Wy Woldemer van godes gnaden eyn koning to Dennem[arken vnde] tho. Wentlant. vnde eyn hertoghe tho Estlande beken[nen o]penbare in desser yeghenwardighen scrift. dat wy. vnde vnse rechten eruen synt schuldich van rechter schůlt deme eddelen [vorsten] hertoghen Alberte van Sassen vnde synen rechten [eruen] dusent mark lodighes suluers Collenscher wycht. de schole wy em betalen ane yenegherleye hinder bynnen der staad to [Lubeke] in werke. in wasse. vnde in wande alse id ghinghe [vnde g]heue is manghe den kopluden in dessen tyden de hirna bescreuen stan. driddehalf hundert lodighe mark tho sunte Mert[ens daghe d]e nů neghest tokomende is. de anderen dridde[half hu]ndert lodighe mark tho sunte Iohannes daghe to middensomere de nů neghest tokumpt vort ouer eme iare. de dridden driddehalf hundert lodighe mark to deme neghesten sunte [Merten]s daghe vort ouer eneme iare. de verden vnde de lesten driddehalf hunder<t> lodighe mark to desseme neghesten sunte Iohannes daghe to middensomere vort ouer twe iar. ♦ Vppe dat [desse] dyng stede vnde vast bliuen so hebben myt vns ghelouet an truwen vnde myt ener samedenhant desse edelen vorsteen vnde heren markgreue Lodewich van Brandenborgh. vnde [he]r Sween de biscop van Arhusen. ♦ To ener orkonde disses vorsprokenen louedes so hebbe wy vnse ingesegel henghet to desme breue. de is ghegheuen vnde ghescreuen van godes bort dusent iar drehundert iar in deme veertigesten iare. des neghesten vrigdaghes vor vnses heren hemmeluart.
19 Lubeke] denne og de følgende lakuner udfyldt efter Sudendorf.
25-26 hunder<(t)] hunder Aa.
Vi Valdemar, af Guds nåde konge af Danmark og Venden og hertug i Estland, erkender åbenbart ved nærværende skrivelse, at vi og vore rette arvinger ved retmæssig gæld skylder den ædle fyrste hertug Albrecht af Sachsen og hans rette arvinger 1000 mark lødigt sølv efter kølnsk vægt. Dem skal vi betale ham uden nogen slags hindring i byen Lübeck, i pelsværk, i voks og i klæde, som det er gængs blandt købmændene, til følgende terminer: halvtredie hundrede lødige mark til førstkommende St. Mortensdag, de næste halvtredie hundrede til St. Hansdag ved midsommer, et år efter den førstkommende, de tredie halvtredie hundrede lødige mark til næste St. Mortensdag om et år, de fjerde og sidste halvtredie hundrede mark til den næste St. Hansdag ved midsommer, to år herefter. For at disse aftaler skal forblive faste og urokkelige, har disse ædle fyrster og herrer, markgrev Ludvig af Brandenburg og herr Svend, biskop i Århus, sammen med os afgivet løfte på deres tro og i fællig. Til vidnesbyrd om dette fornævnte løfte har vi hængt vort segl under dette brev, som er givet og skrevet i året 1340 efter Guds byrd sidste fredag før Vor Herres Kristi himmelfart.