Omnibus Valdamarus salutem etcetera. ♦ Tenore præsentium constare uolumus tam præsentibus quam futuris, quod cum pridem nos et regnum prædictum ex causis euidentissimis et arduis urgerent grauia et innumera onera debitorum, quorum in longius dilata solum<m>odo nobis et ipsi regno cumulare possent absque dubio damna et pericula grauiora, nos ad præmissorum celerem exonerationem debitorum uiis et modis possibilibus anhelantes, magnifico principi, consanguineo nostro charissimo, domino Magno, dei gratia Sueciæ, Noruegiæ et terræ Schaniæ regi illustri, iura et dominia et seruitia uniuersa super territoriis et districtibus totius terræ Sudra Hallandh et duarum prouinciarum de Schania, uidelicet Biørgha et Norra Åsbo, ac castris et munitionibus in eisdem terra et prouinci<is> situatis, nobis ac coronæ regni Daciæ quo<modo>libet competenti<bus> de consuetudine uel de iure, quas quidem terras et prouincias cum castris domicelli Haquinus et Canutus hactenus pro tempore habuerant, pro octo millibus marcarum puri argenti ponderis Coloniensis, pure et libere uendimus, tradimus et assignamus de communi et unanimi fidelium nostrorum, tam prælatorum quam aliorum regni nostri procerum, consilio et consensu, transferentes dominium, iura et seruitia præmissa, quæ exnunc a nobis, successoribus nostris et corona regni Daciæ penitus alienamus et abdicamus publice et expresse in ipsum dominum regem, suos successores ac coronam regni Sueciæ iure proprio et in perpetuum cum omni plenitudine, qua eadem nos et nostri prædecessores liberius habuimus uel de iure potuimus de cætero possidenda, et in pheodum cuicunque sibi uel suis successoribus deinceps placuerit sub debit<æ> fidelitatis homagio pro suæ uoluntatis libitu, quoties et quum uidebitur expedire, libere concedenda, nec non domicell<o>s prædict<o>s et eorum officiales ab omni fidelitatis homagio, quo nobis ratione terræ, prouinciarum et castrorum prædictorum tenebantur, omnimode absoluentes. ♦ Adhuc fide media promittimus per præsentes, <quod> præfatum dominum regem, successores suos et coronam regni eiusdem super præmissis in toto uel in parte nullo unquam tempore molestabimus aut molestare eosdem uolentibus præstabimus in hoc consilium, auxilium uel fauorem publice uel occulte. ♦ Et si præfati domicelli uel eorum successores aut officiales eorundem, seu quemuis alterum, qui terram prouincia<s> et castra prædicta pro tempore in pheodum obtinuerint, eidem domino regi et successoribus suis debitæ fidelitatis homagium præstare et honorem ac seruitium cum debita obedientia et reuerentia exhibere re<nu>erint, ipsos uel eorum aliquem nullatenus recolligemus seu quo<modo>libet defendemus in dicti domini regis preiudicium uel grauamen, nec ipsis uel eorum alicui opem uel operam præstabimus per nos uel alium, quominus ad fidelitatis homagium, honorem et debitam obedientiam ac quæuis alia competentia et in futurum competitura seruitia facienda et seruanda, ueluti præmittitur, efficaciter astringentur. ♦ Cæterum ut præfata per nos facta uenditio præmissaque omnia et singula, quæ nos personaliter illibata seruare et tenere et non contrafacere per nos uel alium aliqua occasione si<u>e causa, de iure uel de facto, promittimus bona fide et sub honore nostro, maiorem obtineant roboris firmitatem, uolumus et expresse consentimus, quod si contra ea uel eorum aliquod, quod deus auertat, uenire quo<modo>libet nos contingat, compromissores nostri infrascripti eo ipso absque displicentiæ et ingratitudinis nostræ nota se nobis p<ossin>t hostiliter opponere et præfato domino regi Sueciæ suisque successoribus contra nos efficaci iuuamine firmiter adhærere. ♦ In quorum omnium testimonium ..... ♦ Et nos insuper ..... pro præmissis omnibus firmiter et inuiolabiliter obseruandis una cum domino rege Valdamaro supradicto firmiter promittimus bona fide, et si, quod absit, præfatus dominus rex contra præmissa uel præmissorum aliquod uenerit uel uenire attentauerit, ipso facto sæpedictum dominum regem Magnum et ipsius successores efficaciter sub præmissæ fidei nostræ sponsione iuuabimus contra ipsum, in præmissorum fidem et testimonium sigilla nostra una cum sigillo domini Valdamari regis prædicti præsentibus apponentes. ♦ Datum et ac- tum in Helsingborgh anno domini 1341 <in octaua Iohannis apostoli et ewangeliste>.
4 solum(m)odo] solumodo B5.
9 og 18 seruitia rettet fra pertinencia i B5.
11 prouinci(is)] prouincia B5, rettet i Dipl.Svec.
12 quo(modo)libet] quolibet B5, rettet i Dipl.Svec.
12 competenti(bus)] competenti B5.
21 in perpetuum)] tilf. i mrg. i B5.
23 cuicunque] cuiuscunque B5, rettet i Dipl.Svec.
24 debit(æ)] debita B5, rettet i Dipl.Svec.
25-26 domicell(0oys prædict(o)s] domicellus prædictus B5, rettet i Dipl. Svec.
26 quo] quod B5.
28 (quod)] et B5, rettet i Dipl.Svec.
4 quemuis alterum] skal muligvis rettes til quiuis alius som antydet i Dipl.Svec.
4 prouincia(s)] provinciam B5, rettet i Dipl.Svec.
7 re(nuyerint] remenerint, rettet til reminerint i B5, i Dipl.Svec. rettet til renuerint.
8 og 18 quo(modo)libet] quolibet BX, i Dipl.Svec. rettet til quomodolibet.
11 futurum] futurorum B5, rettet i Dipl.Svec.
14 personaliter) tilf. i mrg. i B5.
15 si(uye)] sine B5.
20 p(ossin)yt prout B5, rettet i Dipl.Svec.
22 ….. (bis), udeladelser i B5; ifølge Hans Brask ovf. anførte referat har dokumentets vidneliste øjensynligt været den samme som i nr. 129.
1-2 (in octaua .… ewangeliste)] tilf. efter Hans Brask, cf. ovf. 15 presens scriptum cernentibus] presens etcetera Ab.
Valdemar til alle hilsen o. s. v..
Vi vil, at det med dette brev skal stå fast for såvel nulevende som fremtidige, at da vi og fornævnte rige af åbenbare og ubehagelige grunde længe har været trykket af tunge og utallige gældsbyrder, som hvis de udskødes til en senere tid uden tvivl blot vilde vokse og udvikle sig til alvorligere tab og farer for os og dette rige, og da vi på enhver mulig måde higer efter en hurtig lettelse for ovennævnte gældsbyrder, sælger, overdrager og oplader vi med vore tro mænds såvel prælaters som vort riges øvrige mægtiges fælles og enstemmige råd og samtykke uden forbehold og frit til den stormægtige fyrste, vor kære frænde herr Magnus, af Guds nåde Sveriges, Norges og Skånes berømmelige konge, samtlige rettigheder, herligheder og tjenester i hele landet Sønderhallands landskaber og egne og i to herreder i Skåne, nemlig Bjäre og Norra Åsbo herreder, tillige med de i samme land og herreder beliggende borge og fæstninger, som på en hvilken som helst måde ved sædvane eller ret tilkommer os og Danmarks riges krone, hvilke lande og herreder med borge junkerne Hågen og Knud hidtil har besiddet, for 8000 mark lødigt sølv efter kølnsk vægt, idet vi overfører ovennævnte herredømme, rettigheder og tjenester, som vi fra nu af ganske afhænder og offentligt og udtrykkeligt frasiger os, vore efterfølgere og Danmarks riges krone til samme herre konge, hans efterfølgere og Sveriges riges krone, for fremtiden at besidde med egen ret og for evigt med al den magtfuldkommenhed, hvormed vi og vore forgængere frit har haft eller efter loven har kunnet have samme, og med frihed til herefter at kunne overdrage dem som len til hvem han eller hans efterfølgere efter forgodtbefindende måtte ønske mod tilbørlig troskabsed, så ofte og når han finder det tjenligt, og idet vi i enhver henseende løser fornævnte junkere og deres officialer fra enhver troskabsed, hvori de har stået til os med hensyn til ovennævnte land, herreder og borge.
Dertil lover vi ved dette brev på vor tro, at vi ingensinde skal forulempe ovennævnte herre konge, hans efterfølgere og samme riges krone med hensyn til ovenstående, helt eller delvis, eller heri yde dem, som vil forulempe samme, råd, bistand eller begunstigelse, åbenlyst eller skjult. Og hvis ovennævnte junkere eller deres efterfølgere eller sammes officialer eller hvem som helst anden, som for tiden har fået ovennævnte land, herreder og borge til len, afslår at aflægge den skyldige troskabsed til samme herre konge og hans efterfølgere og yde dem æresbevisninger og tjenester i skyldig lydighed og ærbødighed, skal vi ingenlunde antage os dem eller nogen af dem eller på nogen måde forsvare dem til skade eller tynge for nævnte herre konge, og vi skal ikke selv eller ved en anden yde dem eller nogen af dem hjælp eller bistand til at frigøre sig for deres forpligtelse til bindende at aflægge og overholde troskabsed, vise ærbødighed og skyldig lydighed og yde enhver anden nu eller i fremtiden tilbørlig tjeneste, således som det ovenfor er anført. For at ydermere ovennævnte af os foretagne salg og alt det ovenstående, som vi på tro og love og på vor ære lover personligt at overholde og holde ukrænket og ikke selv eller ved en anden ved nogen lejlighed eller af nogen årsag ad rettens vej eller de facto at handle imod, kan opnå større bekræftelses fasthed, vil og sam tykker vi udtrykkeligt i, at hvis det skulde ske — hvad Gud forbyde —, at vi på nogen som helst måde handler imod dette eller noget af dette, skal vore nedenfor anførte medlovere ved selve denne handling uden at pådrage sig vort mishag og vor unåde kunne modsætte sig os på fjendtlig vis og yde den fornævnte herre kongen af Sverige og hans efterfølgere fast og virksom bistand imod os. Til vidnesbyrd om alt dette ... Og ydermere lover vi ... sammen med ovennævnte herre kong Valdemar fast på vor tro, at alt det ovenstående og hvert enkelt punkt fast og ukrænkeligt skal blive overholdt, og hvis fornævnte herre kongen — det ske ikke — handler imod ovenstående eller noget af ovenstående eller gør forsøg derpå, skal vi med det samme i kraft af vort ovennævnte troskabsløfte virkningsfuldt bistå oftnævnte herre kong Magnus og sammes efterfølgere imod ham. Til sikkerhed og vidnesbyrd om ovenstående hænger vi vore segl sammen med fornævnte herre kong Valdemars segl under dette brev. Givet og forhandlet i Helsingborg i det Herrens år 1341 (ottendedagen efter apostelen og evangelisten St. Johannes' dag).
Det er utvivlsomt forkert, når Hans Brask i sit ovf. anførte referat henfører dokumentet til 1343, cf. nr. 129—130 og nr. 281; ifølge sidstanførte brev var dokumentet endnu ikke beseglet i 1342.