Vi Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge og Estlands hertug, vil, at det skal være vitterligt for alle, som ser dette brev, at vi, idet vi tager de retskafne og redebonne fortjenester i betragtning, hvorved vore elskede rådmænd og samtlige borgere i vor stad København har vist sig uforfærdede og bestandige over for os og vore folk, og idet vi i nåde, som vi bør, vil gengive dem hele deres ret i dens tilbørlige fylde, stadfæster og bekræfter over for samme, såvel nulevende som fremtidige, alle friheder, immuniteter og nådesbevisninger, som de nogen sinde rettelig har fået af vore forgængere, de danske konger, i skriftlig form eller mundtlig, således som de kan bevise med lovlige dokumenter, som breve eller tingsvidner. Derfor må intet menneske i vort rige, ingen undersåt, foged, underfoged, eller med hvad andet navn de benævnes, i ubesindig forvovenhed handle imod dette vort stadfæstelsesbrev eller på noget punkt uretmæssigt bryde det, såfremt de er besluttede på at undgå vor kongelige vrede og strenge straf. Til vidnesbyrd herom er vort segl hængt under dette brev. Givet i Roskilde i det Herrens år 1341 på søndagen Exurge domine.