Valdemar o. s. v. til alle o. s. v.

Vi vil, at det ved lovlige dokumenter skal stå fast for alle, at den udmærkede fyrste, vor kære farbroder herr Johan, greve af Holsten og Stormarn, for 34.000 mark lødigt sølv kølnsk vægt har pantsat til den stormægtige fyrste herr Magnus, Sveriges og Norges konge, vor kære slægtning, og hans arvinger og efterfølgere hele landet Skåne, Blekinge, Lister og øen Hven med alle borge i Skåne, tilhørende Danmarks riges krone, og med vasaller, kongelige rettigheder, mønt, markeder, samtlige frugter, indtægter og indkomster, således som han frit besad disse lande, dog to herreder, nemlig Bjäre herred og Norra Åsbo herred undtagne, hvilke lande samme herre med alle de ovennævnte indtægter og tilliggender for store pengesummer havde modtaget i pant af vor højtelskede fader herr Kristoffer — berømmelig ihukommelse — fordum Danmarks konge, på den betingelse, at da han havde uindskrænket og fuld ret til at indløse fornævnte lande med sammes tilliggender, som ovenfor nævnt, skulde han kunne indløse og fri dem for nævnte sum sølv, således at han ved indløsningen forpligtes til på enhver måde at holde fornævnte herre kongen, hans arvinger og efterfølgere skadesløse for ethvert tab, de måtte pådrage sig i anledning af samme sum i sølv, samt for de udgifter, de måtte have ved forsvaret af nævnte land eller panter, hvis nogen skulde stræbe at fjerne dem fra samme, eller også, hvis de (herved) måtte pådrage sig påviselig gæld og derved udsætte sig for tab.

Men eftersom vi ved den i sin tid i staden Lübeck afholdte forhandling angående vor indførelse i Danmarks rige i nærværelse af mange stormænd såvel fra Tyskland som fra Danmark med håndslag lovede at overholde ukrænkeligt alt, hvad der var blevet forhandlet og lovet i alle artikler mellem fornævnte herrer kongen af Sverige og greven angående pantsætningen af fornævnte lande og erstatning af tab og udgifter og renter i overensstemmelse med det herom affattede brevN, og vi nu ved Guds nåde er forfremmet til nævnte riges styrelse, så lover vi med almindeligt og enstemmigt samtykke af vore trofaste mænd, såvel prælater som andre af vort riges mægtige mænd, udtrykkeligt med vor tro og på vor ære at holde og overholde, hvad man er enedes om og har lovet angående pantsætningen af landene og de ovennævnte tilliggender til dem i overensstemmelse med formen og betingelserne i det herom affattede brev, og ikke ved nogen lejlighed eller af nogen årsag ad rettens vej eller de facto at handle eller gå derimod, for at der på tilbørlig vis kan bestå en fast fred og en varig enighed mellem samme herre kongen, hans arvinger og efterfølgere og os, vore arvinger og efterfølgere, og for at enhver årsag til trætte mellem os kan fjernes.

Det er ikke vor hensigt eller vort ønske med dette brev og dets indhold på noget punkt at afkræfte andre breve og rettigheder, som samme herre konge, hans efterfølgere og arvinger har til fornævnte lande, men snarere virkningsfuldt at understøtte dem i deres retskraft, stadfæste dem og på enhver måde bevare dem, idet vi tilstræber og udtrykkeligt giver vort samtykke til en større bekræftelses fasthed af ovenstående. Men hvis det skulde ske — hvad Gud forbyde — at vi på nogensomhelst måde handler herimod eller imod noget heraf, skal vore nedenfor anførte medlovere ved selve denne handling uden at pådrage sig vort mishag og vor unåde kunne modsætte sig os på fjendtlig vis og yde fornævnte herre konge, hans arvinger og efterfølgere virksom bistand imod os og vore. Til sikkerhed og vidnesbyrd om alt dette o. s. v. Ydermere ... vi o. s. v.