© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Wi Waldemar van godes gnaden herthoghe tho Slesewigh. bekennen vnde bethughen openbarliken in dessem breue dath twischen vs van der enen weghene. vnde greuen Hinrike vnde greuen Clawese van Holsten vnde van Stormeren den broderen van der anderen weghene ghedeghedinghet is in desser wis. ♦ Greue Hinrigh vnde greue Clawes vnde ere reghten eruen/ hebben ghelaten vs vnde vsen reghten eruen. dath land tho Northiuthlande mith Warden. ane de helfthe tho Brosherde de neghest dem sunde tho Middeluar light also alse se ith hadden mith aller nůth vnde reghtigheyth vor twe vnde verthigh dusent mark lodighes sulueres. ♦ Desses gheldes desser vorghenomeden summen scole wi. den vorghenomeden greuen Hinrike vnde Clawese vnde eren reghten eruen entwerren an deme huse tho Caluø teyn dusent mark lodighes sulueres. ♦ Were ouer dath also dath de summe der rekenschop des huses tho Caluø. also ho night enwere wat dar ouer were. dat scal man rekenen vppe dath hus tho Gotdorpe vnde vppe de ganszen voghedyghe. ♦ Vorthmer vor de tve vnde drugthigh dusent mark lodighes sulueres de dar ouer sint hebbe wi greuen Hinrike vnde greuen Clawese ghesethet. vnde sethen in dessen breuen en vnde eren reghten eruen tho eneme reghten pande. dat hus tho Dorninghe mith der stad tho Hadersleue vnde mith der ganszen voghedighe de dar tho leghen is vor teyn dusent mark lodighes sulueres vnde dat hus tho Thunderen mith der stad vnde mith der ganszen voghedighe de dar tho leghen is vor teyn dusent mark lodighes sulueres. vnde dat hus tho Gothdorpe mith dem Denschenwolde vnde mith den steden Ekelenvorde Slesewigh vnde Vlendesborgh vnde mith der ganszen voghedighe de dar tho leghen is vor tvelf dusent mark lodighes sulueres ♦ Desse vorghenomeden land hus stede vnde voghedighe scolen greue Hinrigh vnde greue Clawes. vnde ere reghte eruen tho pande holden vor dath vorbenomede ghelt mith aller nůth vnde reghtigheyt mith allen gheystliken lenen. tho lenende. also alse ith vse erue is. vnde wi ith ghehath hebben. bet an de thit dat wi de land vnde de slothe oder vse eruen losen vor dith vorghenomede suluer van greuen Hinrike vnde greuen Clawese. oder van eren eruen ♦ Vnde wanne wi oder vse eruen desse slote losen willen so scole wi losen Dorninghe erst vnde Thunderen darna vnde tho lesten Gothdorpe vor also dannigh ghelt also dar tho ghenomet is. ♦ Vorthmer dat hus tho Svafstede scole wi wisen. an greuen Hinrike vnde greuen Clawese vnde an ere eruen mith also daneghem reghte also wi dar ane hebben ghehat. vnde wanne wi oder vse eruen. loset hebben Ghotdorpe van den greuen oder van eren eruen so scolen se vs weder wisen an Svafstede mith so danigher reghtigheyt also wi en dar ane bewiseden. ♦ Vorthmer desse ghenomeden land hus stede vnde voghedighe. scole wi. greuen Hinrike vnde greuen Clawese vnde eren reghten eruen antwerden. vry. vnde vnbeworne ♦ Desse beredinghe vor Dorninghe scolle wi herthoghe důn en vnde eren eruen tho Gothdorpe. vnde de beredinghe vor Thunderen scole wi en ogh důn tho Ghotdorpe vnde de beredinghe vor Gothdorpe scole wi důn tho Rendesborgh. ♦ Vnde weret dat se Rendesborgh vorloren so scole wi desse beredinghe důn in der stad tho Lubeke ♦ Vnde alle desse beredinghe. scole wi vnde vse eruen. dun greuen Hinrike vnde greuen Clawese. vnde eren eruen in dessen steden also hir vorsproken is/mith lodighem suluere Colniszer wight oder mith grotentornoysen.oder mith Enghelschen oder mith Lubeschen penninghen dar en kopman den anderen mede waren magh in der stad tho Lubeke ♦ Vorthmer wanne wi greuen Hinrike vnde greuen Clawese van Holsten desse vorghenomeden slote voghedighe vnde stede antwerdet. so scal her Emeke van Wonsvlethe vnde her Clawes van dem Crummendike vnde Thunno van Ranthzowe. erer iewelc mith dren sinen vrenden vs dat vorwissenen. dat se vs vnde vsen eruen vse slothe vry. vnde vnbeworne also alse de van vs vntfenghen. sunder alle arghe list weder antwerden scolen. wanne wi desse beredinghe dan hebben also hir vorsproken is. ♦ Vnde weret dat desser drier ienigh oder ienigh erer borghen. binnen desser thit dat se desse slote. in eren weren hebben vorstorue so scolen se enen anderen gůden man setten in de stede binnen ver wekenen dar na/ ♦ Vnde weret dat desse dre van dessen sloten quemen er se loset worden. so en scolen se de slothe night van sigh důn. wi en sin so wol bewaret an der wissenheyt. also wi in den anderen weren. ♦ Vorthmer scal greue Hinrigh vnde greue Clawes sulf tvingthegheste dat vorwissenen vs. dath se vs vnde vsen eruen de land vnde de slote weder anthwerden vry vnde vnbeworne wanne wi en ere suluer bereth hebben also hir vorsproken is ♦ Vorthmer scal greue Hinrigh vnde greue Clawes vnde greuen Gherhardes reghte eruen vs vnde vsen reghten eruen laten hus vnde sthad to Rypen. vnde de voghedighe. vnde Warden also ith ere vader kofte van greuen Iohanne. tho reghtem erue kope. vnde dat hus tho Aleborgh mith der stad vnde de voghedighe mith den szuselen de dar tho horen. vnde dat hus to Caluo mith der ganszen voghedighe also alse se her Clawes van dem Lembeke heft. scal greue Hinrigh vnde greue Clawes wisen an vs..vnde an vse eruen to losende mith dem vnderschede also hir vorsproken is. vnde dat hus to Kormarke dat drosten Peter horth scolen se wisen an vs vnde an vse eruen. mith so danighem reghte. also greue Gherhard dar ane hadde. vnde dat hus tho Byggheholme. vnde de ganszen voghedighe. mith der reghtigheyt de an Horsnes hort to deme huse. vnde Coldinghe hus vnde stad vnde Wedele mith der voghedighe de dar tho hort. ane dat halue herde tho Brosherde dat neghest dem sunde tho Middeluar light. ♦ Vorthmer hern Offen Niclesson scal men sin steyn hus weder antwerden. vnde Anders Ionsson scal sine vesten weder hebben tho Esendorpe/ vnde Peter Mungk scal sine veste weder hebben tho Holbeke. ♦ Vorthmer alle vanghende de vanghen sin in beyden siden in dessem orleghe de wi vnde vse hulpere den greuen. vnde eren hulperen aue vanghen hebben/ vnde de de greuen vnde ere hulpere vs vnde vsen hulperen aue vanghen hebben. scolen in beyden siden los wesen. ♦ Vorthmer so scole wi al vse man de beseten sin in den landen. de wi greuen Hinrike vnde greuen Clawese hebben ghesat to pande. wisen an greuen Hinrike vnde greuen Clawese vnde an ere reghten eruen. de scolen en huldeghen vnde sveren. also man eren heren to reghte scolen ♦ In desser suluen wise scolen de greuen ere man de se hebben in Northiutlande weder wisen an vs. ♦ Vorthmer scolen de greuen van Holsten vs vntwerren dat land tho Morsø van den van Ranthzowe vor dat ghelt. dar ith en vor steyt ♦ Scolen se ith ogh entverren van Stranghen Ebbesson oder night dat scal stan tho hertoghen Alberthes worden van Sassen. ♦ Vorthmer wat de greuen van Holsten bede nastande hebben in Northiuthlande. de scole wi en vnde eren boden vthvorderen mith reghte liker wis ight ith vs suluen an ghinghe. vnde dat sulue scolen de greuen vs weder din. ♦ Vnde wat in beyden siden wissenet is van scult. dar scal vser iewelc den anderen tho vorderen mith reghte also ight ith en suluen an ghinghe ♦ Vorthmer scal greue Hinrigh vnde greue Clawes vs. wisen an Northiutlande also alse ith ere vader hadde vnde also alse desse breue spreken ♦ Weret ogh dat ienigh man gůt kofth hadde mith reghte vmme sine penninghe de scal dat beholden. ♦ Hadde ogh ienigh man gůt van greuen Gherharde oder van greuen Hinrike vnde greuen Clawese sinen kinderen to lene dat se mith reghte lenen moghten. de scal dat beholden vnde des bruken. ♦ Hadde ogh ienigh man. van sineme noten gůt tho weddescatte mith reghte de scal dat beholden wenth an de thit dat men eme sine penninghe weder ghift. ♦ Vorthmer weret dat vser ienigh desse deghedinghe breke also desse bref spright des kese wi hertoghen Alberthe van Sassen tho eneme ouer manne dath he vs schede mith reghte vnde wat he vs vor en reght spright. dat scole wi holden. ♦ Vorthmer alle de breue. de vser en dem anderen gheuen heft. er wi koninghe Waldemare vse suster gheuen vppe de vorbindinghe des koninghes vnde der Denen de en scolen nene maght hebben. ♦ Vorthmer wanne wi oder vse reghten eruen gheuen greuen Hinrike vnde greuen Clawese oder eren reghten eruen seuen dusent mark penninghe Lubescher munthe so scal greue Hinrigh vnde greue Clawes oder ere reghten eruen. vs oder vsen reghten eruen antwerden hus vnde stad tho Coldinghe vnde Wedele mith der ganszen voghedighe de dar tho legen is vnde wisen de manne an vs. ♦ Is ogh ienigh man sines gůdes entweldeghet. soder der thit dat wi greuen Gherhardes vnde siner kindere viande worden. de scal dat weder hebben vnde bruken des vnbeworne. ♦ Vorthmer so ne scole wi oder vse eruen dath hus tho Dorninghe mith der voghedighe van greuen Hinrike vnde greuen Clawese vnde eren reghten eruen night eschen tho losende. wi. oder vse eruen hebben hern Marquarde Wlue dem riddere oder sinen eruen ghegheuen hundert mark lodighes sulueres bouen de reghten summen. dar en Dorninghe vor steyt. ♦ Dat alle desse dingh stede vnde vnthobroken bliuen dar hebbe wi vorelouet entruwen. vsen leuen omen greuen Hinrike vnde greuen Clawese vnde eren reghten eruen vnde louen en in dessem breue de ghegeuen is na godes borth dusent iar dre hundert iar in dem vertheghesten iare in sunte Iohannes auende tho midden sommer vnder vseme ingheseghele. dath hir to hanghen is mith willen vnde mith vuller kunscop vser vnde vses rades.
22 herthoghe] herefter mgl. åbenbart Waldemar.
32 Wonsvlethe] o'et o. lin. A.
33 erer] det sidster o. lin.A.
16 Gherharde] de o.lin. ved linieslutning A.
5 summen] herefter udraderet tre ord.
9 auende] aueuende A.
Vi Valdemar af Guds nåde hertug i Slesvig erkender og bevidner åbenbart ved dette brev, at der mellem os på den ene side og brødrene grev Henrik og grev Klaus af Holsten og Stormarn på den anden side er truffet følgende aftale. Grev Henrik og grev Klaus og deres rette arvinger har overladt os og vore rette arvinger landet Nørrejylland med Varde, undtagen den halvdel af Brusk herred, som ligger nærmest sundet ved Middelfart, således som de havde det med al nytte og rettighed som pant for 42.000 mark lødigt sølv. Som afdrag på den fornævnte pengesum skal vi betale de fornævnte grever Henrik og Klaus og deres rette arvinger 10.000 mark lødigt sølv ved indløsning af borgen Kalø. Men viser det sig ved regnskabsopgørelsen, at dens pantesum ikke er så høj, skal man føre det overskydende beløb i regning på borgen Gottorp og hele fogediet. Fremdeles for de øvrige 32.000 mark lødigt sølv har vi til grev Henrik og grev Klaus pantsat og pantsætter vi med dette brev dem og deres rette arvinger borgen Tørning med staden Haderslev og med hele det tilliggende fogedi som ret pant for 10.000 mark lødigt sølv, og Tønderhus med staden og hele det tilliggende fogedi for 10.000 mark lødigt sølv, og borgen Gottorp med Dänischwold og med stæderne Eckernførde, Slesvig og Flensborg og med hele det tilliggende fogedi for 12.000 mark lødigt sølv. Disse fornævnte lande, borge, stæder og fogedier skal grev Henrik og grev Klaus og deres rette arvinger holde som pant for de fornævnte penge med al nytte og rettighed, med udøvelse af al patronatsrettighed, således som det er vor arv og som vi har haft det, indtil det tidspunkt, da vi eller vore arvinger indløser landene og borgene fra grev Henrik og grev Klaus eller fra deres arvinger for det fornævnte sølv. Og når vi eller vore arvinger vil indløse disse borge, så skal vi først indløse Tørning og derefter Tønder og til sidst Gottorp for en sådan pengesum, som er nævnt derom. Fremdeles skal vi anvise grev Henrik og grev Klaus og deres arvinger borgen Svavsted med sådan rettighed, som vi har haft derpå, og når vi og vore arvinger har indløst Gottorp fra greverne og fra deres arvinger, så skal de igen anvise os Svavsted med sådan rettighed som vi har ført bevis for over for dem. Fremdeles skal vi overdrage grev Henrik og grev Klaus og deres rette arvinger disse nævnte lande, borge, stæder og fogedier frit og uhindret. Betalingen for Tørning skal vi hertug (Valdemar) erlægge til dem og deres arvinger i Gottorp, og betalingen for Tønder skal vi også erlægge til dem i Gottorp, og betalingen for Gottorp skal vi erlægge i Rendsborg. Og hvis det skulde ske, at de mistede Rendsborg, så skal vi erlægge denne betaling i staden Lübeck. Og alle disse betalinger skal vi og vore arvinger erlægge til grev Henrik og grev Klaus og deres arvinger i de her bestemte stæder i lødigt sølv eller i groter fra Tours, eller i engelsk eller lybsk mønt, således som en købmand kan stå inde for det overfor en anden i staden Lübeck. Fremdeles når vi overdrager grev Henrik og grev Klaus af Holsten de fornævnte borge, fogedier og stæder, så skal herr Emeke v. Wonsfleth og herr Klaus af Krummedige og Tønne v. Rantzau, hver af dem med tre af sine frænder tilsikre os, at de uden al svig skal tilbagegive os og vore arvinger vore borge frit og uhindret, således som de modtog dem af os, når vi har erlagt denne betaling, som er aftalt her. Skulde det ske, at en af disse tre eller nogen af deres garanter dør i løbet af den tid, da de har disse borge i deres varetægt, så skal de sætte en anden god mand i stedet for inden fire uger derefter. Hvis også disse tre forlader borgene, før disse indløses, så skal de ikke give afkald på dem, før de stiller os lige så gode garantier, som de andre har gjort. Fremdeles skal grev Henrik og grev Klaus selvtyvende tilsikre os, at de vil tilbagegive os og vore arvinger landene og borgene frit og uhindret, når vi har betalt dem deres sølv, som det er aftalt her foran. Fremdeles skal grev Henrik og grev Klaus og grev Gerhards rette arvinger overlade til os og vore rette arvinger Riberhus og Ribe by og fogediet i Ribe, samt Varde, således som deres fader købte det af grev Johan som et ret arvekøb. Og grev Henrik og grev Klaus skal anvise Ålborghus med staden og fogediet og de dertil hørende sysler, og borgen Kalø med hele fogediet, således som herr Klaus af Limbæk har dem, til os og vore arvinger at indløse under den her fornævnte betingelse, og de skal anvise borgen Karmark, som tilhører drost Peder, til os og vore arvinger med den rettighed, som grev Gerhard havde derpå, og Bygholm borg og hele fogediet med den rettighed, der i Horsens hører til den borg, og Koldinghus og staden Kolding og Vejle med tilhørende fogedi, undtagen den halvdel af Brusk herred, som ligger nærmest ved sundet i Middelfart. Fremdeles skal man tilbagegive herr Uffe Nielsen hans stenhus, og Anders Jensen skal have sin faste gård igen i Estrup, og Peder Munk skal have sin faste gård igen i Holbæk. Fremdeles skal alle fanger, som er taget til fange på begge sider i denne krig, de, som vi og vore hjælpere har fanget fra greverne og deres hjælpere, og de, som greverne og deres hjælpere har fanget fra os og vore hjælpere, frigives på begge sider. Fremdeles skal vi til grev Henrik og grev Klaus og til deres rette arvinger henvise alle vore mænd, som har gods i de lande, som vi har sat som pant for grev Henrik og grev Klaus. De skal hylde dem og aflægge ed til dem, således som (herre)mænd retmæssigt skal gøre det overfor deres herre. På selvsamme måde skal greverne til gengæld henvise deres mænd, som de har i Nørrejylland, til os. Fremdeles skal greverne af Holsten til fordel for os frigøre landet Mors fra Rantzauerne for den pengesum, for hvilken det er pantsat til dem. Hvorvidt de også skal frigøre det fra Strange Ebbesen eller ej, det skal henskydes til hertug Albrecht af Sachsens afgørelse. Fremdeles hvad greverne af Holsten har til gode af bede i Nørrejylland, det skal vi retmæssigt opkræve for dem og deres befuldmægtigede på samme måde, som om det angik os selv. Og det samme skal greverne til gengæld gøre for os. Og hvad der på begge sider findes af tilsikret gæld, skal enhver af os retmæssigt kræve for den anden, som om det angik ham selv. Fremdeles skal grev Henrik og grev Klaus anvise os Nørrejylland, således som deres fader havde det, og som dette brev fastsætter. Hvis nogen mand retmæssigt har købt gods for sine penge, skal han beholde det. Og hvis nogen mand har gods som len af grev Gerhard eller af hans børn grev Henrik og grev Klaus, som de retmæssigt kan bortgive som len, skal han beholde og bruge det. Og hvis nogen mand retmæssigt har gods som pant fra sine standsfæller, skal han beholde det indtil det tidspunkt, da man tilbagegiver ham hans penge. Fremdeles, for det tilfælde at nogen af os bryder den aftale, som dette brev fastsætter, vælger vi hertug Albrecht af Sachsen til opmand, for at han skal gøre ret og skel mellem os, og hvad han afsiger som retmæssig kendelse, det skal vi holde. Fremdeles skal alle de breve, som vi har givet hinanden, før vi gav kong Valdemar vor søster til (opnåelse af) forbundet med kongen og Danskerne, være magtesløse. Fremdeles, når vi eller vore rette arvinger giver grev Henrik og grev Klaus eller deres rette arvinger 7000 mark penge lybsk mønt, så skal grev Henrik og grev Klaus eller deres rette arvinger overdrage os og vore rette arvinger Koldinghus og staden Kolding og Vejle med hele det tilliggende fogedi, og henvise (herre)mændene til os. Og er nogen (herre)mand blevet frataget sit gods siden det tidspunkt, da vi blev grev Gerhards og hans børns fjender, skal han have det igen og bruge det uhindret. Endvidere skal vi og vore arvinger ikke gøre krav på at indløse borgen Tørning med fogediet fra grev Henrik og grev Klaus og deres rette arvinger, medmindre vi eller vore arvinger har givet ridderne herr Markvard Wulf eller hans arvinger 100 mark lødigt sølv udover den rette sum, for hvilken Tørning er pantsat til dem. At alle disse ting stedse skal forblive ubrydelige, har vi i troskab lovet vore kære onkler grev Henrik og grev Klaus og deres rette arvinger, og vi lover det i dette brev, som er givet år 1340 efter Guds byrd på St. Hansaften ved midsommer under vort segl, som er hængt herunder med vort og vort råds samtykke og fulde stadfæstelse.