© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Wi Hinrik vnde Clawes brudere/ van der gnade godes greuen van Holzsten vnde van Stormeren bekennen openbarliken in dessem breue/ dat wi vnde vnse rechten eruen hebben ghededinghet vnde gheuen eynne rechte sone deme hochebornen Woldemar coningh der Denen vnde der Wende vnde herthoghe van Estlande vnde sinen rechten eruen. vnde allen sinen hulperen. vm alle de sake vnde schelunghe de tuschen vns vnde eme wesen heft wente an dessen dagh. ♦ Vortmer heft vns vnde vnsen rechten eruen de sulue coningh. vnde sine rechte eruen ghesath dat lant tho Vůne vnde alle de øø. de dar tho horen. vor eynundeuirtich dusent mark lodeges siluers Colnscher wicht/ vnde de coning vnde sine rechten eruen en scolen nogh vns. nogh vnsen rechten eruen. nenerhande hinder důn. an dessem vorbenomeden pande. nogh an gheystliken lenen. nogh an werlyken lenen nogh in deme lande to Erre. he en hebbe vns vnde vnsen rechten eruen dith vorbenomede suluer. ganzliken beret. ♦ Vnde wold vns ienigh man in deme lande tho Erre bewerren den en scal de coningh. nicht vordedinghen/ ♦ Vortmer. vm des coninges denere. de mit em vordreuen hebben wesen. dat scal. stan to deme coninghe vnde to sineme vnde to vnseme vedderen greuen Iohanne van Holzsten vnde wat si dar vmme spreken also scal men dat holden/ ♦ Vortmer. weret dat de coningh denstes behůuede van deme hertoghe van Slezswichk vnde van den Holzsten heren/ so scole wy em to samede denen mit virhundert mannen mit helmen. ♦ Weret ok dat de herthoghe. vnde de Holzsten heren. de<s> coninghes hulpe bedorfte. he scal em weder helpen mit virhundert mannen mit helmen. ♦ Dat scal ouer an deme conighe stan icht he de kost wille nemen vnde gheuen. ♦ Were ok dat vnser ienigh des andere hulpe hogher bedorfte/ so scal vnser eyn deme anderen volghen mit aller macht. vnde de coningh scal vns helpen vnse pande weren. icht vns ienigh man daran bewerren wolde. ♦ Dat sulue scole wy weder důn. icht ene ienigh man an sinen landen bewerren wolde. mit guden truwen/ ane to Ryghe vnde to Reuele/ wold ene ienigh man dar an bewerren. dar en dorue wy nene hulpe nogh nene volghe důn. ♦ Vortmer wole den conigh ienigh dene/ an siner siluer bede bewerren dar scole wy sine hulpere to wesen. vp de de ene dar an hinderen ♦ Vortmer heft ienich man lantgůt to Nortiutlande eder an Vůne ghekoft vmme sine pennunghe. eder pennunghe vp gut dan dar he weddeschat inne heft/ de scolen dat gut beholden vnde besitten also lange went men en ere penninghe weder ghift. ♦ We it ok redeliken vmme sine pennunghe koft heft de scal dat beholden/ ♦ Vortmer Markquarde Rarstorp vnde sine rechte erfnamen. de schal de conigh laten bi eren panden/ de si hebben in Nortiutlande vmbeworren also lange went men se. en afloset/ ♦ Vortmer breke wy greuen vorben{ov}met desse dedinnghe de in disseme breue stan. an ienigh stucken des kese wy herthoghen Albreche van Sassen to eyme ouermanne de scal vns dar vmme scheyden mit rechte wenne it em kundigit wert/ dar na binnen vir weken/ vnde hilde wy des nicht. wat vns vnse ouerman vor eyn recht spreke so scolen alle de heren de mit vns louen indesseme breue. vnse viande werden. vnde scolen helpen deme coninghe vp vns. ♦ Vortmer wenne de coningh. sinen bruder iuncher Otten los hebben wyl van vns/ so scal he mit sineme suagere den markgreuen van Brandenborgh. vns also dane wysheyt důn. als he dan heft vns in desseme breue. eder ander wysheyt also gut also dat vns ne<n> scade van em sche. ♦ Vor alle desse dingk stede vnde vnttebroken to holdende hebbe wy vorbenomeden greuen mit den hocheboren vorsten. vnde vnsen vrunden herthoghen Albrecht van Sassen. herthoghen Woldemar van Sleszwich greuen Iohanne van Holzsten. vnde greue Conrade van Oldenborgh en truwen ghelouet coningh Woldemar vorbenumet hern Lodewyge den marcgreuen van Brandenborgh. herthoghen Barnym van Stetyn. greue Vlrik van Lindow. greue Gunter van Swartzborch. vnde hern Albrecht deme edelen heren van Mekelingenborgh. ♦ In eyne betuginghe alle desser dingk. so hebbe wy Hinrik vnde Clawes greuen vorbenomet/ vnde wy vorbenomede louere/ mit vuller witschap vnse ingheseghele henghet to desseme breue. de ghegheuen is to Lubeke na godes bort dusent iar drehundert iar in deme virtichsten iare des neghesten sundages vor der hemmeluart vnses heren \
3 dat] dan A.
17 de(s)] de A.
19 he] ghe A.
24 dar] dat A, cf. nr. 40.
25 wole] antagelig skrivefejl for wolde.
6 ouerman] r 0.lin. A.
11 ne(n)] ne A, ef. nr. 40.
12 desse] deste A.
Vi brødre Henrik og Klaus, af Guds nåde grever af Holsten og Stormarn, erkender åbenbart ved dette brev, at vi og vore rette arvinger har aftalt og afsluttet en ret sone med den højbårne Valdemar, de Danskes og Venders konge og hertug af Estland, og hans rette arvinger og alle hans hjælpere om alle de stridigheder og uoverensstemmelser, som indtil denne dag har været mellem os og ham. Fremdeles har den samme konge og hans rette arvinger for 41.000 mark lødigt sølv efter kølnsk vægt pantsat os og vore rette arvinger landet Fyn og alle dertil hørende øer, og kongen og hans rette arvinger skal ikke på nogen måde hindre hverken os eller vore rette arvinger i dette fornævnte pant, hverken med hensyn til patronatsret eller til verdslige len eller med hensyn til landet Ærø, medmindre han helt har betalt os og vore rette arvinger det fornævnte sølv. Og hvis nogen mand skulde hindre os i besiddelsen af landet Ærø, skal kongen ikke forsvare ham retsligt. Fremdeles med hensyn til kongens tjenere, som har været fordrevet sammen med ham, så skal afgørelsen ligge hos kongen og hos hans mænd og hos vor fætter grev Johan af Holsten, og hvad de bestemmer derom, det skal man holde. Fremdeles, hvis kongen behøver hertugen af Slesvig og de holstenske herrers tjeneste, så skal vi sammen tjene ham med 400 hjelmklædte mænd. Og hvis hertugen og de holstenske herrer behøver kongens hjælp, skal han til gengæld hjælpe dem med 400 hjelmklædte mænd. Det skal stå til kongens afgørelse, om han vil modtage og yde underholdet. Hvis nogen af os behøver en større hjælp fra den anden, skal den ene part følge den anden med al styrke, og kongen skal hjælpe os med at værge vore panter, hvis nogen skulde hindre os i dem. Det samme skal vi med troskab gøre til gengæld, hvis nogen mand skulde hindre ham i sine lande, undtagen Rügen og Reval; hvis nogen dér skulde hindre ham, behøver vi ikke komme til hjælp eller følge et opbud. Fremdeles, hvis nogen Dansker skulde hindre kongen i hans sølvbede, så skal vi være hans hjælpere i den sag mod dem, der hindrer ham deri. Fremdeles, hvis nogen for sine penge har købt landejendom i Nørrejylland eller på Fyn, eller har lånt penge på gods, som han har pant på, da skal de beholde og besidde det gods, så længe, indtil man tilbagegiver dem deres penge. Den som redeligt har købt det for sine penge, skal også beholde det. Fremdeles skal kongen lade Markvard Rostrup og hans rette arvinger forblive uantastet i deres panter, som de har i Nørrejylland, indtil man indløser disse fra dem. Fremdeles, ifald vi fornævnte grever på noget punkt bryder disse aftaler, som står i dette brev, så vælger vi hertug Albrecht af Sachsen til opmand desangående. Han skal inden fire uger efter at det bliver ham meddelt, ved retskendelse gøre skel mellem os i sagen, og hvis vi ikke holder det, som vor opmand afsiger som ret for os, så skal alle de herrer, som lover med os ved dette brev, blive vore fjender og skal hjælpe kongen mod os. Fremdeles, hvis kongen vil have sin broder junker Otto løst fra os, så skal han med sin svoger markgreven af Brandenburg stille os sådan sikkerhed, som han har givet os i dette brev, eller anden lige så god sikkerhed, således at der ikke sker os nogen skade fra hans side. For at alle disse ting stadigt og ubrydeligt skal holdes, har vi fornævnte grever sammen med de højbårne fyrster og vore frænder hertug Albrecht af Sachsen, hertug Valdemar af Slesvig, grev Johan af Holsten og grev Konrad af Oldenburg på vor tro afgivet løfte til kong Valdemar, fornævnte herr Ludvig, markgreve af Brandenburg, hertug Barnim af Stettin, grev Ulrik af Lindow, grev Günther af Schwarzburg og herr Albrecht, den ædle fyrste af Mecklenburg. Til vidnesbyrd om alle disse ting har vi fornævnte grever Henrik og Klaus og vi fornævnte medlovere til fuld vitterlighed hængt vort segl under dette brev, som er givet i Lübeck år 1340 efter Guds byrd nærmeste søndag før Vor Herres himmelfart.