Tekst efter Aa p. 16:
Waldemarus dei gratia Danorum Slauorumque rex, dux Estoniæ, omni bus præsens scriptum cernentibus, graciam regiam, fauorem beneuolum cum salute. ♦ Quoniam regalis præcellentia diuina prouidentia cæteris propterea gentibus est ante lata, ut fideliter inuigilet omni quieti subditorum, maxime tamen illorum, qui iugo Christi dediti gladio se defendere nequeunt temporali, quapropter nos uestigia regalia præclari genitoris nostri, domini Christophori nec non aliorum suorum et nostrorum progenito- rum illustrium regni Daciæ regum, quorum felix* memoria in misericordia dei sit in secula, sectari uolentes, piis locis et ecclesiis per ipsos fundatis, dotatis et locupletatis, in quibus quotidie pro uiuis et defunctis gratiarum actiones et propitiationes altissimo pro peccatis et negligentiis offeruntur eorundem per personas, inibi domino famulantes, nolentes in temporalibus sine quibus spiritualia non subsistunt facere decrementa, quinimo de nostris facultatibus, ut beneficiorum per progenitores nostros creatorum participes existimamus, continua facere incrementa. ♦ Unde religiosos uiros deo deuotos, pro quibus multus fauor facit nobis præcipue dilectos, abbatem et conuentum monasterii dicti Vitescole, ordinis Cisterciensis diocesis Vibergensis, cum bonis et personis regularibus, familiaribus, uillicis et inquilinis ad dictum monasterium pertinentibus in nostram protectionem et gratiam recipimus specialem, nolentes eosdem de quoquam nostrorum officialium uel aliis quibuscunque cuiuscunque conditionis aut status existant indebite molestari. ♦ Insuper omnia priuilegia, emunitates, indulgentias uel gratias generales uel speciales ipsis per prædecessores nostros reges Daciæ concessos de certa nostra scientia innouamus, approbamus et præsentis scripti patrocinio roboramus. ♦ Insuper monasterium personas et bona ipsorum prædicta ab omni impetitione exactoria, innæ, stwth cæterisque solutionibus, oneribus et seruitiis ad ius nostrum spectantibus eximimus liberum et exemptum. ita quod uillici, inquilini et familiares dictorum abbatis et conuentus de excessibus suis omnibus et singulis pro omni iure regio nulli de cætero respondere debeant nisi dicto abbati uel eius delegato. ♦ Quare districte sub obtentu gratiæ nostræ regiæ ac firmiter inhibemus, ne quis aduocatorum nostrorum seu aliorum quicunque gratiam nostram audeat infringere uel ei quomodolibet contraire, sicut indignationem et ultionem regiam duxerit euitandam. ♦ Datum Alburg anno domini mcccxl decima septima die mensis iulii.
27 præcellentia] prædecellentia, a, e og f.
31: cf. Dipl.Dan. 2.rk. I nr. 12, 67, 94 og 310; II nr. 136; VIII nr. 192.
1 felix] herefter est i a.
6 sine] siue e.
10 Vitescole] Viteschole e og f.
Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, hertug af Estland, til alle, som ser dette brev, hilsen med kongelig nåde og velvillig gunst.
Eftersom der ved Guds forsyn er givet kongen en fortrinsstilling over det øvrige folk, for at han med omhu kan overvåge al undersåtternes fred og især deres, som har givet sig ind under Kristi åg og ikke kan forsvare sig med denne verdens sværd, vil vi følge i vor kongelige højberømmelige faders, herr Kristoffers, og i hans og vore øvrige berømmelige forfædres, det danske riges kongers spor — som ved Guds miskundhed i al evighed lyksaligt skal mindes — og ikke formindske de timelige goder, uden hvilke det åndelige ikke kan bestå, for de af nævnte konger stiftede, doterede og berigede klostre og kirker, hvor de personer, som der tjener Gud, daglig retter forbønner for levende og afdøde og anråber den højeste for at opnå tilgivelse for synder og forsømmelser, men tværtimod efter evne stadigt øge goderne, så vi kan blive delagtige i de af vore forfædre skabte velgerninger. Derfor tager vi de fromme og gudhengivne mænd, som i kraft af megen gunst er vore særlige venner, abbeden og det menige konvent for Vitskøl kloster af Cistercienserordenen i Viborg stift med dets gods, regelbundne personer, undergivne, bryder og gårdsæder, som hører til nævnte kloster, under vort værn og under vor særlige nåde, idet det er vor vilje, at de ikke på utilbørlig måde fortrædiges af nogen af vore officialer eller af andre, hvilken stilling eller stand de end indtager. Ydermere fornyer vi efter sikker viden og godkender og bekræfter vi med dette brev som værn alle privilegier, friheder, tilståelser og alle generelle eller specielle nådesbevisninger, som er tilstået dem af vore forgængere, Danmarks konger. Ydermere fritager og undtager vi klostret, dets personer og deres fornævnte gods for ethvert fogedkrav, inne, stud og de øvrige ydelser, byrder og tjenester, som hører til vor ret, således at nævnte abbeds og klosters bryder, gårdsæder og undergivne for fremtiden ikke skal svare andre end nævnte abbed eller hans stedfortræder de bøder, der er vor kongelige ret, af deres forseelser hver og en. Derfor forbyder vi udtrykkeligt og strengt under trussel om vor kongelige nådes fortabelse, at nogen af vore fogeder eller nogen anden skal vove at bryde denne vor nådesbevisning eller på nogen måde handle imod den, såfremt han vil undgå vor kongelige vrede og hævn. Givet i Ålborg i det Herrens år 1340 den 17. juli.