Nos Ludowicus dei gracia Romanorum imperator semper augustus. tenore presencium profitemur/ et constare uolumus uniuersis/ quod nos illustri Ludowico marchioni Brandenburgensi/ primogenito/ et principi nostro karissimo. obsequiorum suorum fidelium/ nobis et imperio beniuolencius factorum/ gracia. quorum refusionis occasione/ sibi/ suisque heredibus/ in sex milibus marcarum argenti puri/ tenemur/ et obligamur/ pensionem ciuitatis Lubicensis. annuis temporibus/ nobis et imperio/ debendam/ locauimus/ tam diu/ sine inquietacione qualibet percipiendam/ quousque ipsi/ Ludowico/ prefato/ suisque heredibus/ predicte pecunie quantitas/ per nos/ aut nostros successores/ nos in regno uel imperio Romano successuros/ integraliter persoluatur/ presentibusque/ de plenitudine nostre imperialis maiestatis decreuimus obligare. ♦ In cuius rei testimonium/ presentes conscribi/ et nostre maiestatis sigillo iussimus consignari. ♦ Datum Monaci xi. die mensis Marcii. anno domini millesimo. trecentesimo. quadragesimoprimo. regni nostri anno uicesimoseptimo. imperii uero quartodecimo\
Vi Ludvig, af Guds nåde romernes kejser, til alle tider rigets forøger, tilstår med ordlyden af dette brev og erklærer som vor vilje, at det skal være klart for alle, at vi som følge af de trofaste tjenester, den højfornemme markgrev Ludvig af Brandenburg, vor førstefødte og allerkæreste fyrste, velvilligt har ydet os og riget, for hvilke vi som modydelse skylder ham og hans arvinger 6000 mark lødigt sølv, har forpagtet ham byskatten af Lübeck, som årligt skal betales os og riget, at oppebære uden nogensomhelst forstyrrelse, indtil fornævnte sum sølv fuldstændigt betales af os eller vore efterfølgere, der følger efter os i det romerske kongedømme eller kejserrige, til samme omtalte Ludvig og hans arvinger, og vi har af hele vor kejserlige magtfuldkommenhed bestemt at forpligte os med dette brev. Til vidnesbyrd herom har vi befalet, at dette brev opsættes og forsynes med vort majestætssegl. Givet i München den 11. marts i det Herrens år 1341 i vort 27. regeringsår og vort 14. kejserår.
Dokumentet blev 1350 16. februar overdraget til kong Valdemar, hvorfor det er medtaget her.