© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Uniuersis præsentes literas inspecturis. Petrus diuina miseratione archiepiscopus Lundensis, Sueciæ primas\ Holingerus præpositus. Ca<nut>us archidiaconus totumque capitulum ibidem. †Petrus de Væ. Petrus omnium sanctorum Lundis. Michael de Gøtho in Tomathorpe, Præmon<s>tratensis ordinis monasteriorum abbates, Petrus prior canonicorum et regularium in Dalby, ac conuentus locorum et ordinum prædictorum. Nicolaus Kyrning. Nicolaus Hak milites. Ericus Petersson Ako Petersson, Ako Iohannis, armigeri, ac consules et uillani uillarum forensium uidelicet Helsingborg, Malmøg et Væ\ † salutem in domino sempiternam. ♦ Tenore præsenti<um> constare uolumus, tam præsentibus quam futuris\ quod domino Christophoro olim rege Daciæ, suis manifestis et notoriis demeritis exigentibus, de eodem regno et eius regimine depulso, et tandem uniuersæ carnis uiam ingresso\ quidam alienigenæ parcium Alemanniæ impii nimium et crudeles, terram Schaniæ cum uillis forensibus, necnon castris et munitionibus uniuersis ibidem, de facto cæperunt occupare et firmiter detinere/ et in nos et cæteras eiusdem terræ incolas tantam et tam seuam tyrannidem excercere, nos et ipsos inhumaniter et multipliciter opprimendo, quod nulla in personis famulis uel bonis nostris pace, libertate, securitate uel gratia fruebamur, iuribus, legibus, priuilegiis et consuetudinibus nostris quibuslibet penitus eneruatis. ♦ Unde ob uim <et> defensorum defectum in personis bonis et rebus nostris ut prædicitur, oppressi nimium et attriti\ uias et modos possibiles, per quos huiusmodi intollerabilem crudelitatem possimus euadere et sub pacis tranquillitate uiuere et foueri, cæpimus cogitare. ♦ Ad magnificum igitur principem dominum nostrum charissimum dominum Magnum dei gratia Sueciæ Noruegiæ et Schaniæ regem illustrem, præmissorum intuitu, desiderium <oculi> nostri dirigentes, ad ipsum tunc Calmariæ, regni Sueciæ prædicti, personaliter constitutum, uenerabilem patrem dominum Carolum olim Lundensem archiepiscopum aliosque quamplures prælatos, nobiles, et magnates, necnon ciuitatenses, forenses, et rurenses terræ Schaniæ\ de communi uoto et unanimi consensu omnium nostrorum direximus humiliter supplicando, ut nostræ afflictioni, desolacioni benigne compaciens\ nos a præmissorum tyrannorum manibus eripere et liberare. misericorditer dignaretur, et in suam tutelam et munimen, in posterum tanquam uerus princeps et dominus suscipere specialiter defendendos, cui statim etiam ibidem nostri predicti nuncii, ut uero nostro regi et domino fidelitatis homagium sponte et libere præstiterunt. ♦ Quamobrem dominus noster rex prædictus super nostra et nostrorum inhumana oppressione, pietate motus, cum deliberato suorum consilio, pro dicta terra Schaniæ, ad statum prosperum reducenda, et eiusdem occupatoribus crudelibus penitus extirpandis, non sine fidelium suorum amissione personarum, et sumptibus expensarum prægrandibus, cæpit uiriliter et efficaciter laborare, et tandem pro castris et munitionibus prædictis celerius obtinendis, magnam argenti summam cum graui suorum subditorum regni Sueciæ et Schaniæ persoluit dispendio\ uolens per hoc guerrarum malis, iniuriis et incolarum terræ Schaniæ inhumaniter et diutius. oppressorum dampnis et uiolentiis ulterioribus obuiare. ♦ Subsequenter uero, ut eiusdem domini nostri eo maior affectus erga nos et fauor uberior haberetur, quo sibi securiori colligationis fædere iniungeremur\ usque ad regni Suecie terminos obuiam sibi nostros misimus nuncios speciales qui eum deinde duxerunt ad ciuitatem Lundensem cum reuerentia debita et honore\ ubi in placito generali terræ Schaniæ propter hoc specialiter congregato, ipsum in nostrum uerum regem, dominum et defensorem elegimus et assumpsimus communiter et unanimiter, nemine discrepante\ astringentes nos tunc per fidelitatis homagium solenniter, ad seruiendum et obediendum eidem de cætero, tanquam domino et regi nostro uero, ac unientes nos hominibus et corone regni Sueciæ colligatione perpetuo duratura\ ♦ Uerum quod plurimis tunc præpedientibus magnis et arduis negotiis, præmissa non fueri<n>t aliquo perpetuæ firmitatis munimine roborata, et sincere fidelitatis nexus, quo subditi suis dominis obligantur, exigit et requirit/ ut super fidelitate stabili et sincera nunc promissione uerbali nunc obligatione literali deuoti subditi eosdem dominos suos assecurent\ ut eo efficatius quo fidelius in pacis pulcritudine delectentur, et in eius iuribus et priuilegiis foueantur. nos exigente homagio, dicto domino nostro regi ut prædicitur, per nos facto quod in præsenti ratificamus ac <ap>probamus et etiam innouamus eidem et excellenti dominæ dominæ Blancæ reginæ, eiusdem consorti, eorumque filio domicello, Erico, et aliis eorum liberis dante domino nascituris\ ut ab ipsis eo amplius diligamur, ad fidelitatem honorem et seruitium debitum nos omnes et specialiter nostrum quemlibet et hæredes nostros obligamus firmiter et indissolubiliter per hæc scripta, promittentes bona fide ipsorum et regni Sueciæ et Schaniæ iusticiam et iura iuxta totum posse nostrum contra quemlibet hominem ut melius sciuerimus, confortare eisque honorem et seruitium impendere, quem et quod suo uero domino fideles subditi facere sunt astricti. ♦ Si uero prædictum dominum nostrum regem dominum Magnum nobis uiuentibus, migrare contigerit ab hac luce, quod deus auertat, nos prædictæ dominæ, dominæ Blancæ reginæ nostræ et eorum liberis ad honorem et seruitium fideliter erimus eisque in suis iuribus firmiter astabimus, totis nostris uiribus atque pro posse, ac neminem ad coronam regni Suecie iuuabimus\ n<isi> dictum domicellum Ericum, uel aliquem alium liberorum dicti domini nostri regis pro tempore procurandorum, qui ex diuina prouidentia aptior et conuenientior habeatur\ ♦ Ad quod, siquidem uerbis, factis, consiliis et auxiliis, uiriliter cooperari uolumus et debemus, cum omni beneuolentia, fidelitate et fauore. ♦ Uerum si quod absit dictus dominus noster rex sine liberis tolleretur de medio, uel etiam ipsis existentibus post eorundem decessum, quod deus auertat, liberi non extiterint\ promittimus bona fide, quod in regem Sueciæ et Schaniæ, quem unum et eundem de cætero, in perpetuum esse debere protestamur\ nullum eligemus uel assumemus, aut in eum quomodolibet consenseamus publice uel occulte, nisi quem communiter et unanimiter consiliarii regni Sueciæ et Schaniæ, aut maior et s<a>nior pars eorundem eligent ac assument, secundum leges regni Sueciæ et Schaniæ approbatas, et in terris antedictis ab olim obseruatas\ recognoscentes nos in huiusmodi submissione, promissione et obligatione non deceptos nec coactos, sed spontanea et libera uoluntate ac mere fidelitatis et amoris sinceritate plurimum allectos, omni exception<i> doli mali, ac omni iuri canonico et ciuili, quod contra præsentes literas posse<t> obici uel opponi, ac iuri dicenti generalem renunciationem non ualere\ renunciantes publice et expresse. ♦ In quorum omnium testimonium et euidentiam pleniorem, sigilla nostra duximus præsentibus apponenda. ♦ Datum et actum. anno domini 1340. ♦ Nos insupert †beta† premissa expresse et sponte consentientes sigilla nostra presentibus duximus apponenda\
35 Ca(nutyus] Carolus B5.
36 Væ)] fejl for Øvith?
37 Præmon(s)tratensis] Præmontratensis B5.
2 prædictorum)] rettet i mrg. i B5 med hånd fra ca. 1600 fra predicatorum.
5 præsenti(um)] præsenti B5, rettet i Dipl.Svec..
9 Alemanniæ] rettet fra Alimanniæ i B5.
16 (et)] mgl. B5.
22 (oculi)] domini B5, rettet i Dipl.Svec.
23 uenerabilem)] rettet fra uenimus og patrem)] rettet fra præsentem i B5.
30 et] tilf. o.l. i B5.
2 cum] rettet i marg. i B5 fra et.
8 persoluit] rettet fra dissoluit i B5.
22 fueri(n)t] fuerit B5, rettet i Dipl.Svec.
26 eius=eorumo.
28 (apyprobamus] probamus B5, rettet i Dipl.Svec.
30 dante domino i parentes i B5, domino rettet fra deo.
4 eisque] eiusque B5, rettet i Dipl.Svec.
5 facere] tilf. o. l. i B5.
6 dominum — dominum) tilf. i marg. i B5 med hånd fra ca. 1600.
8 nostræ] tilf. o. l. i B5.
11 n(isi)] nec B5, rettet i Dipl.Svec.
15 quod absit] i parentes i B5.
20 nisi) tilf. o. l. i B5 med hånd fra ca.1600.
22 s(aynior] senior B5.
25 mere] rettet fra mera i B5.
26 exceptionci)] exceptione B5.
27 posse(t)] posse rettet fra possi i B5, posset Dipl.Svec.
1 beta] fejl for etcetera(?). Her, som overalt i denne afskriftssamling, er forlovernes navne udeladt.
Peder, af Guds miskundhed ærkebiskop i Lund, Sveriges primas, Holger, provst, Knud, ærkedegn og hele kapitlet i Lund, Peder af Vä, Peder i Allehelgenskloster i Lund, Mikkel »de Gøtho« i Tommerup, præmonstratenserabbeder, Peder, prior for de regelbundne kanniker i Dalby samt konventerne for de nævnte klostre, Niels Kyrning, Niels Hak, riddere, Erik Pedersen, Åge Pedersen, Åge Jensen, væbnere, og rådmænd og bymænd i købingerne Helsingborg, Malmø og Vä til alle, som ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.
Vi vil, at det med dette brev skal være klart for alle, såvel nulevende som fremtidige, at efter at herr Kristoffer, fordum Danmarks konge, som følge af sit åbenbare og vitterlige vanstyre var blevet fordrevet fra riget, sat fra styret og omsider gået al kødets gang, begyndte nogle højst ugudelige og grusomme fremmede fra Tyskland de facto at bemægtige sig landet Skåne med købingerne samt alle borge og befæstninger der, at sætte sig fast og at vise et så stærkt og grumt tyranni over for os og landets øvrige indbyggere, idet de umenneskeligt og på mangfoldig måde undertrykte os og disse indbyggere, at vi ikke på person, tjenere eller gods kunde nyde fred, frihed, sikkerhed eller nådesbevisninger, idet alle vore rettigheder, love, privilegier og sædvaner blev gjort fuldstændigt kraftesløse. Af den grund begyndte vi, da vi ved vold og af mangel på forsvarere som sagt blev så undertrykte og udmarvede på person, gods og ting, at tænke på mulige udveje og fremgangsmåder, ved hvilke vi kunde undgå den utålelige grusomhed og leve og begunstiges i fred og ro. Idet vi derfor i betragtning af det forudskikkede rettede vort øjes attrå mod den glorværdige fyrste, vor kære herre, herr Magnus, af Guds nåde Sveriges, Norges og Skånes berømmelige konge, sendte vi efter vort fælles ønske og enstemmige samtykke den ærværdige fader, herr Karl, forhen ærkebiskop af Lund, og adskillige andre prælater, adelsmænd og stormænd samt borgere, bymænd i købinger og bønder fra Skåne til ham, som da personligt var i Kalmar i fornævnte Sveriges rige. De bad ham ydmygt om, at han barmhjertigt vilde værdiges at have velvillig medlidenhed med os i vor nød og forladthed og udrive os af de nævnte tyranners magt og give os friheden og for fremtiden tage os i sit værge og værn for særligt at forsvare os som sand fyrste og herre. Ligeledes aflagde vore fornævnte udsendinge sammesteds straks frivilligt troskabsed til ham som vor sande konge og herre. Af den grund begyndte vor fornævnte konge, vor herre, ledet af medynk med vor og vore folks umenneskelige undertrykkelse, mandigt og kraftigt med sine mænds råd at arbejde på at genskabe lykkelige tilstande i landet Skåne og på helt at udrydde dets grusomme undertrykkere, ikke uden tab af tro mænds liv og uden overordentligt store udgifter; tilsidst betalte han for hurtigere at komme i besiddelse af fornævnte borge og befæstninger en stor sum sølv under alvorlig belastning af sine undersåtter i Sverige og Skåne, idet han derved vilde undgå yderligere krigsonder, overgreb og fortsat umenneskelig undertrykkelse af indbyggere i landet Skåne. Og derefter sendte vi, for at samme vor herre konge kunde nære så meget større kærlig hed til os og sætte os så meget højere i sin gunst, jo nøjere vi knyttedes til ham i et fast forbund, vore særlige udsendinge til ham ved Sveriges grænse, hvilke udsendinge derefter under skyldige hæders- og æresbevisninger førte ham til staden Lund, hvor vi på et særligt i den anledning sammentrådt landsting valgte ham til vor sande konge, herre og forsvarer og i fællesskab og enstemmigt antog ham uden indsigelse fra nogen, idet vi bandt os til at tjene og adlyde ham i fremtiden som vor sande konge og herre ved højtidelig troskabsed, og idet vi til evig tid indgik union med riget Sveriges mænd og krone. Men på grund af mange store og svære omstændigheder, som da stillede sig hindrende i vejen, blev det omhandlede ikke bekræftet med noget, som har evig gyldighed, og da det ærlige troskabsbånd, ved hvilket undersåtterne er knyttet til deres herrer, forlanger og kræver, at hengivne undersåtter snart ved mundtligt løfte snart ved skriftlig forpligtelse forsikrer deres herrer om vedvarende og ærlig troskab, for at de desto mere, jo mere trofaste de er, kan glæde sig over fredens skønhed og begunstiges med hans rettigheder og privilegier, forpligter vi os alle og enhver især af os og vore børn fast og uløseligt med dette brev til troskab og til æres- og tjenesteydelser, idet vi opfylder de krav, som den af os til nævnte konge aflagte mandsed, der før er omtalt, forlanger af os, hvilken mandsed vi med dette brev stadfæster og godkender samt fornyer overfor ham, den høje frue, dronning Blanca, hans hustru, og deres søn, junker Erik, og overfor deres andre børn, som Gud give måtte blive født, på det, at vi må elskes desto højere af dem. Vi lover på vor tro at styrke deres og rigerne Sveriges og Skånes ret og rettigheder af al vor evne imod hvemsomhelst på bedste måde og at vise dem den skyldige ære og yde dem tjenester, således som tro undersåtter er forpligtet til at vise deres sande herre. Men hvis vor fornævnte herre og konge, herr Magnus, i vor levetid skulde gå bort fra denne verden — hvad Gud forbyde — skal vi i troskab være til fornævnte frues, vor dronning Blancas og deres børns tjeneste og fast stå sammen med dem om deres rettigheder af al vor kraft og evne og ikke hjælpe nogen til det svenske riges krone undtagen nævnte junker Erik eller en anden af nævnte herre konges børn, som måtte blive født i fremtiden, og som efter Guds tilskikkelse måtte være dygtigere og mere egnet. For dette vil og skal vi mandigt arbejde med ord og gerning, råd og dåd i velvilje, troskab og yndest. Men hvis vor nævnte herre konge skulde bortrives fra denne verden uden børn — det ske ikke — eller også hvis disse lever, men der ikke er børn efter deres død — hvad Gud forbyde — lover vi på vor tro, at vi ikke vil vælge, antage eller på nogen måde offentligt eller hemmeligt samtykke i nogen som konge over Sverige og Skåne, som vi erklærer for fremtiden i al evighed skal have en og samme konge, uden den som i fællesskab og enstemmigt bliver valgt og antaget af riget Sveriges og Skånes råder eller af den største og fornuftigste del af dem i overensstemmelse med riget Sveriges og Skånes anerkendte love, som er overholdt i fornævnte lande fra arilds tid. Vi erkender, at vi ikke er blevet narret eller tvunget til denne underkastelse, dette løfte og denne forpligtelse, men først og fremmest er blevet ledet af vor fri vilje, vor fulde troskab og vor oprigtige kærlighed. Vi giver offentligt og udtrykkeligt afkald på enhver indsigelse om svig og på al tilflugt til kanonisk og borgerlig ret, hvorved der kan rejses indvendinger mod dette brev, og på den retsnorm, der siger, at et almindeligt afkald ikke har gyldighed. Til vidnesbyrd om alt dette og til vitterlighed har vi ladet vore segl hænge under dette brev. Givet og forhandlet i år 1340. Vi..., som udtrykkeligt og frivilligt har tiltrådt dette brev, har ladet vore segl hænge under.
Dagsangivelsen er udeladt, men brevet er utvivlsomt samtidig med kong Magnus' privilegium for Skåne af 28. juni, nr. 50, og for den skånske kirke af 29. juni, nr. 53; således også dateret i de anførte udgaver.
Plesner karakteriserer brevet — uden nærmere begrundelse — som et »der med temmelig sikkerhed maa stemples som uægte«, Aarsberetn. fra Geheimearch. VI Tillæg p.7. Navnelisten i B 5 er unægtelig også påfaldende. Ærkedegnen i Lund i 1340 hed ikke Karl men Knud (ca. 1329-1350); præmonstratenserklostret i Væ var allerede 1213 flyttet til Bækkeskov og Allehelgenskloster i Lund opføres blandt præmonstratenserklostrene, skønt det var et cluniacenserkloster. Endvidere er det overraskende få verdslige personer, der nævnes, og blandt byerne mangler bl. a. landsdelens vigtigste, nemlig Lund.
Vægten af disse indvendinger svinder imidlertid, når overleveringen tages i betragtning. Brevet kendes kun gennem B 5, en afskrift på 3. eller 4. hånd fra omkr. 1600, se ndf. nr. 129. Karakteristisk for B 5 er den højst fejlfulde tekst og den gennemførte beskæring eller fuldstændige udeladelse af navnelister, cf. også slutningen af dette brev. Illustrerende er en sammenligning med brevet af 1341 3. januar, nr. 129, hvor B 5 kan kontrolleres ved hjælp af D 2, en gammel svensk oversættelse fra 15. årh.
B 5:
Insuper nos Ludouicus, dux dei gratia Brandeburgensis et Lusaciæ marchio, Iohannes comes Holstatiæ, fratres Iohannes Roschildensis, Sueno Arosiensis episcopi pro premissis omnibus osv.
D 2:
Framdelis wi Lodwik med gwds nadh greffwe i Brennaborgh och Lwsacie, palandz margreffwe på Rin och hertogh i Beiaran och kesarans ypperstha kamerarius, Bwksleff hertogh i Stetthin Johannes greffwe i Holsthen, brodher Hans i Roskil, brodher Thyke Burglanensis, broder Nicolaus i O<dense> och Sweno i Aars. biscopa, Heyni Sskarpinbærgh, Johannes de Plætzen (herefter navnene på 16 stormænd, se nr. 129) ffør alle førrørde pwnctha osv.
Som man ser, har B 5 ikke alene vilkårligt beskåret navnelisten men også gjort markgrev Ludvig til hertug og biskop Svend af Århus til medlem af en tiggermunkeorden. Der er derfor ikke grund til at antaste ægtheden af skåningernes troskabsbrev, fordi navnelisten i B 5 er mangelfuld. For ægtheden taler, som Rydberg i Sverges Traktater l. l. indvender mod Plesner, dels brevets saglige korrekthed, dels det forhold, at eksistensen af et skånsk troskabsbrev udtrykkeligt omtales i nr. 53, hvis overlevering er uafhængig af B 5. Endvidere er der en klar verbaloverensstemmelse mellem troskabsbrevet og det pavebrev af 1339 23. januar, i hvilket paven afslår at bevilge den ansøgning, som kong Magnus har indgivet om pavelig stadfæstelse på erhvervelsen af Skåne. Både ansøgningen og troskabsbrevet må derfor stamme fra kong Magnus' kancelli.