forrige næste

Tekst efter Aa.

Wii Woldmer van der gnade godes koningh to Dennemarken bekennet vnde betughet an desme opene breue dat wii vnde vnse erffnamen mid guden willen van rade vnde vulbort vnser vrund vnde man vnsem leuen vedderen greue Iohanne van Holsten vnde sinen erffnamen lenet hebbet to rechteme erfflene dat land to Vemeren vnde dat hus to dem Glambeke alzo alz id beleghen is vnde mid deme dat dar to horet alzo also id vnse vader koningh Cristoffer vnde vnse voruaren vryest vnde vnbeworenst ghehat hebben mid allem koninchlikem rechte vnde aller vriheit mid aller ghulde man lenen kerklenen vnde bequemicheit an ackere weide vnde watere mid vorstrande seevunde vnde valkenvlucht ewichliken to besittende to rechteme eruelene vnde bekennet des wat vnse vedder greue Iohan an deme vorbenomeden lande to Vemeren vorsath vnde dan heft dat wii dat vulborden vnde stedeholden vnde wii edder vnse eruen ene edder sine erffnamen edder de ghenne de ghulde koft hebben edder den ok ghulde sat sy up deme lande hir enbouen nummermeer beweren schullen ♦ Vnde ok vnses vaders koningh Cristoffers breue deme god gnedich sii de he vnsem vorbenomeden vedderen up dat land to Vemeren ghegeuen heft de stedeghe wii vnde volbordet see mid dessem breue ♦ Vnde wolde ok ene edder sine eruen an dessem vorbenomeden lande vnde slote ienichman beweren edder an verdighen dat schulle wii helpen weren vnde keren edder vnse eruen mit vnser macht dar na vnse vedder edder sine eruen des begherende sind vnde bedoruet ♦ Vnde dat alle desse dingh aldus geschen sind stede vnde vast bliuen ewichliken dat loue wii in truwen mid dessem breue de gheuen vnde screuen is to Lubeke vnder der betughinghe vnses ingheseghels na godes bort dusent drehundert iar indeme vertigesten iare des sondaghes vor vnses heren godes hemmeluard vnde hir hebbet ouer wesen de eddelen fursten margreue Lodewich van Brandenborg hertoghe Albert van Sassen hertoghe Barnym van Stetin hertoghe Woldemer van Sleswiik greue Olriik van Lindouwe greue Ghunter van Swartesborg her Albert de here van Mekelenborg greue Alff van Schowenborg greue Hinrik vnde greue Clawes van Holsten tughe desser vorbenomeden dingh

33 godes] tilf. i marg. Aa.

Vi Valdemar, af Guds nåde konge af Danmark, erkender og bevidner ved dette åbne brev, at vi og vore arvinger med god vilje efter samråd og med samtykke af vore frænder og mænd har forlenet vor kære fætter grev Johan af Holsten og hans arvinger med landet Femern og borgen Glambek som et ret arvelen, således som det forefindes og med alt, som dertil hører, ganske og aldeles frit for behæftelser og uhindret, således som vor fader kong Kristoffer og vore forfædre har haft det, med alle kongelige rettigheder og al frihed, med al indtægt, mandelen, patronatsrettigheder og nytte af ager, eng og vand, med forstrand, strandgods, falkejagt, evigt at besidde som et ret arvelen, og vi erkender, at vi samtykker i og stadfæster det, som vor fætter grev Johan har pantsat og foretaget i landet Femern, og at vi eller vore arvinger aldrig nogensinde heri skal hindre ham eller hans arvinger eller dem, som har købt ydelser eller til hvem der er pantsat ydelser med sikkerhed i jorden. Og med dette brev stadfæster vi også og samtykker i vor faders kong Kristoffers breve — Gud være ham nådig — som han har givet vor fornævnte fætter på landet Femern. Og hvis nogen skulde hindre eller angribe ham eller hans arvinger i fornævnte land og borg, da skal vi eller vore arvinger hjælpe at afværge eller forhindre det af al vor magt i det omfang, som vor fætter eller hans arvinger ønsker det og trænger til det. Og at alle disse ting er sket således og skal forblive således stadigt og fast, det lover vi på vor tro ved dette brev, som er skrevet i Lübeck under vort segls vidnesbyrd i året 1340 efter Guds byrd, søndagen før Vor Herre Guds himmelfart; og dette har de ædle fyrster markgrev Ludvig af Brandenburg, hertug Albrecht af Sachsen, hertug Barnim af Stettin, hertug Valdemar af Slesvig, grev Ulrik af Lindow, grev Günther af Schwarzburg, herr Albrecht, fyrsten af Mecklenburg, grev Adolf af Schauenburg, grev Henrik og grev Klaus af Holsten overværet som vidner.