1340

1340. 29. september. 70

Jakob Basse skøder det gods, som hans hustru Margrete testamenterede til præsteembedet i Snøde, til præsten Niels og hans efterfølgere sammesteds.

A: tabt, registreret i jordebog og registratur 1572 for Langelands Nørre Herreds præste- og degnekald (FLA), trykt ÆA.V 1115: Jakob Basses skøde paa sin husfruis fru Margrete Basses [vegne], som gaff tiil prestebordet all sin eyendom y Lille Snøde, Tressebøl och en gaard y Stouense. Anno 1339 (d.v.s. testamentets årstal; i testamentet nævnes gods i Lille Snøde samt gods i Westremark, cf. 2.rk. XII) — Aa: RA. Snøde kirke, oversættelse fra 16. årh. Sammesteds findes oversættelser fra samme tid af fru Margretes testamente og af 1341 15. april, cf. ndf. nr. 163; alle 3 stammer ifølge påtegning fra Langebeks Samlinger pakke 40. Hvor Langebek har dem fra, vides ikke, men de står sikkert i forbindelse med den af præsten J.J. Sadolin i 1576 påbegyndte »Snødebog«, der brændte i præstegården 1883, cf. Rep. 2.rk. VIII 247 — Aa1: Snødebogen, tabt, cf. ovf. — Aa1a: Afskrift 1666 af præsten Godfred Hansen: Fyns LA., Langeland nr. 70.

Tryk: Rep. nr. 1889 (i udtog). Dipl. Dan. 3. rk. I nr. 70; DRB. III:1 nr. 70 (i oversættelse).

Tekst efter Aa:

Alle dennum som see dette neruerende breff heelser jeg Jacop Basse euindeligen vdj herren. ♦ Vide maa J att min hustrw lofflig ihukomellse Margrete haffuer vdj sin yderste tidt oc stundt loufligen giffuidt till preste bordit j Snøduith, till siele gaffue, all hendes godtz vdj Lille Snøduith liggendes vid S. Andreæ kircke ibidem. forbiudendes alluorligen at ingen ehuad orden eller statt hand er eller vere kandt scall sig vidt fornenfft godtz indføre foruden same sogneprestis villie oc samtycke, ligeruisz som vidre vdj hendes testament indholdis. ♦ Oc som hun vdj herren haffuer mig ydmyggeligen formanidt att jeg for gudtz kierlighet oc for den elskelighedt som mellum osz werridt haffuer, sculde vnder min frihedt oc besckermelse annamme tienerne som same godtz besidde, emeden oc saa lenge jeg personligen der sculde besidde effter denne mening att jeg her till dages alleniste formiddels gudtz kierlighet oc for hendes bøn oc begering haffuer alting forhandlidt om dette godtz tha skøder jeg besckeden mand her Niels sogneprest, oc met dette neruerindes beseglidt breff antuorder same godtz friitt, saa att huer sogneprest som den sogen besidde scall, maa vdj heffdt oc eyedom haffue fornenfft godtz friligen derfor att raade besckicke oc aarligen at oppebere landgilde oc affgifft oc alle anden rettighet som der till hører. dog met sodan vilckor at vdj hendes amindelse scall den tilbørlig gudtz tienist vidt magt holdes oldt fraa oldt oc icke afflegges. ♦ Till hues ydermere vittnisbyrdt er mitt jndsegell her vnder for. ♦ Datum anno domini 1340 s. Michaelis dag.

21: cf. Dipl.Dan. 2.rk. XII nr. 141.

Jeg Jakob Basse hilser alle, der ser dette brev, evindeligt med Gud.

I skal vide, at min hustru Margrete, salig ihukommelse, i sin sidste stund og på sit yderste som sjælegave til præstens bord i Snøde på lovlig vis skænkede alt sit gods i Lille Snøde, som ligger til St. Andreas' kirke sammesteds, idet hun på det bestemteste forbød, at nogen af hvad stilling han end er eller kunde være, skulde befatte sig med det fornævnte gods uden samme sognepræsts vilje og samtykke, således som det indeholdes udførligere i hendes testamente. Og eftersom hun ydmygt i Herren har formanet mig, at jeg for Guds kærligheds skyld og for den kærlighed, som har været mellem os, skulde tage de tjenere, som sidder på samme gods, under min frihed og beskyttelse, imens og så længe som jeg personligt var bosiddende der, så er det i overensstemmelse dermed, at jeg indtil denne dag alene af hensyn til Guds kærlighed og på grund af hendes bøn og begæring har ordnet alting vedrørende dette gods, hvorfor jeg med dette beseglede brev skøder og overdrager samme gods frit til den beskedne mand, sognepræsten herr Niels, således at hver sognepræst, som skal have det sogn, frit skal have nævnte gods i sin hævd og som sin besiddelse råde derover, indsætte tjenere og årligt oppebære landgilde og afgift samt alle andre rettigheder, som hører dertil. Dog på den betingelse, at den tilbørlige gudstjeneste til hendes minde skal stå ved magt til evig tid og ikke undlades. Til yderligere vidnesbyrd herom er mit segl hængt herunder. Givet i det Herrens år 1340 på St. Mikkels dag.