© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Wi Waldemar van godes gnaden en koning der Denen vnde der Wende vnde en herthoghe tho Estlande bekennen openbarliken. in dessem breue dath. wi mith den edelen luden Hinrike vnde Clawese greuen tho Holsten vnde tho Stormeren vsen omen. deghedinghet hebben. vnde vp dat al misloue vnde twiuel tvischen en. vnde vs benomen vnde scheydet. si so sint wi mith en. ouer eyn worden in desser wis. ♦ Wi sethen en tho pande. vse vesten vppe Selande Werdingborgh. Corsøre. vnde Seborgh. went wi Seborghes woldigh werden. ♦ Icht wi de sone. de twiscen den vorsprokenen greuen vnde vs tho Lubeke deghedinghet is. in ienighen. stugken ouer voren. eder breken. vnde ogh de deghedinghe de nu tho Helcingborgh. twischen vs. belouet vnde bebreuet sint. sunder vmme vsen broder iungherren Otten. vnde vmme dat erue des landes tho Phyne. dar wi. sunderlike wisheyt vnde breue. vp ghedan vnde gheuen hebben. wes vs herthoghe Alberth van Sassen. vse om. beseghede. vnde bespreke na vser ome claghe. vnde na vser weder rede. ight wi des night enhelden. eder weder deden. binnen ver wekenen dar na. so scolen vse houetlude de desse vorbenomeden. vesten inne hebben. sig mith den vesten. an vse ome de greuen holden. vnde scolens en openen. vnde helpen en mith den vesten vp vs. vnde vp al vse hulpere. also langhe. went wi dat weder důn. des wi besproken werden. ♦ Dith scolen vse houetlude den wi desse vesten nu beualen. den greuen vorwissenen. mith tvelf borghen iewelc houethman. mith veren. vnde scolen dat sunderliken vorwisnen. ♦ Weret dat se vorstoruen eder vorsat worden dat se de vesten. night van sigh antwerden. den greuen. si de sulue. wisheyt schen. van den de in ere stede treden de se vore dan hebben. ♦ Ogh so nescole wi desse vesten nemende beualen. wanne de. dar van komen de se nu inne hebben. mer Dydeschen. de de greuen. dar tho kesen vth vseme rade vnde vth vseme sinde. ♦ In desser suluen wise scolen vs de greuen weder wisenen mith eren vesten vppe Phyne. Nyborgh. Orkyl vnde Hincegauel vnde de wile dat wi des huses tho Seborgh night woldigh ent sint se mede tho wissende. so ne doruen se vs mith Hincegauele nene wisheyt důn ♦ In vse deghedinghe neme wi vse bischoppe vse papen vse riddere vse knapen. vnde al andere lude binnen vnde buthen vsen landen. de vs mith rade eder mith dade in desser twidraght behulpen hebben wesen. ♦ Alle desse deghedinghe de scolen der sone vnde den breuen de tho Lubeke deghedinghet sint. an nighte schaden. sunder de scolen an erer maght stede vnde gansz bliuen ♦ Tho eyneme orkunde. al desser dinghe hebbe wi vse ingheseghel tho dessem breue hethen henghen. na godes borth. dusent drehunderth iar in dem eyn vnde vertheghestem iare. des mandaghes. in den aghtedaghen tho twelfthen tho Helcingborgh\
11 vesten] westen A.
Vi Valdemar, af Guds nåde, de Danskes og Venders konge og hertug af Estland, erkender åbenbart ved dette brev, at vi har sluttet overenskomst med de ædle fyrster, vore onkler Henrik og Klaus, grever af Holsten og Stormarn, og for at al mistillid og tvivl mellem dem og os skal være borttaget og udjævnet, er vi kommet overens med dem på følgende måde: Vi sætter dem som pant vore borge på Sjælland, Vordingborg, Korsør og Søborg, når vi får Søborg i vor magt. Hvis vi på nogen måde overtræder eller bryder den sone, som i Lübeck er aftalt mellem de fornævnte grever og os, eller også den overenskomst, som nu i Helsingborg er lovet og ved brev tilsikret mellem os, bortset fra hvad angår vor broder junker Otto og hvad angår arven af landet Fyn, som vi har udstedt og givet særskilt sikkerhed og brev på, og hvis vi ikke overholder, hvad vor onkel hertug Albrecht af Sachsen ved kendelse pålægger os i henhold til vore onklers klage og vort gensvar, eller inden fire uger derefter godtgør det, så skal vore høvedsmænd, som indehaver disse fornævnte borge, sammen med borgene holde sig til vore onkler, greverne, og skal åbne dem for dem og med borgene hjælpe dem mod os og mod alle vore hjælpere sålænge, indtil vi godtgør det, som bliver os pålagt ved dom. Dette skal vore høvedsmænd, som vi nu overdrager disse borge, tilsikre greverne med tolv garanter, hver høvedsmand med fire, og de skal tilsikre det hver for sig. Sker det, at de dør eller bliver afløst, skal de ikke give borgene fra sig, uden at samme sikkerhed, som de før har givet, er ydet greverne af dem, som træder i deres sted. Og vi skal kun overdrage disse borge, når de, som nu indehaver dem, kommer væk derfra, til tyske mænd, som greverne udvælger dertil blandt vort råd og blandt vort følge. På selvsamme måde skal greverne til gengæld stille os sikkerhed med deres borge på Fyn, Nyborg, Ørkil og Hindsgavl, og så længe vi ikke råder over Søborg hus, at vi kan stille dem sikkerhed med det, så behøver de ikke stille os nogen sikkerhed med Hindsgavl. I vor overenskomst inddrager vi vore bisper, vore præster, vore riddere, vore væbnere og alle andre mænd, indenlandske og udenlandske, som med råd eller dåd har været os behjælpelige i denne tvedragt. Alle disse aftaler skal i ingen henseende skade den sone og de breve, som der er truffet aftale om i Lübeck, men de skal stedse og helt stå ved magt. Til vidnesbyrd om alle disse ting har vi ladet vort segl hænge under dette brev, år 1341 efter Guds byrd om mandagen i ugen efter tolvtedagen, i Helsingborg.