© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Uniuersis. presentes litteras uisuris seu audituris Magnus dei gracia Swecie, Noruegie Scanieque rex. salutem in omnium saluatore. ♦ Decori regio congruit. suos in pace confouere subiectos. et eos potissime. graciis fauoribus et priuilegiis pocioribus insignire. qui gratuitis obsequiis. et obsequiosis seruiciis. fideliores crebrius sunt reperti. ♦ Idcirco. deuotorum nostrorum. uenerabilis in Christo patris. domini Petri Lundensis archiepiscopi Swecie primatis. capituli sui Lundensis. militum. armigerorum. monasteriorum. ciuitatensium. ceterorumque incolarum terre nostre Scanie. clericorum et laicorum. qui in exsequendis nostris mandatis. nobis et uoluntate et actione placuerunt. sincera plurimum exigente fidelitate. eis in signum priuilegii specialis amoris. quamquam a predecessoribus nostris regibus Dacie. priuilegiati noscuntur. articulos infrascriptos. dignum duximus confirmandos. ♦ <1> Primo. quod dominus archiepiscopus qui nunc est uel qui pro tempore fuerit. sua ecclesia et capitulum. milites. monasteria. ciuitatenses et uillani forenses ceterique alii incole terre Scanie. clerici et laici quicunque. omnibus libertatibus. graciis. iuribus. legibus. et consuetudinibus approba- tis. quibus umquam liberius et utilius fruebantur <gaudere debeant libere>. prout Kalmarnie per nostras litteras est expressum <2> Item. quod familie dominorum. archiepiscopi. capituli Lundensis ecclesie et beneficiatorum in eadem. monasteriorum. militum et armigerorum. per uectigalia. minime grauabuntur. nisi ad hoc ipsorum habeatur beniuolencia specialis ♦ <3> Item quod quilibet rector ecclesiarum parrochialium terre Scanie. unum fundum principaliorem. quem ecclesia a sui fundacione habuerat. liberum et exemptum teneat ab inne. stuth et omnibus iuribus regalibus cum sua familia quotidiana et commensali. in eodem fundo commorante ♦ <4> Item. quod milites et armigeri. excessus trium marcharum in placitis et extra emergentes de propriis familiis libere subleuabunt nisi excessus huiusmodi personaliter commiserint. uel per suos committi mandauerint. uel eciam si litteras nostras supersederint contumaces. ♦ In hiis uero placita nostra iusticiaria sint exempta iure priuilegiatorum a nostris predecessoribus uel nobis racionabiliter obtento semper saluo ♦ Si uero aliquis incausatus fuerit. quod huiusmodi excessus personaliter commiserat. uel de suo mandato processerant. suam innocenciam terre Scanie legibus expurgabit ♦ <5> Item familie dominorum. archiepiscopi. capituli Lundensis <ecclesie> et beneficiatorum in eadem. seculare iudicium/ nullatenus nisi super terris hereditariis uisitabunt. sed tantum iudicium ecclesiasticum\ nostrum nichilominus placitum adibunt iusticiarium. quod duo canonici Lundenses sequi debebunt. ut consuetum est. et excessus omnes de ipsis familiis ibidem emergentes. sui domini penitus subleuabunt. ♦ <6> Item quod nullus capi. uel a terra Scanie expelli debebit. nisi prius legittime conuictus fuerit. aut in iudicio sponte confessus. uel in manifesto facinore deprehensus ♦ <7> Item. decime ecclesiarum. non petantur uel leuentur nostro nomine uel nostrorum. sed libere uendantur ut carius possint. ad utilitatem earundem. nisi nos urgens et notabilis necessitas ad hoc arctet nec ipsas eciam tunc recipiemus aut recipi faciemus. nisi sufficienti caucione pro eis prestita. ♦ Decime prius recepte. integraliter fuerint persolute ♦ <8> Item. prefectus noster aut sui seu alii quicumque. non hospitentur. apud aliquos indiscrete. ♦ <9> Item. quod nulli indigene terre Scanie. extra terram eandem. pro quacumque causa citabuntur. sed ad sua placita debita et consueta. ♦ <10> Item. quod milites et armigeri. extra terram Scanie nisi in nostris sumptibus et expensis. sufficienti eis pro sui capcione et rebus perdendis per nos prestita caucione. nullatenus edicentur. ♦ <11> Item super bonis domino Cristofero quondam regi Dacie. irracionabiliter ut dicitur estimatis. nominabimus duodecim homines terre Scanie pociores. ut ipsi. id quod iustum est. super eisdem bonis suo decernant iuramento. ♦ Nos insuper. Kanutus Iohannis. Laurentius Vlphonis. Nicolaus Aberni. Gislo Elene. Gøstauius Tunonis. Kanutus Folkonis. Karolus Nesconongi. Vlpho Aberni. Petrus Iohannis. Vlpho Gudmari. Karolus Tuchonis et Gøstauus Nicolai milites. et consiliarii domini nostri regis supradicti. pro hiis omnibus singulis supradictis firmiter et inuiolabiliter obseruandis. una cum ipso domino nostro rege. in solidum promittimus bona fide. ♦ Nos igitur Magnus rex predictus. in premissorum omnium testimonium et cautelam firmiorem. nostrum. et Blanche consortis nostre dilectissime. necnon uenerabilium patrum dominorum fratris Petri Vpsalensis archiepiscopi Styrberni Strenginensis episcopi. ac consiliariorum nostrorum predictorum sigilla. presentibus duximus apponenda. ♦ Datum Hælsinburgh in presencia nostra anno domini moccco quadragesimo. in uigilia beatorum Petri et Pauli apostolorum
1 (gaudere debeant libere)] mgl. Aa, cf. hdfstn. 1326 7. juni, Dipl.Dan. 2.rk. IX nr. 273 § 1.
18 <ecelesie)] mgl, Aa, i mrg. er tilf. med hånd fra 16. årh. Familia capituli non querat forum seculare.
17 Hælsinburgh] oprindeligt skrevet Hælsing, som er slettet.
Magnus, af Guds nåde Sveriges, Norges og Skånes konge, til alle, som får dette brev at se eller hører det læse, hilsen med alles frelser. Det er i overensstemmelse med kongelig færd i fred at fremme sine undersåtters vel og især at udmærke dem med store nådesbevisninger, begunstigelser og privilegier, som ofte har vist sig som de mest tro med hensyn til påskønnet lydighed og lydig tjenstvillighed. Derfor har vi fundet det passende at bekræfte de nedenfor skrevne artikler for vore hengivne undersåtter, den ærværdige fader i Kristus herr Peder, ærkebiskop af Lund, Sveriges primas, hans kapitel i Lund, riddere, væbnere, klostre, stæder og de øvrige indbyggere i vort land Skåne, gejstlige og lægfolk, på grund af den oprigtige troskab, som de har behaget os med under udførelsen af vore befalinger, både med råd og dåd, og at stadfæste dem som bevis på deres særlige forret til vor kærlighed, skønt de vides at være privilegerede af vore forgængere, Danmarks konger. (1) For det første, at den herre ærkebiskop, han som nu er eller til enhver tid vil være det, hans kirke og kapitel, riddere, klostre, borgere og indbyggerne i købingerne og i det øvrige Skåne, enhver gejstlig og lægmand, frit skal nyde alle de friheder, nådesbevisninger, rettigheder, love og anerkendte sædvaner, som de nogensinde i frihed og med nytte har brugt, således som det er udtrykt i vort i Kalmar udstedte brev. (2) Fremdeles at de, der hører under den herre ærkebiskop og herrerne i kapitlet i Lund og under dem, der har beneficium i samme kirke, eller under klostre, riddere og væbnere ingenlunde skal tynges med redskud, medmindre deres særlige velvilje hertil opnås. (3) Fremdeles at enhver sognepræst i landet Skåne skal have en hovedtoft, som kirken har haft fra sin stiftelse, fri og undtaget for inne, stud og alle kongelige rettigheder sammen med sit tyende, som daglig spiser og bor på denne toft. (4) Fremdeles at riddere og væbnere frit skal oppebære tremarksbøden af deres egne undergivne på tinge eller udenfor, undtagen hvis de selv begår denne forseelse eller har givet befaling til dens udførelse ved egne folk, eller også hvis de trodsigt sidder vore breve overhørige. Men heri skal vore retterting være undtagne, dog under stadig iagttagelse af de privilegeredes ret, som de med rimelighed har opnået hos vore forgængere og os. Men hvis nogen bliver anklaget for, at han personligt har begået disse forseelser, eller at de er sket efter hans befaling, skal han bevise sin uskyld efter landet Skånes lov. (5) Fremdeles skal de, der hører under ærkebispen, kapitlet i Lund og under dem, der har beneficium ved domkirken, på ingen måde søge verdslig domstol — undtagen om arvejord — men alene gejstlig; dog skal de give møde på vort retterting, der, som skik er, skal overværes af to kanniker fra Lund, som på deres herrers vegne skal oppebære alle bøder, som falder af disse undergivne. (6) Fremdeles skal ingen fængsles eller fordrives fra landet Skåne uden først at være lovligt overbevist, eller efter fri tilståelse for domstolen, eller efter at være grebet på fersk gerning (7) Fremdeles skal der ikke blive bedt om kirketiender, og de skal ikke blive oppebåret i vort navn af vore mænd, men skal frit sælges til bedste pris og til kirkernes bedste, undtagen hvis påtrængende og åbenbar nød tvinger os dertil; og selv da skal vi ikke tage dem eller lade dem tage, uden at der er stillet tilstrækkelig sikkerhed for dem. Tidligere taget tiende skal udredes fuldt ud. (8) Fremdeles skal vor gælker eller hans mænd eller nogen anden ikke gæste nogen utilbørligt. (9) Fremdeles skal ingen indfødt i landet Skåne stævnes uden for dette land i nogen sag, men til hans rette og sædvanlige ting. (10) Fremdeles skal ingen ridder eller væbner på nogen måde kaldes i udbud udenfor landet Skåne uden på vor omkostning, idet der skal stilles tilstrækkelig sikkerhed af os for løsepenge og tab af ting. (11) Fremdeles skal vi udnævne 12 af landets mægtigste mænd til med deres ed at afgøre, hvad der er retfærdigt med hensyn til det gods, som siges urigtigt at være blevet tilvurderet den forhenværende konge af Danmark, herr Kristoffer. Endvidere har vi Knut Jonsson, Lars Ulfsson, Nils Abiörnsson, Gisle Elineson, Gustav Tunesson, Knut Folkesson, Karl Näskonungsson, Ulf Abiörnsson, Peter Jonsson, Ulf Gudmarsson, Karl Tukesson og Gustav Nilsson, riddere og vor nævnte herre konges råder, sammen med vor konge på vor tro lovet, een for alle og alle for een, for den faste og ubrydelige overholdelse af alt dette. Derfor har vi kong Magnus ladet vort segl sammen med segl tilhørende vor elskede hustru Blanca og de ærværdige fædre og herrer Peter, ærkebiskop af Uppsala, og Styrbiörn, biskop af Strängnäs, og vore fornævnte råder hænge under dette brev til vidnesbyrd om alt dette og til større sikkerhed. Givet i Helsingborg i det Herrens år 1340 dagen før de hellige apostle Petrus' og Paulus' dag.