ So bliuet nochten Vůne stande en vnde vertich dusent mark lodyghes suluers mit den øen de dar to horen. so bliuet Iutlant pandes stande vor vif vnde drittich dusent lodyghe mark. sunder Alborch. dat wi vnseme heren deme koninghe mit Wendeszusel. Hummerzsusel. Dudezsusel. vnde mit Haneherde. de he mit alleme koningheslikeme rechte hebben vnde besitten scal ane vortoch antworden scolen. ♦ Eme scholen ok de houet lude de de slote inne hebben der lande. sweren vnde huldyghen alse ereme rechten heren. ♦ Wen dar de huldinghe gheschen is so scal he se weder an vns wisen to eneme pande. an der wise alse hir vor beschreuen steyt/ ♦ Vort mer so scal he losen Iutlande vor dat ander del. ♦ Wen dat verdedel der summen betalet is. so scal dat verdendel des landes los wesen. mit den sloten de dar to horen. de schole wi den antworden vseme heren deme koninghe de vor benomet is vnde weme he se hebben wil. ♦ Weme den de slote antwordet werden. de scal vorwissenen. oft vnse here de konink sine deghedinghe/ breke/ dat he sik an vs holde mit den sloten bet an de stunde. dat he de broke ganzliken weder dan heft/ ♦ Were ok dat wi vnse deghedinghe breken. so scolen sik vnse ammetlude der slote de vns to pande stat to Iutlande mit vseme guden willen holden an den vor benomeden vsen heren den konink. bet an de stunde. dat wi vsen broke ganzliken weder dan hebben ♦ Wer ok dat vs des duchte. dat vse here de konink sine deghedinghe breke/ vnde nicht weder dede. vnde wi ene dar vmme maneden vnde he dar weder spreke. dat scal stan vppe den hochgheborne vorsten hertoghen Albrechte van Sassen vsem ome. den wi an beyden siden vnser broke to eneme ouermanne ghekorn hebben. ♦ Welkeme vnser he dat vnrecht sprekt na dem alse de deghedinghe twisghen vns stat. de scal dat binnen ver wekenen na dem daghe alse he dat recht sproken heft/ weder dun. ♦ Dede he des nicht. so scholen de ghene de de vesten inne hebben sik ane vordachtnisse holden an den de vorvnrechtet is. bet an de stunde dat im weder dan wert. alse dem vor benomeden hertoghen vser beyder ouerman recht duchte. vnde dat he io binnen ver weken spreken scal. ♦ Vnde were it ok. dat de ghene de beseghet worde binnen ver weken. sinen broke nicht ganzliken weder dede. so sch{ov}llen alle de heren de an beyden siden de deghedinghe louet hebben. vp ene an arghelist to hulpe wesen also langhe. dat het ganzliken weder dan heuet/ ♦ Ok scolen de slote vppe Iutlande vseme heren deme koninghe de vor bescreuen is/ vnde sinen ammetluden. to allen sinen noden open wesen. wanne eme des lustet/ ♦ Dat erste der losinghe. dat scal sin Kalfø mit dem verdendele des landes. dat andere scal sin Horsenez mit dem verdendele des landes. dat dridde scal sin Koldinghe mit dem verdendele des landes/ dat leste scal sin Rypen mit dem verdendele des landes. ♦ Ok scole wi vp boren alle suluer bede. to Iutlande. it si an korne. an specke. an botteren bet an den dach. dat wi hebben vif vnde drittich dusent mark lodighes suluers. dar wi mede vse slote vnde lant losen scøln de wi vor vnsen heren den konink hebben vt ghesat/ ♦ Desse bede vp to borende. dar scal man enen scriuer vnde twe man to wisen van des koninghes weghene vnde enen scriuer vnde twe man van vser weghene. dese bescriuen vnde vs antworden to der losinghe alse hir vor bescreuen is. sunder de suluerbede de dar to Hymmerzsusel vallen mach de scal vnse here de konink ane hinder to siner kost beholden. ♦ Were ok dat vnse here de konink vser eder der Holsten heren denstes bedrofte so schole wi eme to samende denen vnde helpen/ mit verhundert mannen mit helmen. ♦ Bedrofte wi ok siner helpe vnde denstes so scal he vns weder mit ver hundert mannen mit helmen vnde en. to hulpe wesen. vnde steyt an sinen willen oft he vns de kost gheuen wil. vnde se weder van vns nemen. ♦ Drofte ok vser en des anderen hogher de scal em volghen mit alle siner macht an alle arghe list. ♦ Wanne ok de hochtit vul toghen wert/ vnde he by vser suster slapen heft so scal er to lifghedinghe volghen/ Rypen hus vnde stat. mit tollen. molen/ mit alle der vrucht de dar licht binnen der stat/ vnde mit der munte. alse de konink Kristoffer deme got gnedich sy hat heft. ok scoln dar to horen de werdere de bi des suluen koninghes tyden dar to gheleghen hebbet. ♦ It scal ok to vser suster lif ghedinghe ligghen de ver herde de by konink Erikes tyden dar to gheleghen hebbet. vnde half Wardesysel. mit der vischerye de dar to hort. ♦ Vort mer weme de slote van vns bevolen werdet. de scal hulden vnde sweren deme koninghe alse hir vor ghescreuen steyt. ♦ Weret dat man em de hul- deghinghe nicht ghelouen wolde so scal he vere siner vrunde setten deme man des ghelouen mach/ ♦ Vort mer so schole wi den byscop van Arhusen nicht mer hinderen an liue. an gůde noch an sineme stichte. vnde de sine de indem stichte vnde dar buten ghut hebben. ♦ Vort mer so scole wi ok ryddere vnde knapen. lant vnde lude werlik vnde ghestlik/ vnde des koninghes dener wo se ghenant sin. de mit em vordreuen sin van erme gude. bi rechte dat se bewisen moghen laten bliuen. vnde er gůt dar se recht to hebben laten braken/ ok scal vnse here de konink vnde wi. alle den ghenen de weder en vnde sinen vader vnde vns ghebroken hebben. de sich to sinem vnde vnseme denste boden vorgheuen alle stucke. ♦ Ok scal de vor benomede vse herre de konink. an vseme dele des landes to Wartsusel. wen he sin lant to Nortiutlande loset eder gheloset heuet. nichtes hinderen. sunder wi scolen it beholden to eruende mit alleme rechte/ also alse dat greue Iohan vnde greue Ghert van Holsten vnde sine sone ghehat hebben. ♦ Bouen alle desse dink oft got van himmelrike vnsen heren den konink van desser werlde neme. des got nicht en wille/ ere he Ripen mit deme dat hir vor benomet is losede. so scal vse suster Heylewich dat hus to Alborch mit alleme rechte mit aller nůt de dar to hort/ vnde mit Wendesusel vnde Hymmerzsusel vnde Dudesusel vnde Haneherde mit alleme rechte. alse dat ghehat heuet de konink vnde andere heren. dat scal se to rechteme lifghedinghe besitten. vnde beholden. de wile dat se leuet. ♦ Dat wi alle desse vor screuene deghedinghe an arghelist stede vnde vast holden. dat hebbe wi mit guden trůwen ghelouet vnde vp den hilghen ghesworen vnde hebben dar vor to borghen sat/ den hochghebornen vorsten hertoghen Albrechte van Sassen. greuen Iohan. greuen Hinrike greuen Clause/ de greuen van Holsten. greuen Alf van Schowenborch vnde greuen Corde van Oldenborch. ♦ Vnde wi/ de vor benomeden heren vnde de borghen hebben dat mit guden trůwen ghelouet vnde louen dat indesseme breue deme edelen herren vnse herren deme koninghe Woldemer van Denemarken. vnde to siner hant loue wi deme hochgheborne vorsten marchgreuen Lodewige van Brandebůrch sineme swaghere/ hertoghen Barnem van Stetyn. greuen Olrike van Lindowe. Ghuntere vnde Ghuntere den greuen van Swertzeborch. hern Albrechte deme edelen heren van Mekelenborch. dat wi alle desse vor ghescreuenen sake ganz vnde stede holden willen an arghe list. ♦ So hebbe wi dar ouer vnse ingheseghel mit vnser guden witscop ghegheuen/ an dessen bref. to ener thughenisse. ♦ Desse bref is ghegheuen vnde ghescreuen to Lubeke na godes bort/ dusent iar drehundert iar in deme vertyghesten iare indem vrydaghe vor sunte Vrbanus daghes /
27 Welkeme vnser] Welker vnseme A, rett. på grundlag af udkast på seglrem..] en vnser, cf. s. 40 I. 25.
13 Desse] D kun delvis på grund af hul i perg. A. 21 hundert] t o. lin. A.
13 en] i.e. der Holsten heren.
18 de] der A.
Vi Valdemar, af Guds nåde hertug af Slesvig, erkender ved dette åbne brev overfor alle dem, som ser det eller hører det læse, at vi kærligt og med det gode er kommet overens og har forligt os med den højbårne fyrste herr Valdemar, konge af Danmark, vor herre, vedrørende alle mellemværender og enhver tvedragt, som indtil nu har været mellem os fra begge sider, på følgende betingelser: For det første skal vi til fornævnte herre den højbårne fyrste give og overantvorde vor søster Helvig, på sidste søndag før førstkommende pinse, og hendes medgift skal være 24.000 mark lødigt sølv, som vi skal slå af på de 100.000 mark, som Fyn og Jylland står i pant for. Således bliver derefter Fyn med dertil hørende øer stående som pant for 41.000 mark lødigt sølv, og Jylland bliver stående som pant for 35.000 lødige mark, bortset fra Ålborg, som vi sammen med Vendsyssel, Himmersyssel, Tysyssel og med Han herred uden udsættelse skal overdrage til vor herre kongen, og som han skal have og besidde med alle kongelige rettigheder. Ham skal også de høvedsmænd, som sidder inde med borgene i landene, aflægge ed til og hylde som deres rette herre. Når hyldingen er sket der, så skal han igen henvise dem til os som panteherre, på den måde som er skriftligt fastlagt her foran. Fremdeles skal han indløse Jylland før resten. Når en fjerdedel af summen er betalt, skal en fjerdedel af landet være fri med de tilhørende borge. Dem skal vi da overdrage til vor fornævnte herre kongen og til dem, som han vil have dertil. Den, som borgene bliver overdraget til, skal stille sikkerhed for, at han, hvis vor herre kongen skulde bryde sin aftale, med borgene vil holde med os indtil det tidspunkt, da han har ydet fuld erstatning. Skulde det også ske, at vi brød vore aftaler, så skal vore lensmænd på borgene, der er pantsat os i Jylland, med vor billigelse holde med vor fornævnte herre kongen indtil det tidspunkt, da vi har ydet fuld erstatning. Hvis det skulde forekomme os, at vor herre kongen brød sine aftaler og ikke erstattede det, og hvis vi skulde rejse krav derom overfor ham, og han afviser det, så skal afgørelsen træffes af vor onkel den højbårne fyrste hertug Albrecht af Sachsen, som vi fra begge parter har valgt til opmand i vore aftalebrud. Den af os, som han erklærer at have uret efter den mellem os her stående aftale, skal inden fire uger efter den dag, da han har afsagt retskendelsen, yde erstatning. Hvis han ikke gør det, så skal de, der sidder inde med borgene uden mistænkeliggørelse holde med den, som er forurettet, indtil det tidspunkt, da han får erstatning, således som det synes vor begges fornævnte opmand hertugen rigtigt, og kendelsen skal han hver gang afsige inden fire uger. Og hvis den, hvem kendelsen er gået imod, ikke inden fire uger yder fuld erstatning, så skal alle herrerne, som fra begge parter har lovet for aftalen, uden svig hjælpe mod ham, indtil han helt har erstattet det. Fremdeles skal borgene i Jylland stå åbne for vor fornævnte herre kongen, og for hans lensmænd, til alle deres behov, når han nærer ønske derom. Første led i indløsningen skal være Kalø med en fjerdedel af landet, andet led skal være Horsens med en fjerdedel af landet, tredie skal være Kolding med en fjerdedel af landet, sidste skal være Ribe med en fjerdedel af landet. Vi skal også oppebære hele sølvbeden i Jylland, det være i korn, i flæsk, i smør, indtil den dag, da vi har 35.000 mark lødigt sølv, hvormed vi skal indløse vore borge og lande, som vi har pantsat for vor herre kongen. Til at oppebære denne bede skal man indsætte en skriver og to mænd fra kongens side og en skriver og to mænd fra vor side, som skal opstille en fortegnelse derover og overgive os den til indløsningen, som det er beskrevet her foran; men den sølvbede, som måtte forfalde til betaling i Himmersyssel, skal vor herre kongen uden hindring beholde til sit underhold. Hvis vor herre kongen skulde behøve vor eller de holstenske herrers tjeneste, så skal vi i fælleskab tjene og hjælpe ham med 400 hjelmklædte mænd. Og hvis vi skulde behøve hans hjælp og tjeneste, så skal han til gengæld stå os og dem bi med 400 hjelmklædte mænd, og det afhænger af hans ønske, om han vil give os underhold og selv til gengæld modtage det af os. Skulde en af os behøve den anden i højere grad, så skal denne følge ham med al sin magt, uden nogen svig. Og når brylluppet bliver fuldbyrdet, og han har sovet hos vor søster, så skal der følge hende som livgeding: Riberhus og Ribe stad, med told, møller, med alle de indtægter, som hører til staden, og med mønten, således som kong Kristoffer, hvem Gud være nådig, har haft den; dertil skal også høre de øer, som i samme konges tid har hørt dertil. Til vor søsters livgeding skal også høre de fire herreder, som hørte dertil i kong Eriks tid, og halvdelen af Vardesyssel med tilhørende fiskeri. Fremdeles, den som af os får borgene overdraget i sin varetægt, skal hylde og aflægge ed til kongen, som det står skrevet her foran. Hvis man ikke stoler på hans hylding, så skal han i stedet for indsætte fire af sine venner, som man kan stole på i dette. Fremdeles skal vi ikke mere skade bispen i Århus på liv, på gods eller i hans stift, ej heller hans folk, som har gods i eller udenfor stiftet. Fremdeles skal vi også lade riddere og væbnere, land og folk, verdslige og gejstlige, og kongens mænd, hvad de end kaldes, som sammen med ham er fordrevne fra deres gods, blive ved deres rettigheder, som de kan føre bevis for, og lade dem bruge deres gods, som de har ret til, og vor herre kongen og vi skal på alle punkter tilgive alle dem, som har forbrudt sig mod ham og hans fader og mod os, og som tilbød sig til hans og vor tjeneste. Ej heller skal vor fornævnte herre kongen, når han indløser eller har indløst sit land Nørrejylland, på nogen måde hindre os i vor del af landet i Vardesyssel, tværtimod skal vi beholde det som arvegods med al rettighed, således som grev Johan og grev Gerhard af Holsten og hans sønner har haft det. Foruden alt dette, hvis Gud i himmerige skulde borttage vor herre kongen fra denne verden, hvad Gud forbyde, førend han har indløst Ribe med det som er nævnt her foran, så skal vor søster Helvig, så længe hun lever, besidde som et ret livgeding og beholde Ålborghus med alle rettigheder og al nytte, som hører dertil, og med Vendsyssel og Himmersyssel og Tysyssel og Hanherred med alle rettigheder, således som kongen og andre herrer har haft det. At vi stedse og fast og uden svig holder alle disse foranskrevne aftaler, det har vi lovet på vor tro, og vi har aflagt ed på de hellige relikvier, og har som borgen derfor stillet den højbårne fyrste hertug Albrecht af Sachsen, grev Johan, grev Henrik, grev Klaus, grever af Holsten, grev Adolf af Schauenburg og grev Konrad af Oldenburg. Og vi, de fornævnte herrer og garanter, har lovet det på vor tro og lover den ædle herre vor herre kong Valdemar af Danmark det ved dette brev, og til hans hånd lover vi den højbårne fyrste hans svoger markgrev Ludvig af Brandenburg, hertug Barnim af Stettin, grev Ulrik af Lindow, greverne Günther og Günther af Schwarzburg, den ædle herre af Mecklenburg herr Albrecht, at vi helt og stadigt og uden svig vil holde alle disse foranskrevne punkter. Således har vi til vitterlighed og med fuld viden derom givet vore segl til dette brev. Dette brev er givet og skrevet i Lübeck i året 1340 efter Guds byrd fredag før St. Urbans dag.