Benedikt, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine elskede sønner, ordensmesteren (Burchard) og brødrene af den tyske Marieorden i Livland, hilsen og apostolisk velsignelse.

Vore elskede sønner, abbederne .., .., .. og konventerne i cistercienserklostrene i Valkena, Padis og Gudvalla i stifterne Dorpat, Reval og Linköping har sendt os en kærkommen indberetning om, at I af ærbødighed for os og det apostoliske sæde nærer en brændende kærligheds iver for deres klostre, og at I har ydet dem, der bor i disse yderste egne af kristenheden, og som — efter hvad de forsikrer — på mangfoldig måde skades og undertrykkes af adskillige adelige og andre personer i de egne, som udstrækker deres griske hænder for at antaste og bemægtige sig deres gods og rettigheder, mange gunstbevisninger og megen beskyttelse til forsvar for disse godser og rettigheder, samt at I, da (Konrad), det danske riges høvedsmand, hos hvem det ene af de nævnte klostre er beliggende, og hvor de to øvrige vides at have størstedelen af deres gods, for nogen tid siden i ubesindighed de facto pålagde hvert af disse klostre 400 mark sølv i skat under ophævelse af den kirkelige frihed og under påskud af denne pålæggelse forsøgte at udpresse og inddrive disse mark fra hvert enkelt af de nævnte klostre ved arrest og beslaglæggelse af person og gods, hos den nævnte høvedsmand for samme klostre har udvirket midlertidigt forlig og udsættelse med betalingen af denne skat til en givet tid, indenfor hvilken abbederne og konventerne i denne sag kunne søge tilflugt til vor og det apostoliske sædes forsorg. Idet vi derfor med værdig ros i Herren priser denne Eders handlings nidkærhed og Eders hengivenheds renhed og den sønlige ærbødighed, I har vist mod os og fornævnte sæde, og idet vi ønsker, at I bistår samme abbeder og konventer i deres anliggender på bedste måde, ønsker, bønfalder og opfordrer vi indstændigt Eder alle til, at I af ærbødighed for Gud, dette sæde og for os yder fornævnte abbeder og konventer og deres klostre hensigtsmæssig værn og gunst på bedste måde, og så ofte det er hensigtsmæssigt forsvarer dem mod uroligheder, plyndring, tab, overgreb og forulempelser af denne art i så høj grad, som I med retfærdighed og hæder vil kunne. Givet i Avignon den 9. februar i vort 7. pontifikatsår.